Papegøjer er berømte for deres bemærkelsesværdige kognitive evner og usædvanligt lange levetid. Nu har et studie vist, at det ene af disse træk sandsynligvis har en sammenhæng med det andet.
Ved at undersøge 217 papegøjearter viste forskerne, at arter som den lyserøde ara og den store gultoppede kakadue har ekstremt lange gennemsnitlige levetider på op til 30 år, som normalt kun ses hos store fugle.
Yderligere påviste de en mulig årsag til disse lange levetider: Stor relativ hjernestørrelse.
Undersøgelsen er den første, der viser en sammenhæng mellem hjernestørrelse og levetid hos papegøjer.
>Problemet har været at hente data af god kvalitet,< siger Simeon Smeele, ph.d.-studerende ved Max Planck Institute of Animal Behavior og hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.
>Komparative livshistorie-studier kræver store stikprøvestørrelser, da mange processer spiller ind på én gang, og det skaber en masse variation.<
For at få en passende prøvestørrelse gik forskerne sammen med Species360, en international non-profit organisation, som trækker på dyreregistre fra zoologiske haver og akvarier.
Sammen samlede de data fra over 130.000 individuelle papegøjer hentet fra over 1.000 zoologiske haver. Dette gjorde det muligt at opnå de første pålidelige estimater af den gennemsnitlige levetid for 217 papegøjearter - hvilket repræsenterer over halvdelen af alle kendte arter.
Dernæst testede forskerne to hypoteser:
- For det første, at det at have relativt større hjerner muliggør længere levetid.
- For det andet, at relativt større hjerner tager længere tid om at vokse og derfor kræver længere levetid.
De kombinerede derefter dataene og kørte modeller for hver hypotese og så på, hvilken model der bedst forklarede dataene.
Deres resultater peger som de første på, at øget hjernestørrelse har muliggjort længere levetid hos papegøjer.
Fordi hjernestørrelse i forhold til kropsstørrelse kan være en indikator for intelligens, understøtter resultaterne ideen om, at større hjerner generelt gør arter mere fleksible og giver dem mulighed for at leve længere, fortæller Simeon Smeele.
>For eksempel, hvis de løber tør for deres yndlingsmad, kan de lære at finde noget nyt og dermed overleve.<
Studiet er udgivet i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.
