Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Ny DNA-undersøgelse: De første briter var sorte

Sådan kan Cheddarmanden have set ud i følge en rekonstruktion af hans ansigt baseret på DNA fra hans skelet. (Foto: Channel 4)

Sådan kan Cheddarmanden have set ud ifølge en rekonstruktion af hans ansigt, der er baseret på DNA fra hans skelet. (Foto: Channel 4)

Annonce:

Cheddarmanden er ikke en mand, der er glad for ost, men derimod en af de første briter, der levede for omkring 10.000 år siden.

Og nu tyder en skelsættende DNA-undersøgelse af Cheddarmandens skelet på, at han havde mørk hud, blå øjne og krøllet hår. Det skriver The Guardian.

Cheddarmandens fossil, der blev opdaget for omkring 100 år siden, er særligt bemærkelsesværdigt, fordi han er en af de tidligste briter. I slutningen af istiden for omkring 11.700 år siden vandrede hans forfædre over Doggerland, der på det tidspunkt forbandt England med det europæiske fastland.

Man har hidtil troet, at Cheddarmanden og de andre tidlige briter var lyse i huden, men DNA-analysen tegner altså et andet billede.

Opdagelsen viser, at lys hud først blev udbredt hos de europæiske befolkninger langt senere end hidtil antaget – og at hudfarve ikke altid hænger sammen med geografisk oprindelse, som man sædvanligvis forestiller sig det.

»Det viser virkelig, at de her opdigtede racekategorier, vi har, i virkeligheden er moderne konstruktioner, eller meget nylige konstruktioner, der overhovedet ikke er forenelige med fortiden« siger Tom Booth, der er arkæolog ved Natural History Museumog har arbejdet på forskningsprojektet, til The Guardian.

Forskere mener, at europæerne har udviklet deres lyse hud, fordi lys hud optager mere sollys og dermed mere D-vitamin.

Annonce:

Ifølge The Guardian stammer omkring 10 procent af den nuværende britiske befolkning fra Cheddarmanden og de andre tidlige englændere.

mdm