For omkring 300.000 år siden bosatte neandertalerne sig i det som er vore dages Europa.
Denne menneske-art var meget kraftig bygget, anvendte grove redskaber, og var godt tilpasset de ofte ugæstfrie livsvilkår på kontinentet. Neandertalerne havde veludviklede sociale evner, og en relativ hjernevolumen på størrelse med vores.
Mærkeligt møde
Men så, for omkring 40.000 til 45.000 år siden, indtraf det som må have været et forunderligt møde, formentligt et sted i sydøst-Europa. For første gang får en gruppe neandertalere øje på noget, som ser ud som en mindre og spinklere udgave af dem selv.
De stod ansigt til ansigt med Cro Magnon-mennesket, som kort tid forinden var udvandret fra Afrika. Cro Magnon (navngivet efter det første fundsted i Frankrig) hører ind under arten homo sapiens. De regnes som vore egne, fjerne forfædre.
Udryddet
Forskerne ved kun lidt, om hvad der derefter skete mellem de to arter, efterhånden som homo sapiens gradvis indtog kontinentet.
Men meget tyder på at mødet ikke var specielt hjerteligt, og i løbet af 15.000 til 20.000 år var samtlige neandertalere i Europa forsvundet. Men havde de to menneske-arter alligevel nået at parre sig?
Ingen blanding
En række undersøgelser, blandt andet baseret på anatomiske sammenligninger, har forsøgt at finde svaret på dette spørgsmål. Men ofte er undersøgelserne nået frem til forskellige konklusioner.
De seneste års gennembrud indenfor DNA-forskningen, har imidlertid givet videnskaben helt nye værktøjer.
Nu har italienske forskere analyseret arvemassen hos et 28.000 år gammelt Cro Magnon-individ. Undersøgelsen er publiceret i Public Library of Science (PLoS).
Samme karakteristik
Individet har fået navnet Paglicci 23, efter fundstedet i en hule ved Paglicci i syd-Italien. Det centrale i undersøgelsen er at arvematerialet hos Paglicci 23 har nøjagtig den samme karakteristik som den man fortsat finder hos moderne europæere.
Samtidig afviger arvematerialet radikalt fra det, som er påvist i tidligere DNA-prøver fra rester af neandertalere.
»Dette viser at neandertalerne ikke er blandt forfædrene til nutidens moderne europæere,« skriver forskerne i en presseomtale af undersøgelsen.
Forurening af arvemateriale
Det skal tilføjes at dette ikke er den første DNA-undersøgelse af Cro Magnon-mennesket, som kommer frem til en sådan konklusion. Men tidligere undersøgelser har været behæftet med et stort usikkerhedsmoment, nemlig faren for at DNA-prøverne er blevet forurenet med moderne arvemateriale.
Under håndteringen og den senere prøvetagning af de mange tusind år gamle rester, skal der nemlig utrolig lidt til, før materialet bliver forurenet med DNA fra forskerne selv. Dermed kan det, som ser ud som om en moderne DNA-streng hos en af vore forfædre, i virkeligheden komme fra en af de forskere som har håndteret prøven.
DNA-prøver af forskerne
For at eliminere denne risiko, har italienerne derfor også taget DNA-prøver af samtlige arkæologer og andre forskere som har håndteret prøverne.
Paglicci 23 blev fundet i 2003, og der findes en nøje oversigt over hvem der har håndteret resterne siden. Det forskerne i den nye undersøgelse har gjort, er at tage DNA-prøver fra samtlige disse personer.
Ingen spor
Prøverne er derefter blevet sammenlignet med DNA-strengen som forskerne mener tilhører Cro Magnon-individet. Ifølge undersøgelsen er der dermed ingen tvivl om at DNA-strengen faktisk tilhører det fortidsmenneske som er blevet undersøgt. Og de fandt altså ingen spor af neandertaler-gener i prøven.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
