Ved at fremstille metallisk brint i et laboratorie, har forskere fra Harvard University fundet 'Den hellige Gral' for fysik under højt tryk - en opdagelse der kan »revolutionere raketvidenskaben«.
Sådan kunne man for nylig læse i en pressemeddelelse fra Harvard University, der gik verden rundt og også nåede danske medier.
Men fem andre eksperter på området forholder sig mildest talt tvivlende til den nye opdagelse, skriver det anerkendte tidsskrift Nature i en nyhedsopdatering.
»Jeg synes ikke, at studiet er overbevisende overhovedet,« siger fysiker Paul Loubeyre fra den franske kommission for atomkraft (CEA) ifølge Nature.com.
LÆS OGSÅ: Guide: Bliv en kritisk læser af nyheder om forskning
Det har ellers længe været lidt af en drøm for mange forskere at fremstille metallisk brint, der hidtil kun har eksisteret i teorien.
Stoffet har mange teoretiske egenskaber - for eksempel fungerer det som superleder ved stuetemperatur og kan i teorien hjælpe rumfarten, da det er ekstremt effektivt som raketbrændstof.
»Det ville gøre os i stand til let at udforske de ydre planeter. Vi ville kunne sende raketter i kredsløb med kun ét trin i stedet for to, og vi kunne opsende en større nyttelast, så det kunne være meget vigtigt,« sagde professor Isaac Silvera fra Harvard University i pressemeddelelsen.
Men de skeptiske forskere peger nu på, at det foreløbige bevis for eksistensen af metallisk brint er et billede fra et mikroskop, hvor brinten tilsyneladende havde en metallisk overflade og var begyndt at skinne.
LÆS OGSÅ: Quiz: Bliver du snydt af falske videnskabsnyheder?
Og dermed er det slet ikke sikkert, at det skinnende stof virkelig var metallisk brint - for eksempel kunne det være stoffet aluminiumoxid, som også var til stede under eksperimentet.
Under eksperimentet udsatte forskerne brint for ekstremt tryk, og skeptikerne kritiserer derfor også, at det nye studie kun indeholder ét enkelt detaljeret billede fra det tidspunkt, hvor trykket var på sit højeste.
Dermed er det nemlig umuligt at se, hvordan stofferne udviklede sig, i takt med at trykket steg.
»Hvis de vil være overbevisende, så bliver de nødt til at lave eksperimentet om og reelt måle på, hvordan trykket udvikler sig. Og så bliver de nødt til at vise, at aluminium ikke bliver metallisk inden for dette interval af tryk,« siger Paul Loubeyre til Nature.com.
LÆS OGSÅ: Rumfartens fremtid er fuld af fysiske grænser og uendelige muligheder
on
