På en grå og tung novemberdag kan man på Fyn træde direkte ind i det subtropiske klima i orkidégartneriet Helios. Den fugtige fornemmelse af varme møder én samtidig med det skønne syn af de blomstrende orkidéer. Hvide, lilla og lyserøde står de i tusindvis, klar til pakning og forsendelse.
Dansk produktion er dyr
Vækstbetingelserne er afgørende for, hvornår orkidéerne er klar til markedet, og her er lyset afgørende. Det store forbrug af lys til planterne er dyrt, og det er en belastning for miljøet.
Inge Ulsted er udviklingschef på gartneriet Helios. Hun vil gerne tilbyde forbrugerne en orkidé, som har belastet miljøet minimalt, og samtidig reducere gartneriets udgifter. Derfor vil hun gerne finde en måde at sænke energiforbruget i produktionen:
»Konkurrencen er blevet meget hård efterhånden, for eksempel fra Holland. Og det betyder, at prisen på orkidéerne er alt for lav. Når salgsprisen ligger fast, er produktionen - sammen med kvaliteten - den parameter, vi har tilbage at skrue på.«
Det er grunden til, at gartneriet Helios er gået med i et innovationskonsortium, der i et samarbejde mellem gartnerier, forskningsinstitutioner og industrivirksomheder, skal udvikle konceptet for en mere bæredygtig drivhusproduktion.
Energiforbruget halveres med LED
\ Fakta
HELIOS
Gartneriet Helios ligger på Fyn, hvor en meget stor del af de danske gartnerier er samlet. Gartneriet producerer cirka en halv mio. orkidéer om året, hvoraf størstedelen går til eksport. Orkidéerne er næsten to år undervejs i drivhusene.
I innovationskonsortiet arbejder man blandt andet med udvikling og indførelse af nye lampetyper som en af de væsentligste forudsætninger for et fald i energiforbruget. Inge Ulsted vurderer, at gartneriet kan komme ned på omkring 50 procent af energiforbruget i dag.
Den teknologi, man benytter i lamperne, er nemlig LED, som står for Light Emitting Diode. Fordelen ved dioder er, at de kan justeres i intensitet og farvesammensætning og giver mere lys pr. watt - de vil altså være mere energieffektive.
LED bruges i dag mest på mobile enheder, hvor et lavt strømforbrug er afgørende, for eksempel på cykler og i lommelygter. Men teknologien er endnu dyr, og den er ikke færdigudviklet til at imødekomme de særlige behov i gartnerierne - for eksempel hos de sarte orkidéer.
Lyset tilpasses planternes behov
Derfor arbejder Inge Ulsted sammen med Eva Rosenqvist, som er forsker på Det Biovidenskabelige Fakultet, KU, om udvikling af lamperne. Eva Rosenqvist ved en masse om, hvordan planterne påvirkes af lyset. Hun forklarer, hvorfor det netop er LED-teknologi, man satser på:
»I den tidlige forårssæson er der mange skift i lyset herhjemme. LED-teknologien giver mulighed for regulering af lyset i lamperne i forhold til det givne behov, hvor de gammeldags højtryk-natriumlamper enten er tændt eller slukket.«

Den nøjagtige tilpasning af lyset har stor betydning for forbruget af el. Men det betyder også noget for, hvordan planterne udvikler sig:
»Lysets farvesammensætning har betydning for, om planterne bliver lange eller korte, stærke eller svage i stænglerne. Derfor forsøger man at tilpasse både lysstyrken og farvesammensætningen fra lysdioderne nøjagtigt til planternes behov,« fortæller Eva Rosenqvist.
Premiere på klimatopmødet
Jesper Mazanti Aaslyng fra Agrotech - Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation er projektleder på det innovationskonsortium, som Helios deltager i. Han vil gerne vise de energibesparende LED-lamper frem på klimatopmødet i København i december 2009.
»Forbrugernes mulighed for at kunne til- og fravælge frugt og grønt ud fra nogle kriterier om miljørigtigt produktion vil få en stigende betydning i den internationale konkurrence. Derfor passer det fint, at vi får profileret og synliggjort dansk viden om bæredygtig drivhusproduktion, når hele verden har sine øjne rettet mod Danmark i forbindelse med klimatopmødet,« siger Jesper Mazanti Aaslyng.
\ Om innovationskonsortiet
Et samarbejde mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner som støttes af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
Formålet er, at parterne i fællesskab udvikler viden eller teknologi, som ikke blot gavner enkelte virksomheder, men hele brancher inden for dansk erhvervsliv.
I 2008 har styrelsen støttet innovationskonsortiet Væksthuskoncept 2017 - teknologiudvikling til bæredygtig væksthusproduktion.
Partnerne i den del af projektet, som omhandler lysdioder til planteproduktion, er ud over gartnerierne; KU-LIFE, DTU, Agrotech - Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovation A/S og Philips - sense and simplicity.
































