En hest går ind på en bar, og bartenderen spørger: »Hvorfor er du så lang i ansigtet?« Det er en af de ældste far-jokes i bogen, og det skorter ikke på underholdende svar.
Med vores nye forskningsgennemgang føjer vi vores egen videnskabelige forklaring til puljen: Heste og mange andre store pattedyr har lange ansigter, fordi de evolutionært set har råd til det.
Selvom 'Hvorfor er du så lang i ansigtet?' måske ikke er det mest oplagte spørgsmål, er det et vigtigt spørgsmål i studiet af pattedyrs evolution.
Det skyldes, at pattedyr med lange ansigter ikke er en tilfældighed. Et længere ansigt hænger ofte sammen med en større kropsstørrelse i individuelle dyregrupper. Vi kalder denne effekt CREA (forkortelse af 'Craniofacial Evolutionary Allometry' eller på dansk 'kraniofacial evolutionær allometri').
CREA er observeret i vildt forskellige pattedyrgrupper, fra katte og gnavere til hjorte, kænguruer og visse aber. Du kan selv se CREA, hvis du sammenligner et fåreansigt med en koansigt, eller et lille hjorteansigt med en gigantisk elgs.
Taget i betragtning, hvor almindeligt CREA er, er der en overraskende mangel på forklaringer på fænomenet. Én teori er, at CREA muligvis er en medfødt del af kranieudviklingen, hvor pattedyrets ansigt automatisk bliver længere, i takt med at dyret vokser.
Hagen ved denne forklaring er de mange tilfælde, hvor CREA-mønsteret ikke eksisterer eller hvor, det er lige omvendt.
Tag for eksempel tasmanske djævle, havoddere og spækhuggere, der alle er større end de fleste af deres slægtninge, men de har alligevel kortere ansigter.
Men selvom langnæsede rottekænguruer (Potorous tridactylus), honningpungdyr (Tarsipes rostratus) og nektarspisende flagermus er små i størrelsen, har de lange ansigter, så et pattedyrs store kropsstørrelse dikterer altså ikke altid, om dets ansigt skal være langt.
Hvorfor er CREA så udbredt?
Vores hypotese er, at svaret ligger i den simple biomekanik, som bestemmer, hvordan arterne bruger deres ansigt til at spise.
En vigtig observation er, at nært beslægtede dyr har tendens til at spise lignende føde. For eksempel spiser får det samme græs som køer. Men fordi får generelt er mindre, er de nødt til at bide hårdere med deres kæber, kæbemuskler og tænder (som udgør det meste af deres ansigt).
Et kortere ansigt er bedre til at bide hårdt. Det skyldes, at der er kortere afstand mellem kæbemusklerne og tænderne.
En grilltang fungerer på samme måde: Jo tættere din hånd er på tangens spidser, desto stærkere greb har du om bøffen.
De korte ansigter er derfor lette at forklare. Det mere vanskelige spørgsmål er: Hvis korte ansigter er så gode til at bide hårdt, hvorfor har store pattedyr så længere ansigter?
Svaret ligger i, at større dyr naturligt har større muskler og lettere kan bide. De skal ikke lægge så mange kræfter i at bide hårdt som deres mindre slægtninge.
Med andre ord har større pattedyr 'råd' til at have længere kranier, som kan være fordelagtige i en række situationer.
Hos planteædere gør længere ansigter det lettere at nå flere blade eller tage større mundfulde. Hos kødædere er der bedre plads til større hugtænder i et længere ansigt, som også gør kæberne i stand til at lukke sig hurtigere.
En forklaring på undtagelserne
Vores foreslåede forklaring på CREA forklarer også undtagelser, som næsten altid involverer en stor ændring i kosten. Hundefamilien er et godt eksempel. Denne gruppe omfatter ræve, som jager små byttedyr, og ulve, som jager store byttedyr.
Dyr, der jager henholdsvis små og store byttedyr, følger CREA indenfor deres kostgrupper. Med andre ord vil større individer inden for en gruppe af ræve have længere ansigter.
Men selvom ulve har en tendens til at være større end ræve, har de stadig kortere ansigter end de største ræve. Vi foreslår, at det skyldes, at de jager større byttedyr, og derfor har brug for et stærkere bid.
Vores forklaring gælder også i det modsatte scenarie. For eksempel har honningpungdyr og rottekænguruer 'råd' til at have længere ansigter end deres større slægtninge, fordi de spiser blødere føde. Et længere ansigt giver dem måske mulighed for at have en længere tunge eller nemt at snuse gennem jorden efter mad.
Vi forventer også undtagelser, hvor en art ikke bruger sin tryne til at fange eller nedbryde føde. Mennesker, med vores slående korte ansigter relativt til vores enorme hjernekasse, er et godt eksempel. Vores art bruger slet ikke ansigtet til at skaffe føde; vores hænder, redskaber og evne til at lave mad gør arbejdet for os.
Det lange og korte
Vores arbejde giver en ny måde at forstå ansigtslængden på tværs af forskellige grupper af pattedyr. Vi kan endda bruge resultaterne til at få vigtig indsigt i Australiens uddøde megafaunas spisevaner.
Men tilbage til hesten: Næste gang bartenderen spørger: »Hvorfor er du så lang i ansigtet?« - bør hesten svare: »Fordi jeg har råd til det«. Og så være rundhåndet med drikkepengene.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Kilder
