Når den brune bjørn i sommermånederne er ude på rov, er der stor kontrast til, når den ligger i hi om vinteren i sin lune hule.
Om vinteren sørger bjørnens komplekse biokemiske netværk for, at den trygt kan ligge i vinterhi i hele seks måneder.
Men hvad har vinterhi af betydning for bjørnens søvn resten af året? Sover den mindre end andre dyr?
Og er det overhovedet nødvendigt for bjørnen at sove, når den har ’taget en slapper’ i de kolde, mørke vintermåneder?
Det spørger læseren Kristian om i en e-mail til Spørg Videnskaben.
For at få svar på disse spørgsmål har vi ringet til Mads Frost Bertelsen, der er videnskabelig direktør i Zoologisk Have i København og adjungeret professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
Aktiv sommer
Der er ingen tvivl om, at bjørnene lever helt anderledes i sommerhalvåret, fortæller Mads Frost Bertelsen:
»Det handler om, at bjørnen nu engang har et særligt energibehov set over hele året. Den er nødt til at æde helt utroligt meget mad hen over sommeren og efteråret, så den er rigtig, rigtig tyk og fed til vinter.«
Det betyder dog ikke, at bjørne slet ikke sover om sommeren.
»Når bjørnen vågner til foråret, tager den ud og jager alt, hvad den kan, mens det er lyst. Når det så bliver mørkt, vil den sove. Men fordi den lever så højt mod nord, som den gør, kan den om sommeren være ude at jage i op til 20 timer i døgnet,« siger Mads Frost Bertelsen.
På denne måde tager bjørnen kun en lur på maksimalt et par timer, indtil den igen er klar. Når efteråret så kommer, og de lyse timer svinder ind, medfører det, at bjørnen sover mere og mere, forklarer zoo-direktøren.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
\ Læs mere
Sløv vinter
Når bjørne går i hi i omkring seks måneder fra november frem til marts-maj, er det ikke, fordi de sover et halvt år i streg.
Ifølge amerikanske forskere fra Washington State University vågner bjørne indimellem for at strække sig.
Samtidig er hunbjørne i stand til at føde om vinteren, og jo mere fedt de har ophobet over sommeren, desto større ender ungerne med at blive.
Og det er i høj grad bjørnenes store fedtdepot, som hjælper dem med at overleve den lange vinter.
»Det gode ved fedt er, at det sagtens kan dække deres energibehov, men uden at det leder til denne produktion af ammoniak, som gør, at man skal tisse,« har Tobias Wang, som forsker i dyrefysiologi og dyrs tilpasning til deres miljø på Institut for Biologi under Aarhus Universitet, tidligere udtalt til Videnskab.dk.
»At de så heller ikke skal lave noget afføring er til gengæld bare et udtryk for, at de ikke spiser.«
På denne måde behøver bjørne hverken at gå på toilettet eller spise mad, og det er ikke det eneste smarte, som bjørne gør, mens de er i hi.
Bjørnene producerer nemlig en prop af afføring. Proppen består af indtørret lort, der sidder yderst i endetarmen, indtil de vågner igen og skider det ud.
Man kan sammenligne det med, når mennesker har hård mave.
Forskerne er dog fortsat i tvivl om, hvorfor bjørne gør det.
Energibesparende bjørne
I den lune hule hviler bjørne i ekstrem grad. Kropstemperaturen falder med 6 grader til omkring 30 grader.
Ved hjælp af deres kraftige pels og hulens varme kan de spare på energien, og forbruget ligger på blot 25 procent sammenlignet med sommerens forbrug.
Samtidig falder bjørnes puls til blot 10 slag i minuttet, men alligevel får de hverken hjertesvigt, blodpropper eller liggesår, og muskel- og knoglemassen er stort set uændret.
Det kan du læse meget mere om i artiklen: ‘Viden om bjørnens vinterhi kan forebygge sygdomme’.
Mennesker er i princippet på samme måde
\ Søvn som unge og som fuldvoksen bjørn
I modsætning til fuldvoksne bjørne sover ungerne stort set hele tiden.
»Så længe ungerne er så små, at de drikker mælk, sover de nærmest hele tiden,« siger Mads Frost Bertelsen og føjer til:
»Ungerne bliver jo født, mens bjørnemoren er i hi. I begyndelsen af deres liv løber moren rundt og skaffer mad til dem, men senere hen bliver de mere og mere aktive og kan sørge for føde selv. Her bruger de ikke længere al deres tid på at sove.«
Det er ikke kun bjørne, der går i hi i vintermånederne.
Forskere kender til flere end 200 arter verden over, der lever på samme måde.
Og faktisk levede mennesker før opfindelsen af diverse lyskilder meget mere på lige fod med Jordens dyr.
»Når det var vinter, sov man mere, og om sommeren var man aktiv i flere timer, når man for eksempel arbejdede hårdt ude i marken,« siger Mads Frost Bertelsen.
Det har, som vi alle ved, ændret sig, så langt de fleste mennesker i dag har den samme døgnrytme året rundt. Men i virkeligheden er mange mennesker, ligesom dyrene, styret af lyset.
Det hele handler ifølge Mads Frost Bertelsen i bund og grund om for bjørnen og alle andre dyr at udnytte de lyse timer.
Vi takker Kristian for spørgsmålet, og der skal også lyde en tak til Mads Frost Bertelsen fra Zoologisk Have for svaret.
Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til adressen sv@videnskab.dk.
Hvis dit spørgsmål munder ud i en artikel, belønnes du med en Videnskab.dk-T-shirt.
