Hvordan sover bjørne, når de ikke er i hi?
Bjørne lever helt anderledes om sommeren under lange lyse dage højt mod nord, fortæller direktør i Zoologisk Have i København.
Brun bjørn hi søvn sommer

Brune bjørne (Ursus arctos) er udhvilede og klar til at gå på rov, når de vågner efter seks måneder i vinterhi. Men gør deres vinterhi, at de slet ikke har behov for at sove om sommeren? Sådan lyder spørgsmålet i denne omgang af Spørg Videnskaben. (Foto: Shutterstock). 

Brune bjørne (Ursus arctos) er udhvilede og klar til at gå på rov, når de vågner efter seks måneder i vinterhi. Men gør deres vinterhi, at de slet ikke har behov for at sove om sommeren? Sådan lyder spørgsmålet i denne omgang af Spørg Videnskaben. (Foto: Shutterstock). 

Når den brune bjørn i sommermånederne er ude på rov, er der stor kontrast til, når den ligger i hi om vinteren i sin lune hule.

Om vinteren sørger bjørnens komplekse biokemiske netværk for, at den trygt kan ligge i vinterhi i hele seks måneder.

Men hvad har vinterhi af betydning for bjørnens søvn resten af året? Sover den mindre end andre dyr?

Og er det overhovedet nødvendigt for bjørnen at sove, når den har ’taget en slapper’ i de kolde, mørke vintermåneder?

Det spørger læseren Kristian om i en e-mail til Spørg Videnskaben.

For at få svar på disse spørgsmål har vi ringet til Mads Frost Bertelsen, der er videnskabelig direktør i Zoologisk Have i København og adjungeret professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Aktiv sommer

Der er ingen tvivl om, at bjørnene lever helt anderledes i sommerhalvåret, fortæller Mads Frost Bertelsen:

»Det handler om, at bjørnen nu engang har et særligt energibehov set over hele året. Den er nødt til at æde helt utroligt meget mad hen over sommeren og efteråret, så den er rigtig, rigtig tyk og fed til vinter.«

I denne video kan du se, hvad der sker med brune bjørne og mange andre dyrearters kroppe, når de går i hi. (Video: TED-Ed).

Det betyder dog ikke, at bjørne slet ikke sover om sommeren.

»Når bjørnen vågner til foråret, tager den ud og jager alt, hvad den kan, mens det er lyst. Når det så bliver mørkt, vil den sove. Men fordi den lever så højt mod nord, som den gør, kan den om sommeren være ude at jage i op til 20 timer i døgnet,« siger Mads Frost Bertelsen.

På denne måde tager bjørnen kun en lur på maksimalt et par timer, indtil den igen er klar. Når efteråret så kommer, og de lyse timer svinder ind, medfører det, at bjørnen sover mere og mere, forklarer zoo-direktøren.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Sløv vinter

Når bjørne går i hi i omkring seks måneder fra november frem til marts-maj, er det ikke, fordi de sover et halvt år i streg.

Ifølge amerikanske forskere fra Washington State University vågner bjørne indimellem for at strække sig.

Samtidig er hunbjørne i stand til at føde om vinteren, og jo mere fedt de har ophobet over sommeren, desto større ender ungerne med at blive.

Og det er i høj grad bjørnenes store fedtdepot, som hjælper dem med at overleve den lange vinter. 

»Det gode ved fedt er, at det sagtens kan dække deres energibehov, men uden at det leder til denne produktion af ammoniak, som gør, at man skal tisse,« har Tobias Wang, som forsker i dyrefysiologi og dyrs tilpasning til deres miljø på Institut for Biologi under Aarhus Universitet, tidligere udtalt til Videnskab.dk.

»At de så heller ikke skal lave noget afføring er til gengæld bare et udtryk for, at de ikke spiser.«

Brun bjørn hi søvn sommer

Til venstre kan du se en bjørn i april efter mange måneder i hi. Til højre kan du se selvsamme bjørn i oktober efter at have spist godt med mad over sommeren. (Foto: Jansen et al./Washington State University).

På denne måde behøver bjørne hverken at gå på toilettet eller spise mad, og det er ikke det eneste smarte, som bjørne gør, mens de er i hi.

Bjørnene producerer nemlig en prop af afføring. Proppen består af indtørret lort, der sidder yderst i endetarmen, indtil de vågner igen og skider det ud.

Man kan sammenligne det med, når mennesker har hård mave. 

Forskerne er dog fortsat i tvivl om, hvorfor bjørne gør det. 

Energibesparende bjørne

I den lune hule hviler bjørne i ekstrem grad. Kropstemperaturen falder med 6 grader til omkring 30 grader.

Ved hjælp af deres kraftige pels og hulens varme kan de spare på energien, og forbruget ligger på blot 25 procent sammenlignet med sommerens forbrug.

Samtidig falder bjørnes puls til blot 10 slag i minuttet, men alligevel får de hverken hjertesvigt, blodpropper eller liggesår, og muskel- og knoglemassen er stort set uændret.

Det kan du læse meget mere om i artiklen: 'Viden om bjørnens vinterhi kan forebygge sygdomme'.

Mennesker er i princippet på samme måde

Søvn som unge og som fuldvoksen bjørn

 

I modsætning til fuldvoksne bjørne sover ungerne stort set hele tiden.

»Så længe ungerne er så små, at de drikker mælk, sover de nærmest hele tiden,« siger Mads Frost Bertelsen og føjer til:

»Ungerne bliver jo født, mens bjørnemoren er i hi. I begyndelsen af deres liv løber moren rundt og skaffer mad til dem, men senere hen bliver de mere og mere aktive og kan sørge for føde selv. Her bruger de ikke længere al deres tid på at sove.«

Det er ikke kun bjørne, der går i hi i vintermånederne.

Forskere kender til flere end 200 arter verden over, der lever på samme måde.

Og faktisk levede mennesker før opfindelsen af diverse lyskilder meget mere på lige fod med Jordens dyr.

»Når det var vinter, sov man mere, og om sommeren var man aktiv i flere timer, når man for eksempel arbejdede hårdt ude i marken,« siger Mads Frost Bertelsen.

Det har, som vi alle ved, ændret sig, så langt de fleste mennesker i dag har den samme døgnrytme året rundt. Men i virkeligheden er mange mennesker, ligesom dyrene, styret af lyset.

Det hele handler ifølge Mads Frost Bertelsen i bund og grund om for bjørnen og alle andre dyr at udnytte de lyse timer.

Vi takker Kristian for spørgsmålet, og der skal også lyde en tak til Mads Frost Bertelsen fra Zoologisk Have for svaret.

Hvis du selv har et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til adressen sv@videnskab.dk.

Hvis dit spørgsmål munder ud i en artikel, belønnes du med en Videnskab.dk-T-shirt.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.