Firben kan smide halen, når de føler sig truet og de kan tilmed gro en ny bagefter, men hvordan lader det sig gøre?
Hvordan bærer de sig ad med at smide en kropsdel på under et sekund, og hvordan gør de det uden at dø af blodtab? Det har undret vores læser Merete Pade fra Helsinge. »Vi ved jo alle sammen, at firben, hvis de bliver truet, kan lade deres hale falde af. Halen bliver så liggende tilbage og snor sig, mens firbenet selv slipper væk. Derefter vokser der en ny hale frem, som måske er en smule mindre, men dog kan kaldes en anstændig hale. Hvordan bærer firben sig ad med det?« skriver hun i en mail til Spørg Videnskaben. Spørgsmålet gav vi videre til Asser Øllgaard, biolog og formidlingsleder ved Randers Regnskov. »Det er fantastisk spændende at nogle firben kan gøre dette, og naturligvis et område med stor interesse, men faktisk ved man endnu ikke alt om, hvordan det foregår,« siger Asser Øllgaard.
»Hvad man i hvert fald ved er, at der findes et par såkaldte frakturplaner i halen på visse øgler, hvor halehvirvlerne er lavet til let at kunne brække af. Ved det punkt er vævet desuden skrøbeligt, så når nogle særlige muskelgrupper strammes, kappes halen hurtigt af. Hvis vi fik revet en arm af, ville vi dø af blodtab, men hos øglerne kollapser muskelenderne hen over såret og lukker derved af for blødningen,« forklarer Asser Øllgaard.
Halekastet skal times
Firbenet smider halen, så den tager opmærksomheden, og dyret selv kan slippe væk. Asser Øllgaard påpeger, at timingen er enormt vigtig for, hvornår halen smides. »Firbenet må ikke smide halen for tidligt eller for sent. Det må selvfølgelig ikke vente for længe, for så bliver firbenet selv spist, men det må heller ikke ske for tidligt, fordi det er et enormt resursespild. Når jeg selv har fanget firben, har jeg oplevet, at de først smider halen, når jeg faktisk rører dem,« fortæller han.
Heler med teknik, der minder om stamceller
Haleløs, men med livet i behold, kan firbenet så begynde arbejdet med at regenere.
\ Fakta
ENGANGSFORESTILLING?
Et tværsnit af et firbens hale vil vise, at der faktisk er tre brudzoner, så i teorien kan firbenet smide halen tre gange. Asser Ølgaard mener dog, at det sjældent sker, at firbenene kaster halen mere end en enkelt gang.
Ifølge Asser Øllgaard gror halen generelt med omkring en halv millimeter i døgnet, men der er eksempler på, at væksten er næsten halvanden milimeter på et døgn. Men hvordan bærer firbenene sig ad med at regenerere - er det stamceller? »De celler, som før var specifikke muskel- eller skælceller, bliver af-differentieret. De går altså tilbage til et grundstadie, kaldet et blastema, hvor de lidt som stamceller har evnen til differentiere sig igen, og lidt efter lidt vokser der så en ny hale frem,« forklarer Asser Øllgaard.
Redder livet, men bliver upopulær
Halen er vigtig for firbenets balance, så det er vigtigt at den gror en ny.
Helingsprocessen giver dog ikke firbenet den helt samme hale igen. I stedet for knogle kommer der en stav af brusk under den nye hud.
Det får halen til at se mere stiv ud, og skællene ser også anderledes ud. »Vi kan se, at det giver reduceret fitness på flere niveauer. Den stive hale går ud over bevægelserne, men den giver også nedsat seksuel fitness. Hunner går som bekendt efter de flotteste hanner, så selv om denne bruskhale jo faktisk er et udtryk for at hannen er stærk, og en rigtig overlever, vælger hunnerne altså ofte disse hanner fra, alene fordi de ser forkerte ud.,« fortæller Asser Øllgaard. Således klogere siger vi Merete Pade tak for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk t-shirt Du kan selv stille spørgsmål til videnskaben ved at sende en mail til redaktionen@videnskab.dk
