I dag fik vi to store hunhavslanger på 6 meter vand, hvilket var lidt mod forventningen.
Undersøgelser af slægten Laticauda (havkrait) har indikeret at hunslangerne finder deres føde på dybere vand end han havslangerne. Desuden har morfologiske mål af hovederne vist at hunnerne har bredere og kraftigere hoveder end hannerne.
Man har derfor foreslået at hunnerne spiser større byttedyr på dybere vand end hannerne, således at de to køn ikke konkurrer om føden.
Hypotesen giver god mening
Vores undersøgelser støtter denne teori end til videre dog med nogle få justeringer. Alle de slanger vi har fanget dybere end cirka 10 meter er hunner, men vi har fanget både hunner og hanner på dybder lavere end 10 meter.
Vores data understøtter derfor at hunnerne går dybere end hannerne inden for arten Laticauda colubrina (gullæbet havkrait), men vores data understøtter også at de to køn overlapper deres fødesøgning på lavt vand. Denne hypotese giver ganske god mening da det er hunnerne som bliver størst og skal skaffe energi til udvikling af afkommet og derfor har mest brug for føden.
Hunnerne har af samme årsag derfor også et større område til at opsøge føden end hannerne har. Hovedstørrelse giver igen også god mening da hunnerne derved kan tage større byttedyr end hannerne når de søger føde i samme område.
Hele denne strategi går ud på at have de bedste muligheder for at arten kan overleve bedst muligt. Den videre registrering af gullæbet havkrait vil vise om vores hypotese holder stik.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
