Grønlandsk affald under lup

Det er ikke just roser, der lugter af i det store rød- og hvidstribede telt på Dumpen i Sisimiut på Grønlands vestkyst med omkring 5.000 indbyggere.

Faktisk breder der sig en overordentlig ram og ubehagelig lugt i takt med, at ti DTU- og ARTEK-studerende åbner dagens indsamlede sække med husholdningsaffald og breder det ud på bordet. Indholdet af de godt 100 sække skal sorteres i bioaffald, pap og papir, plast, elektronisk affald osv.

Tilsammen skal det give et indtryk af sammensætningen af husholdningsaffaldet i en gennemsnitlig grønlandsk familie. Ansvarlig for projektet er civilingeniør og ph.d.-studerende Rasmus Eisted fra DTU. Han er til daglig tilknyttet DTU Miljø, men arbejder under ARTEK, Center for Arktisk Teknologi.

Udgangspunktet for forskningsprojektet er den stadig stigende mængde affald i Grønland, og hvorvidt der er grundlag for en mere effektiv behandling af affaldet.

På hovedet i skraldet

Sisimiut - Grønlands næststørste by - er valgt som forsøgslokalitet. I øjeblikket deponeres eller brændes alt byens affald i forbrændingsanlægget på Dumpen og forsyner de nærliggende beboelseskomplekser med fjernvarme.

Men mængden af affald har efterhånden overhalet forbrændingsanlæggets kapacitet, og derudover er afbrænding en særdeles miljøbelastende måde at skille sig af med affaldet på i Grønland.

»Der er voksende fokus på miljøet generelt og i de arktiske egne i særdeleshed. Almindelige affaldsteknologier er kendt og brugt i Grønland, men der er stadigvæk lang vej til et egentligt landsdækkende system til affaldsbehandling, som vi kender det i Danmark. Mit mål er derfor at redegøre for den nuværende måde at håndtere affald på og komme med forslag til en bæredygtige udnyttelse af affaldet, der kan implementeres af Grønlands Selvstyre og de nye storkommuner,« fortæller Rasmus Eisted.

Der er penge i skidtet

For at kunne danne sig et indtryk af, hvad indbyggerne i Sisimiut smider ud og i hvilke mængder, har Rasmus Eisted i tre dage fulgt den lokale skraldebil på dens rute rundt i byen. Han og hans ti medhjælpere har indsamlet hver femte sæk og har vejet og sorteret affaldet. Det blev til omkring 2.000 kg husholdningsaffald fra 280 husstande svarende til ca. 15 procent af byens husstande.

Pap og papir, som udgør henholdsvis tre og otte procent af det samlede husholdningsaffald, har været særligt interessant at kigge på. Der kan nemlig være penge i genbrugstanken; pap og papir kan blandt andet genbruges til at producere isoleringsmateriale lokalt.

Og hvad har tre dage med at sortere tomme konservesdåser, kartoffelskræller og brugte kaffefiltre så lært Rasmus Eisted?

Almindelige affaldsteknologier er kendt og brugt i Grønland, men der er stadigvæk lang vej til et egentligt landsdækkende system til affaldsbehandling, som vi kender det i Danmark.

Rasmus Eisted, ph.d.-studerende, ARTEK, Center for Arktisk Teknologi ved DTU Miljø.

»Mine undersøgelser indtil videre viser i grove træk, at der i Sisimiut er en affaldssammensætning, der ligner den danske forholdsvis meget. Dog finder vi i bioindholdet flere sælindvolde og lidt skind samt rensdyrknogler og lignende. Bioaffaldet, der udgør ca. 43 procent af det samlede husholdningsaffald, består af mad, madrester, afskårne dele fra madtilberedning, jagtaffald, blomsterbuketter, brugte kaffefiltre og generelt alt, der kan omsættes biologisk,« fortæller Rasmus Eisted.

»Vi har også fundet forholdsvis få batterier og elektronikaffald i husholdningsaffaldet. Det viser, at indbyggerne generelt er rimelig gode til at aflevere det farlige affald.«

Genbrug - i videre perspektiv

Det er endnu for tidligt i undersøgelsen at drage en egentlig konklusion, understreger Rasmus Eisted. Der er et potentiale for genbrug i Sisimiut, men det vil også koste mange ressourcer at udnytte det, og endnu mangler analyserne af de enkelte typer affald, således at vandindhold, tungmetaller, kulstof og brandværdier kan fastsættes.

»Der er ingen tvivl om, at det er en fordel for miljøet at affaldssortere, men vi er nødt til at se på hele energiregnskabet. Begynder vi at genbruge en større del af affaldet frem for at brænde det, er vi nødt til at bruge olie til at producere fjernvarme,« slutter Rasmus Eisted.

Lavet i samarbejde med DTU Avisen, Danmarks Tekniske Universitet