Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Gigantisk isbjerg har nu revet sig løs

Antarktis Larsen C ishylde isbjerg kælvning isflage sprække revne klimaforandringer glaciolog suturzone NASA

Hastigheden på revnen mellem Larsen C-ishylden og isflagen i Antarktis toppede i december 2016, hvor den i løbet af et par uger voksede med 18 kilometer. (Foto: John Sonntag, NASA)

Annonce:

En isflage på omkring 6.000 kvadratkilometer, svarende til to gange Fyns størrelse, flyder nu frit rundt ud for den antarktiske halvø. Det skriver BBC.

Forskere har fulgt isflagen gennem mere end et årti, og Videnskab.dk har løbende skrevet om udviklingen. Det hele begyndte med en revne i den såkaldte Larsen C-ishylde i Antarktis.

Revnen er vokset med en hastighed, der ikke før er set, når isflager har revet sig løs, og som er acceleret siden 2014.

Isbjerget vil nu bevæge sig ud i Weddellhavet, og hvor længe det bliver her er ikke til at sige med sikkerhed.

Udforsk vores interaktive guide for at lære mere om udviklingen og de nuværende forhold på Larsen C-ishylden. Du kan til hver en tid bruge 'map overview' til at zoome ind. (Interaktiv grafik: Videnskab.dk/produceret med StoryMaps/Satellitbillede: Mapbox.com)

Forskere har ellers lavet udregninger, der fortæller i hvilken retning og hvor hurtigt flagen kommer til at bevæge sig. Blandt andet for at kunne undgå eventuelle sammenstød med skibes sejlruter, hvilket dog først bliver en reel risiko, hvis isbjerget bevæger sig længere nord for Antarktis.
Til udregningerne har forskerne brugt opmålinger fra det europæiske rumfartøj CryoSat, der med en radar til højdemåling kan udregne, hvor meget isbjerg, der gemmer sig under havoverfladen.
Isbjerget vil fortsat blive monitoreret, og Videnskab.dk følger udvikingen.
ele