Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Antarktis frigiver snart isbjerg større end Fyn

Annonce:

I mandags måtte den britiske forskningsbase British Antarctic Survey lukke ned, da der var kommet en stor, ny sprække i den isafstats på Antarktis, basen var placeret på.

Nu er en anden stor revne ved et enormt isbjerg på den østlige side af den antarktiske halvø, kaldet 'Larsen C-revnen', begyndt at vokse med galoperende hast. Det skriver bbc.com.

Sprækken er nu 195 kilometer lang, og alene siden 1. januar i år er den vokset med hele 10 kilometer. Hvis sprækken bliver blot 20 kilometer større, vil det føre til, at et isbjerg på 5.000 kvadratkilometer vil blive frigivet og drive ud i havet.

Det er et område, der svarer til arealet af hele Fyn, Lolland, Falster og Møn. Isbjerget er dermed et af de største, der nogensinde er opdaget.

Den voksende issprække er blevet opdaget af EU’s Sentinel-1 satellite-system, hvis radarmodtagere kan overvåge Antarktis i alle slags vejr, da de kan se gennem skyer.

Men det er svært at forudse, præcis hvornår isbjerget bliver frigivet:

»Sprækkens spids har netop nået et nyt område med blødere is, hvilket vil bremse den lidt. Jeg forudser, at der vil ske noget i løbet af uger eller måneder, men der er en lille chance for, at sprækken vil vokse langsommere end det,« siger professor i geografi på Swansea University i Storbrittanien Adrian Luckman til bbc.com.

Annonce:

»Sommetider kan sprækkers vækst også udløses af havdønninger, der opstår andetsteds, og dette er også svært at forudse,« fortsætter han.

Når isbjerget bliver frigjort fra Antarksis, vil det ændre Antarksis’ landskab fundamentalt. Forskerne frygter, at frigørelsen kan fremskynde strømmen af havis og potentielt smelte hele isbjerget, hvilket tilbageholder nok is over havniveau til at kunne hæve verdens have med 10 centimeter.

pmd