Fra næb til næb i mere end 40 år

Lærer unge gulspurve at synge af de ældre fugle? Optagelser giver et svar.

Gulspurve bliver formentlig i det geografiske område, hvor de har lært at synge. (Foto: Morten D.D. Hansen, Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Annonce:

Naturhistorisk Museum, Aarhus Naturhistorisk Museum, Aarhus, er landets næststørste af sin art, både med hensyn til samlingernes størrelse og antal udstillingskvadratmeter. Iflg. en ministeriel redegørelse rummer museet samlinger af national betydning, og disse benyttes af forskere i både ind- og udland. Blandt de statsanerkendte museer under museumslovens §16 har Naturhistorisk Museum den højeste publikationsaktivitet. Formål: "Naturhistorisk Museums formål er at fremme naturhistorisk forskning og sprede kendskab til videnskabens resultater på dette område. Dette tilgodeses bl.a. ved, at museet driver og støtter forskning, opretholder og videreudvikler de videnskabelige samlinger og de offentligt tilgængelige udstillingssamlinger, samarbejder med andre museer, med de biologiske institutter ved Aarhus Universitet og med forskellige kategorier af skoler med henblik på museets anvendelse i naturhistorieundervisningen". Læs mere

På Molslaboratoriets område blev der i 1963 og 1966 optaget 15 sangtyper fra gulspurve.

I 2010 blev alle gulspurve i området optaget. Det var spændende, om gulspurvene i 2010 sang nogle af de 15 sangtyper fra 1960'erne. I så fald ville disse sange være lært meget præcist fra næb til næb i 15-20 generationer.

Unge gulspurve lærer af de ældre

Det viste sig, at alle tre sangtyper fra 1963 og 6 af de 12 sangtyper fra 1966 stadig blev sunget af gulspurvene i 2010. Altså lærer unge gulspurve deres sange ved meget præcist at efterligne voksne hanner.

Disse såkaldte sonogrammer viser sange, som har overlevet fra fugle i 1960erne til fugle i 2010. (Grafik: Naturhistorisk Museum, Aarhus)

Resultatet må også betyde, at fuglene oftest forbliver i det område, hvor de har lært at synge.

Måske har fuglesangen ændret sig

Først for omkring 50 år siden var der udviklet batteridrevne, bærbare båndoptagere, som gjorde det muligt at lave optagelser i naturen.

Det betyder, at vi nu begynder at have 50 år gammelt referencemateriale af bl.a. fuglestemmer. Dermed får vi mulighed for at undersøge, om der er sket ændringer i fuglesangen i perioden.

Annonce: