Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere har løst mysteriet bag bizart ‘Alien-skelet’

Annonce:
Skelettet her blev fundet i en chilensk ørken i 2003. Nu har amerikanske forskere fra Stanford University DNA-analyseret det. (Foto: Emery Smith, University of California)

»Er det en Alien?«

Da de mumificerede rester af et knap 16 centimeter langt og bizart muteret skelet blev fundet i den chilenske ørken for 15 år siden, skabte det en del undren.

Der var sågar nogle, der mente, at det var endnu et bevis for aliens på Jorden.

Skelettet, der bliver kaldt Ata, og som man i 2013 konkluderede var et menneske, har nu været igennem en total genanalyse, der forklarer de svære mutationer, skriver theguardian.com.

Ata har, på trods af at kroppen kun er lidt længere end en iPhone 6, en knoglestruktur, der minder om et barn på mellem 6 og 8 år.

Atas hoved er desuden aflangt og kegleformet, og så har skelettet 10 ribben fremfor 12, som mennesker normalt har.

Forskerne fra Stanford University i Californien, der har analyseret på Atas DNA, kan nu først og fremmest slå fast, at Ata er en pige.

Annonce:

Desuden konkluderer de, at Ata led af syv forskellige genmutationer, der tilsammen forklarer skelettets størrelse, hovedform og antal ribben.

Forskerne mener, at Ata har været et dødfødt barn, eller at hun døde straks efter sin fødsel og siden er blevet solgt.

Desuden mener de, at Atas veludviklede skelet kan være med til at forstå og behandle knoglesygdomme i fremtiden.

»At forstå processen (bag Atas skelet, red.) kan hjælpe os med at udvikle behandling eller medicin, der kan sætte gang i udviklingen af knogler hos folk, der for eksempel har været i en bilulykke,« fortæller én af forskerne bag studiet, Garry Nolan, professor i mikrobiologi ved Stanford University, ifølge theguardian.com.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Genome Research.

En video om Ata fra mediet Newsy Science, da de første studier om skelettet blev publiceret. (Video: Newsy Science)n

fghs