Økologi er i dag et ord, der kan tillægges mange betydninger, afhængig af hvilken sammenhæng det indgår i. Økologi handler som udgangspunkt ikke om grøntsager i det lokale supermarked, men om at forstå vekselspillet i naturen mellem arterne, miljøet og mennesket.
Derfor har økologiens erkendelser enorm praktisk betydning, da forståelsen af økologiske sammenhænge i sidste instans er afgørende for vores fremtid.
Miljø og arter i samspil
Grundlaget for økologien er den erkendelse, at arternes opbygning, udbredelse og hyppighed afhænger af klimaet og miljøet, men at organismerne tillige påvirker klimaet og miljøet i et gensidigt vekselspil.
Det er en erkendelse, der blev gjort i bestræbelserne på at afsløre indholdet af den centrale metafor i Darwins evolutionsteori - nemlig arternes eksistenskamp i naturen, som omfatter alle de faktorer, der påvirker organismernes overlevelse og formering.
Dansk forsker
Det var den tyske naturforsker Ernst Haeckel (1834-1919), der i 1860 introducerede ordet oecology om organismernes komplekse kamp for tilværelsen, men det blev i høj grad en dansk forsker, der satte sit præg på økologiens tidlige udvikling.
Den unge botaniker Eugenius Warming (1841-1924) satte i 1860'erne ord på økologiens formål med sit videnskabelige program: 'at studere floraens ejendommeligheder og de naturforhold, hvoraf de betinges.'
Siden har økologien udviklet sig kraftigt, og matematikken har i høj grad holdt sit indtog i økologien, så man i dag kan opstille matematiske modeller for energistrømmene i hele økosystemer.
Måling af ilt og kuldioxid
I dag kan den samlede omsætning i økosystemerne beskrives ved målinger af ilt i vand og kuldioxid på land. Endvidere kan man med stor nøjagtighed beskrive tilførslen, tabet og cirkulationen af de nøgle-næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor, der begrænser den biologiske omsætning.
Vi har nemlig erkendt, at netop kvælstof og fosfor på dramatisk vis kan ændre arternes forekomst og hyppighed og forstyrre økosystemets funktion. Det ses i Danmarks næringsberigede landskab, hvor ukrudtsplanterne marcherer ind overalt på land, mens iltsvindet hærger i søerne og kystområderne.
Netop næringsstoffernes og klimaets påvirkning af arternes forekomst og energiomsætningen i økosystemernes vil forskningsmæssigt være i centrum de næste mange år.
Denne artikel er en forkortet udgave af en artikel, som er skrevet af Kaj Sand-Jensen, Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet.
