Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

DNA skal opklare mysterium bag flagermusens lyde

Annonce:

Flagermusen synger ligesom mennesker og fugle. Men hvordan den lærer sine kald og melodier er lidt af et mysterium. Derfor vil forskere sekventere genomer fra 1.000 flagermusarter for at komme i nærheden af et svar. Det skriver nature.com.

\ Læs mere

Projektet hedder Bat 1K og blev skudt i gang 14. november på en konference i San Diego i Californien. Forskerne bag projektet håber, at de samtidig kan finde ud af, hvordan flagermusene navigerer i mørke med ekkolokation, og hvordan deres immunsystem kan ryste Ebola af sig og holde flagermusene i live så længe.

»Genomerne fra alle andre arter som fugle og mus er velundersøgte og –forstået. Men vi ved ingenting om flagermusgener,« siger Sonja Vernes, der er neurogenetiker ved Max Planck Institute for Psycholinguistics i NIjmegen i Holland og en del af projektet, til Nature.com.

Forskerne ved, at flagermusenes lyde er meget forskellige fra hinanden. Nogle gør nærmest, mens andre fløjter eller skriger.

\ Læs mere

Indtil videre har forskere kun undersøgt omkring 50 flagermusarter, og i 4 af arterne har det vist sig, at de lærer lydene af hinanden, ligesom voksne mennesker lærer deres børn at tale.

Genetiske studier har tidligere vist, at især et gen kaldet FOXP2 er kædet sammen med tale og sprog hos flagermus. Men genet spiller også en rolle i forhold til, hvordan mennesker lærer sprog. Hos flagermus har det dog vist sig, at FOXP2 ser ud til at have udviklet sig til at være langt mere varieret i forhold til mennesker.

Årsagen er endnu et mysterium, og det håber forskerne at lave om på.

Annonce:

\ Læs mere

\ Læs mere

aml