Kært barn har mange navne, siges det. I så fald burde mælkebøtten være meget afholdt, for der skulle angiveligt findes mere end 125 danske navne for planten.
Ikke alle er lige flatterende, og mange har en negativ klang såsom troldblomst, hundeurt, lusekonge og fandens mælkebøtte.
Men der er slet ikke navne nok til Danmarks godt 420 arter af mælkebøtte!
Mange af dem er udbredt over hele landet, mens andre er mere kræsne og kun vokser på lokaliteter som kalkrige enge og strandvolde.
Derfor opstår de mange arter
Grunden til de mange arter er, at mælkebøtter ikke danner frø ved befrugtning.
Når frøene spirer, bliver de til en nøjagtig kopi af moderplanten, men fra tid til anden sker der ændringer i arveanlæggene, og så opstår der en ny slags mælkebøtte.
Det er meget vanskeligt at skelne nye arter fra gamle – kun specialister kan identificere dem korrekt – men på Naturhistorisk Museum i Aarhus kan man lige nu se 30 arter af mælkebøtte i museets nye udstilling, Den globale Baghave.
