Næbdyret er et af de mest mærkværdige nulevende dyr i verden.
Med sin tætte, korte pels, sin svømmehud, sine giftsporer bagerst på fødderne og sit mystiske næb, har næbdyret fået forskere til at klø sig i hovedbunden i århundreder.
I et nyt forskningsprojekt har næbdyret endnu engang slået benene væk under et forskerhold, der har observeret dyret under en ultraviolet lampe.
I stedet for et brunt lys, som forskere oftest er vant til at se dyr have under en ultraviolet lampe, skinner næbdyret i et blødt, grå-blåt lys, skriver ScienceAlert.
Man har aldrig før set noget lignende hos kloakdyr – som næbdyr er en del af – og det får forskere til at undre sig.
\ Læs mere
Forskere har tidligere observeret selvlysende dyr, såsom flyvende egern af slægten Glaucomys samt ‘marsupial New World’-pungrotten - men nu også næbdyret.
Over de seneste årtier har man også opdaget, at flere planter, svampe, frugter, blomster, insekter og fugle er fluorescerende, men det er først over den seneste årrække, at man har observeret det blandt pattedyr.
Et af de eneste fællestræk ved pungotten, det flyvende egern og næbdyret er, at de lever om natten, hvilket samtidig er den tid, hvor de er mest fluorescerende.
\ Læs mere
Forskere har ikke hidtil været særligt opmærksomme på biofluorescens, men det kan vise sig, at skinnende pels hos dyr har eksisteret i millioner af år og er mere udbredt blandt pattedyr, end man har troet.
»Det var en blanding af et lykketræf og nysgerrighed, der førte os til at observere næbdyr under ultraviolet lys,« fortæller biolog Paula Spaeth Anich fra Northland College i Australien til Science Alert.
Ifølge forskerne er det altså første gang, man observerer selvlysende kloakdyr.
I juni i år påstod et forskerhold fra Queensland Mycological Society i Australien dog at have opdaget et næbdyr, der var blevet kørt over, og som havde et lignende fluorescerende skær. Studiet fra juni er dog ikke blevet peer-reviewed (bedømt af fagfæller).
Forskerne ved endnu ikke, hvad fordelen ved at have fluorescerende pels er.
Nogle mener, at det hjælper dem med at kamuflere sig i træer. Visse fugle bruger deres fluorescerende fjer som en del af parringsritualet, og enkelte fisk kommunikerer ved hjælp af selvlysende skind.
Hankønnede og hunkønnede næbdyr har dog et ens, fluorescerende skær, hvilket tyder på, at det ikke bruges som en del af parringsritualet.
Samtidig svømmer næbdyr typisk med lukkede øjne. Derfor er det højst usandsynligt, at de bruger det til at kommunikere med hinanden.
Forskere spekulerer i stedet for på, om næbdyret bruger det som kamuflage under jagten på mad eller for at beskytte sig selv mod fjender.
Forskerne bag studiet fortæller, at man fortsat mangler at forbinde mange punkter.
Studiet er publiceret i Mammalia.
