Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Dele af Darwins private bibliotek er afsløret for første gang

12. februar 2024 fylder Darwin 215 år.

12. februar 2024 fylder Darwin 215 år. (Foto: Shutterstock)

Annonce:

300 sider.

Så langt er det katalog, der skal holde orden i den britiske naturforsker Charles Darwins (1809-1882) bibliotek, der omfattede tusindvis af bøger, tidsskrifter, pjecer og artikler. 

Kataloget er i anledning af Darwins 215 års fødselsdag - 12. februar 2024 - gjort tilgængelig for offentligheden.

Biblioteket favner bredt, idet det indeholdt alt fra studier om epileptiske marsvin til Elizabeth Gaskell-romanen ‘Wives and Daughters’, skriver The Guardian og CNN.

Det er forskeren John van Wyhe, der står bag projektet om Darwins private bibliotek, og det har taget ham og de andre forskere på projektet to årtier at sammenstøbe kataloget med alle titlerne på.

»Det viser hvor sindssygt eklektisk Darwin var,« forklarer John van Wyhe til The Guardian.

»Der er et stort hav af ting, som kan være et amerikansk eller tysk nyhedsklip om en and eller invasive græshopper.«

Annonce:

Da Darwin var i live, holdt han styr på sit bibliotek gennem et 426 siders håndskrevet katalog. Men efter Darwin døde, er flere af titlerne forsvundet eller dukket op andre steder.

Det nye katalog over Darwins private bibliotek omfatter hele 7.400 titler fordelt på 13.000 artikler. Det omfatter også tidsskrifter, pjecer og anmeldelser, kan man læse på hjemmesiden Darwin Online, hvor privatbiblioteket kan tilgås.

Titlerne omhandler emner som biologi, geologi, filosofi, psykologi, religion, landbrug, kunst, historie og rejser. Og så var der flere bøger på andre sprog end engelsk. såsom tysk, fransk, italiensk, spansk, hollandsk og sågar også dansk.

Prip