Det siges ofte, at menneskeheden er skyld i, at Jorden opvarmes i en hidtil uset grad. Nu har forskere opdaget en anden periode for små 55 millioner år siden, hvor kæmpe vulkanske udbrud pumpede store mængder CO2ud i atmosfæren, i en fart som kun kan beskrives som halsbrækkende.
De gode nyheder er, at de fleste dyr og planter overlevede opvarmningen. Der har været adskillige masseudryddelser på Jorden, men dette var ikke en af dem. Det foruroligende er dog, at selv efter at CO2-mængden var faldet til det tidligere niveau, tog det 200,000 år, før klimaet havde normaliseret sig .
Geologer kalder denne tidligere periode af pludselig opvarmning for Palaeocene-Eccene Thermal Maximum (PETM). PETM indtraf for 55.5-55.3 millioner år siden.
Ifølge nye forskningsresultater udgivet i tidsskriftet Nature Geoscience, betød det en global opvarmning på mellem 5°C og 8°C over 200,000 år.
Den bastante CO2-emission, som var ansvarlig for PETM, stammede formentlig fra nordatlantiske vulkanudbrud og afbrændingen af organisk klippesten, som blev gennemstrømmet af lava. Dette medførte, at frossen metan lagret på bunden af verdens dybeste have smeltede.
Vulkanudbrud passer ind i CO2-bevægelser
På trods af at der ikke fandtes mennesker, som brændte fossile brændsler for 55 millioner år siden, er der oplagte sammentræf til situationen idag.
Forskningen viser, at PETM var forårsaget af en årlig CO2-emission på mindst 900 millioner tons (900 MT) over de 200,000 år. Det er 10 gange mindre end de 9500 MT CO2, som menneskeheden i dag udleder i atmosfæren hvert år. Måske skulle vi begynde at bekymre os…
Det er dog en smule vildledende, at påstå at en udledning på blot 10 procent af den nuværende mængde, resulterede i en 5˚C opvarmning. Det er faktisk muligt at have for stort et overblik, selv når man bedømmer klimaforandringer.
Hvis man tager i betragtning, at CO2 forbliver i atmosfæren i højst 1.000 år, skal størstedelen af PETM-kulstofferne været blevet udledt i atmosfæren på meget kort tid for at opnå en temperaturstigning på 8˚C. På denne måde er det muligt, langt at overgå det langsigtede gennemsnit.
Forskerne kan identificere to sådanne 'bevægelser', som hver især ikke varede længere end 1.500 år. Vulkanudbrud er hverken forudsigelige eller konsistente, men de vil passe ind i disse 'bevægelser'.
Det er bastante og hurtige udledninger af kulilte i atmosfæren, der overvældede Jordens ellers så effektive oceaniske dræn. Det tager lang tid, at komme sig over sådanne slag.
Forskningen antyder, at det tog 200.000 år, før Jorden var normal igen; formentlig forsinket af yderligere vulkanudbrud. I alle tilfælde er det et tidsrum, der indikerer, at Jorden ikke vil komme sig i den nærmeste fremtid.
Global opvarmning: Er menneskeheden frikendt?
Et spændende aspekt ved PETM-opvarmningen er manglen på masseudslettelser. Måske havde eco-systemerne udviklet modstandsdygtighed i efterspillet af den store udslettelse af dinosaurerne cirka 10 millioner år tidligere.
Måske varede opvarmningen ikke længe nok. Måske var opvarmningen bare behagelig.
Global opvarmning er normalt ikke gode nyheder for klodens beboere. Da bastante vulkan udbrud i Sibirien for 250 millioner år siden forårsagede komparative stigninger i den globale temperatur, udløste det den største krise i Jordens historie.
Omkring 95 procent af alle dyre og plantearter blev udryddet, i hvad der kaldes Perm-Trias-udslettelsen, eller mere populært 'Massedøden'. Jorden var bestemt ikke ’behagelig’, og forblev ulidelig varm i millioner af år. Til sammenligning ligner PETM en børnefødselsdag.
Er menneskeheden så blevet frikendt? Vi udleder jo kun en smule carbon hvert år, intet i sammenligning med de kæmpestore udbrud i geologiens historie. Nej, for de fremragende og præcise palaeoklima-registreringer af klippestens optegnelser, der for tiden dukker op, viser, at global opvarmning har et fortilfælde, og det tager altid Jorden lang tid at komme sig.
Utrolig kort tidshorisont for katastrofen
Indflydelsen af 5°-8°C global opvarmning i dag er svær at præcisere. Det er et langt værre scenarie, end de fleste klimamodeller kan forestille sig. På samme tid er det aldeles muligt, at det kan ske.
Lad os foretage nogle grove beregninger, og simplificere tingene ved kun at tale om CO2:
Jordens atmosfære indeholder mindst 3.000 gigaton CO2. Menneskeheden udleder yderligere 30.000 megaton hvert år (1 procent af atmosfærens masse). Vulkaner tilfører kun en brøkdel af menneskehedens bidrag.
Til sammenligning blev den totale CO2-emission fra De Sibiriske Trapper, og klippestykkerne brændt af deres lava, anslået til at være 30.000 til 100.000 gigatons. Det er 10 til 30 gange det totale niveau af kulilte i atmosfæren i øjeblikket.
Med nuværende hastighed vil det kun tage menneskeheden 1.000-3.000 år at producere denne mængde, og det tog De Sibiriske Trapper langt længere.
Så ved år 3014 kan Jorden stå ansigt til ansigt med endnu en katastrofe. Det kan være, det lyder som langt ude i fremtiden, men for en geolog er det en utrolig kort tidshorisont.
Vi skal lære af fortiden
Vores redning er tilsyneladende, at vi er på vej ud af en istid med en atmosfære med relativt lavt CO2-indhold, og at vi kommer til at løbe tør for fossile brændstoffer, før det overstående scenarie kan nå at ske.
Men vi skal holde for øje, at geologer har bevist, at bastante kulilteemissioner i atmosfæren kan forandre klimaet meget hurtigt. Og vi er allerede godt på vej.
Vi kan allerede se større forandringer i vores vejr, og tiden vil vise, om det betyder klimaforandringer på længere sigt.
Jordens klima vil uden tvivl forandre sig, mens vi fortsætter med at udspy. Det er ikke sikkert, at vores generation vil se den fulde effekt af denne forandring, men vi er nødt til at beslutte os for, hvad vi ønsker for klodens fremtid. Det er på høje tid, at vi lærer af Jordens fortid, såsom PETM og Perm-Trias, mens vi afgør dens fremtid.
David Bond arbejder hverken for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos the Conversation.
