Bjergkæde begravet under Antarktis' is

Bjergkæden er lige så stor som Alperne, og har toppe, som skyder næsten tre tusind meter op. Alligevel bliver bjergene næppe et populært skisportssted lige med det samme.

De stejle bjergsider, høje tinder og dybe dale ligger nemlig alle sammen begravet i en dyb sarkofag af evig is. Enkelte steder er der fire kilometer op til overfladen.

Men nu er en international ekspedition på vej til det som også kaldes spøgelsesbjergene, for at finde ud af mere om hvad der skjuler sig under isen.

»Dette er et enestående forskningsprojekt. Det føles som at skulle udforske en fremmed planet, som befinder sig her på jorden,« siger Dr. Fausto Ferraccioli, som leder den britiske del af ekspeditionen.

Bjerge under fødderneDe indre områder af det antarktiske kontinent er mange steder dækket af kilometertyk indlandsis.

Tidligere antog man at jordoverfladen under de enorme ismasser var temmelig flad og intetsigende. Men i 1957 drog en sovjetisk forskningsekspedition mange tusind kilometer ind over de øde ismarker på motoriserede slæder, blandt andet for at foretage seismologiske undersøgelser.

I et område af det vidstrakte, Østantarktiske isdække gjorde de et mærkeligt fund. Det viste sig, at dybt under deres fødder, begravet i isen, fandtes der enorme bjergstrukturer. Disse dybfrosne bjerge fik navnet Gamburtsev.

Fortsat gådefuldeEt halv århundrede senere er Gamburtsev-bjergene næsten lige så gådefulde, som da de først blev opdaget.

»Vi forstår simpelthen ikke, hvorfor de er der,« siger forskningsleder Fausto Ferraccioli.

I slutningen af oktober starter derfor en af de mest krævende ekspeditioner til Antarktis i nyere tid, når forskere begiver sig af sted til området. Ekspeditionen, som er en del af forskningssamarbejdet i Det Internationale Polarår, håber samtidig på at kunne høste mere viden om jordens klimahistorie.

Som nogen måske kan huske fra geologi-timerne i skolen, dannes bjerge hovedsaglig på to måder:

»Den ene måde er ved kollisionen mellem to kontinental-plader,« konstaterer Dr. Robin Bell, som leder den amerikanske del af ekspeditionen.

Det var på denne måde, at Himalaya-bjergkæden blev skabt, da den Indiske og den Eurasiske kontinental-plade kolliderede for mellem 30 og 50 millioner år siden.

»Problemet i vort tilfælde er, at den sidste plade-kollision i området indtraf for 500 millioner år siden. Dermed burde Gamburtsev-bjergene for længst være eroderet væk,« siger Dr. Robin Bell til BBC.

Vulkansk aktivitetDen anden almindelige måde som bjerge bliver skabt på, er ved vulkansk aktivitet. Hawaii ø-gruppen, som egentlig er bjergtoppe der stikker op over hav-overfladen, blev skabt på denne måde.

»Men der er intet som tyder på, at der har været vulkansk aktivitet i Gamburtsev-området,« siger Dr. Bell.

Som en illustration af hvor overraskende det er, at bjergene alligevel er der, sammenligner han det med, hvis en arkæolog åbnede et gammelt gravkammer, og fandt en marsmand.

Moderne teknologi giver imidlertid lovning om, at det slør af mystik, som så længe har indhyllet bjergene, nu kan løftes.

Ekspeditionen omfatter ni fly og oprettelsen af to forskningsstationer i den frosne ødemark, mange tusind kilometer fra nærmeste kyst.

Flyene skal kortlægge hver kvadratkilometer af det enorme område, ved hjælp af radar som kan se igennem isdækket, magnetiske sensorer og udstyr til måling af jordens gravitation (gravimeter).

Forskerne, i de to baser som oprettes, skal kravle omkring på isens overflade, og undersøge hvad der befinder sig under denne, med seismologisk udstyr. Alt dette skal ske i højder på op mod fire tusind meter, og i temperaturer ned mod minus 40 grader.

Leder efter klimasporEn vigtig del af ekspeditionen går også ud på at finde ud af mere om jordens klimahistorie. Ved at bore dybt ned i det enorme isdække, håber forskerne på at få hentet prøver op, som er 1,2 millioner år gamle, eller flere hundrede tusind år ældre end nogen anden tidligere is-prøve.

Luftbobler som blev fanget af isen da den frøs til, kan fortælle forskerne mere om hvordan atmosfæren var på jorden på den tid, og hjælpe til med at forstå, hvordan vore dages udledninger af klimagasser kan påvirke fremtidens klima her på jorden.

Ekspeditionen vil vare hen imod tre måneder.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov.