Twitter gør os til lemminger
Lemmingeeffekten er tydelig på internettet, hvor vi gerne vil vise, at vi interesserer os for det samme som alle de andre. Men vi taber også hurtigt interessen igen, viser ny dansk forskning.

På et socialt medie som Twitter går det rigtig stærkt med at sprede budskaberne. Den største omtale optræder allerede efter 15-20 minutter og efter 24 timer dør det helt ud igen. Det viser ny forskning fra Niels Bohr Institutet. (grafik: Faldrian)

På et socialt medie som Twitter går det rigtig stærkt med at sprede budskaberne. Den største omtale optræder allerede efter 15-20 minutter og efter 24 timer dør det helt ud igen. Det viser ny forskning fra Niels Bohr Institutet. (grafik: Faldrian)

 

I de små landsbyer går sladderen, som den altid har gjort. Men det gør den i høj grad også i den globale landsby, hvor alle er forbundne via internettet, og på et socialt medie som Twitter går det rigtig stærkt med at sprede budskaberne.

Nu behøver vi ikke længere at kende hinanden for at påvirke hinanden. De sociale medier har ændret den måde, vi interagerer med andre mennesker, og det besluttede forskere fra Københavns Universitet og fra Oslo Universitet sig for at kigge nærmere på. De har skrevet om deres forskning i en artikel, der netop er publiceret i tidsskriftet PNAS.

»I vores gruppe studerer vi kollektive fænomener, hvor mange komponenter vekselvirker på komplekse måder. Så prøver vi at finde mønstre i den type systemer,« fortæller Joachim Mathiesen, der er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

»Her ville vi gerne forstå noget om sociale netværk, så vi kastede os over Twitter-data. Twitter har den fordel, at det er let at få mange data om mange mennesker. Og så ville vi se, om vi kunne finde mønstre i Twitter-brugernes adfærd, og om disse mønstre også kunne findes andre steder.«

Twitter-brug er som aktiehandel

Det viste sig, at Twitter-brugere i høj grad opfører sig som folk, der handler med aktier på børsen. Ved en nyhed i aktiemarkedet kaster aktiehandlere sig kollektivt over en bestemt aktie, som bliver købt og solgt meget mere intensivt end normalt, og effekten er selvforstærkende - når folk ser, at en aktie bliver handlet meget, vil de også selv handle den.

»Det mønster, man ser i den sociale aktivitet, er faktisk meget lig det mønster, man ser i handelsaktiviteten for aktier.«

»Twitter-brugere bliver pludselig aktiveret af et eller andet, der sker i samfundet. Den aktivering har en selvforstærkende effekt, så mange mennesker hurtigt vil skrive om det samme. Vi påvirker hinanden, og vi har forsøgt at sætte tal på den selvforstærkende effekt og udvikle en model for den,« siger Joachim Mathiesen.

Varemærker får opmærksomhed i udbrud på Twitter

Antallet af tweets om IBM (sort kurve), Pepsi (grøn kurve) eller Toyota (blå kurve) kan pludselig eksplodere, når folk ser andre skrive om varemærket og så selv føler trang til at skrive om det.

Forskerne skrev et program, der automatisk hentede data fra Twitter. Programmet holdt øje med, om folk skrev om forskellige internationale varemærker som fx Apple, Pepsi og Toyota - noget som mennesker i hele verden kan forholde sig til.

De kunne se, hvordan perioder med jævn, fredelig aktivitet blev afløst af eksplosive, kortvarige opsving i aktivitetsniveauet, hvor mange mennesker pludselig blev tilskyndet til at skrive om varemærket.

Når kaffekæden Starbucks for eksempel lancerer et nyt produkt, så er der en del, der skriver en Twitter-besked om, at de har smagt den nye slags kaffe. Og så vil dem, der læser om produktet, blive tilskyndet til at skrive om deres egen oplevelse af det. Der kommer en form for global bevidsthed om produktet, og den kan måles af forskerne.

 

Berømt på tyve minutter på Twitter

Når snakken går fra mund til mund i landsbyen, tager det dage eller uger for et rygte at nå hele vejen rundt, men på nettet går det rigtig hurtigt. Til gengæld mister folk også hurtigt interessen igen, fortæller Joachim Mathiesen.

»Tidsskalaen har ændret sig i forhold til landsbysladderen i gamle dage. På Twitter får man den største berømmelse efter 15-20 minutter, og efter 24 timer dør opmærksomheden helt ud.

»Der er en form for lemminge-effekt, en trang til at lade sig forføre af øjeblikket. Der er selvfølgelig mange nuancer, som vi ikke indfanger, men modellen kan måske fortælle noget om menneskelig adfærd.«

»Når folk pludselig begynder at forholde til et emne, får det andre folk til at forholde sig til det samme - det, at nogen allerede har forholdt sig til noget, aktiverer andre mennesker. Det er den indsigt, vi forsøger at give med modellen,« slutter han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.