I de små landsbyer går sladderen, som den altid har gjort. Men det gør den i høj grad også i den globale landsby, hvor alle er forbundne via internettet, og på et socialt medie som Twitter går det rigtig stærkt med at sprede budskaberne.
Nu behøver vi ikke længere at kende hinanden for at påvirke hinanden. De sociale medier har ændret den måde, vi interagerer med andre mennesker, og det besluttede forskere fra Københavns Universitet og fra Oslo Universitet sig for at kigge nærmere på. De har skrevet om deres forskning i en artikel, der netop er publiceret i tidsskriftet PNAS.
»I vores gruppe studerer vi kollektive fænomener, hvor mange komponenter vekselvirker på komplekse måder. Så prøver vi at finde mønstre i den type systemer,« fortæller Joachim Mathiesen, der er lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
»Her ville vi gerne forstå noget om sociale netværk, så vi kastede os over Twitter-data. Twitter har den fordel, at det er let at få mange data om mange mennesker. Og så ville vi se, om vi kunne finde mønstre i Twitter-brugernes adfærd, og om disse mønstre også kunne findes andre steder.«
Twitter-brug er som aktiehandel
Det viste sig, at Twitter-brugere i høj grad opfører sig som folk, der handler med aktier på børsen. Ved en nyhed i aktiemarkedet kaster aktiehandlere sig kollektivt over en bestemt aktie, som bliver købt og solgt meget mere intensivt end normalt, og effekten er selvforstærkende - når folk ser, at en aktie bliver handlet meget, vil de også selv handle den.
»Det mønster, man ser i den sociale aktivitet, er faktisk meget lig det mønster, man ser i handelsaktiviteten for aktier.«
»Twitter-brugere bliver pludselig aktiveret af et eller andet, der sker i samfundet. Den aktivering har en selvforstærkende effekt, så mange mennesker hurtigt vil skrive om det samme. Vi påvirker hinanden, og vi har forsøgt at sætte tal på den selvforstærkende effekt og udvikle en model for den,« siger Joachim Mathiesen.
Varemærker får opmærksomhed i udbrud på Twitter
Forskerne skrev et program, der automatisk hentede data fra Twitter. Programmet holdt øje med, om folk skrev om forskellige internationale varemærker som fx Apple, Pepsi og Toyota - noget som mennesker i hele verden kan forholde sig til.
De kunne se, hvordan perioder med jævn, fredelig aktivitet blev afløst af eksplosive, kortvarige opsving i aktivitetsniveauet, hvor mange mennesker pludselig blev tilskyndet til at skrive om varemærket.
Når kaffekæden Starbucks for eksempel lancerer et nyt produkt, så er der en del, der skriver en Twitter-besked om, at de har smagt den nye slags kaffe. Og så vil dem, der læser om produktet, blive tilskyndet til at skrive om deres egen oplevelse af det. Der kommer en form for global bevidsthed om produktet, og den kan måles af forskerne.
Berømt på tyve minutter på Twitter
Når snakken går fra mund til mund i landsbyen, tager det dage eller uger for et rygte at nå hele vejen rundt, men på nettet går det rigtig hurtigt. Til gengæld mister folk også hurtigt interessen igen, fortæller Joachim Mathiesen.
»Tidsskalaen har ændret sig i forhold til landsbysladderen i gamle dage. På Twitter får man den største berømmelse efter 15-20 minutter, og efter 24 timer dør opmærksomheden helt ud.
»Der er en form for lemminge-effekt, en trang til at lade sig forføre af øjeblikket. Der er selvfølgelig mange nuancer, som vi ikke indfanger, men modellen kan måske fortælle noget om menneskelig adfærd.«
»Når folk pludselig begynder at forholde til et emne, får det andre folk til at forholde sig til det samme - det, at nogen allerede har forholdt sig til noget, aktiverer andre mennesker. Det er den indsigt, vi forsøger at give med modellen,« slutter han.
