Sunde bygninger har soveværelser mod øst
En sund bygning for mennesker er en bygning, hvis værelser er placeret rigtigt i forhold til lysets dagsrytme. Det siger en forsker i sammenhængen mellem lys, sundhed og bygninger.

Bygninger og institutioner, hvor vi opholder os hele døgnet, bør indrettes, så de understøtter, og ikke modarbejder, dagsrytmen. (Foto: Shutterstock)

Soveværelset skal vende mod øst, så kroppen kan mærke, at dagen begynder, når morgenlyset spirer frem. Det hjælper dig helt naturligt med at vågne og komme i gang.

Spisestuen, hvor du sidder om aftenen, og opholdsrummet, hvor du slapper af, når du kommer hjem fra arbejde, kan derimod med fordel placeres mod vest. Så vil det dæmpede aftenlys være med til at sende signaler til din krop om at lukke ned og gå i seng.

»Vores døgnrytme er stærkt påvirket af lyset. I forhold til lys, så er en sund bygning et sted, der har et rum, hvor du kan læse og skrive godt, hvor du ser klart og ikke bliver sløvet af lyset i løbet af dagen. Samtidig skal der være et værelse med et dæmpet lysindfald, der hjælper dig med at falde i søvn om aftenen,« siger Myriam Aries.

Dynamisk belysning skal giver bedre elektrisk lys

Myriam Aries er ph.d. og lektor ved afdelingen for lys ved Department of the Built Environment på Technische Universiteit Eindhoven i Holland. Hun har en særlig ekspertise i det menneskelige behov for lys indendørs, og som ph.d. og postdoc ved universiteter i både Europa og Canada har hun har i mange år arbejdet med, hvordan det behov bedst opfyldes.

Konkret har hun undersøgt, hvordan lyskvaliteten har betydning for folk, der arbejder på kontor, både i henhold til deres velvære og deres ydeevne, ligesom hun har lavet en gennemgang af forskningen i dagslys' betydning for vores velvære.

»Mit seneste forskningsprojekt, og det jeg lige nu forsker i, er det, der kaldes dynamisk belysning. Dynamisk belysning handler blandt andet om at analysere og forstå så meget om lysets kvaliteter, at vi kan overføre de rette lysstyrker og farvetemperaturer til elektrisk lys,« siger Myriam Aries.

Vinduer skal organiseres i forhold til lyset

Fakta

Hvad gør lyset?
Morgenlyset, som er køligt og blåt, standser udskillelsen af søvnhormonet melatonin og giver os et boost til at komme godt i gang med dagen. Derfor har de fleste af os også nemmere ved at komme ud af sengen om sommeren end i de mørkeste vintermåneder, hvor lyset ikke er så klart.

Lige så vigtigt som lyset er mørket. Hos voksne begynder kroppen igen at danne melatonin ud på aftenen, hvilket gør os søvnige og forbereder os på søvnen. Lyset er nu rødligt, og det er vigtigt, at vi ikke udsættes for alt for kraftigt, og især blåt lys sent på aftenen, da det jo, ligesom morgenlyset, standser søvnhormonet og kan gøre det svært at falde i søvn.

Kilde: Kjeld Johnsen, Aalborg Universitet.

Myriam Aries var også en af talerne ved konferencen 'Healthy Buildings 2015'. Her samledes en række europæiske forskere for at udveksle viden om, hvordan man i fremtiden kan gøre mere for at skabe et godt indendørs miljø og lave bygninger, der er sunde at opholde sig i.

En af Myriam Aries pointer er, at når man bygger nyt, så skal man prøve at tænke organiseringen af lysindfaldet og vinduerne i forhold til det naturlige dagslys.

»Solen står som bekendt op i øst og går ned i vest, og den bevæger sig i løbet af dagen. Hvis vi for eksempel kun laver vinduer mod øst, så vil der få timer inde i dagen ikke være mere direkte sollys inde i din stue. Så derfor kan det godt betale sig at tænke på, hvordan lyset bedst muligt kan falde ind i vores boliger hele dagen,« siger Myriam Aires.

Vi har behov for to slags lys

Den menneskelige krop kræver to forskellige former for lys. De to former kaldes det visuelle behov og det ikke-visuelle behov, forklarer Myriam Aries.

  • Det visuelle behov: Det behov, vi har for at have lys nok til at kunne lave ting som at se, læse og skrive.
     
  • Det ikke-visuelle behov: Er ikke direkte relateret til synet, men handler om det behov kroppen har for at kunne vedligeholde sin biologiske rytme ved hjælp af lys, for eksempel holde sig vågen om dagen, fordi det er lyst.

Er man meget hjemme - for eksempel arbejder hjemme eller er gammel og bange for at gå for meget ud - skal man have vinduer mod både øst, syd og vest, så hele dagens lysrytme er dækket. Lyspåvirkning ude af trit kan nemlig forvirre din døgnrytme med konsekvenser for dit velbefindende.

»Vi har set hos ældre med for eksempel Alzheimers, som næsten altid er inde, at de får afbrudt søvn og dårligt søvnmønster, hvis de ikke vækkes og bliver friske ved hjælp af dagslyset. Forkert lys kan virke sløvende og søvndyssende, så søvnen kommer til at ligge i løbet af dagen. Så kan man ikke sove om natten, og så er der ingen energi til at lave noget om dagen. Lysrytmen får dermed betydning for din generelle velvære,« mener Myriam Aries.

Lyset kan helbrede

Er lyspåvirkningen ude af trit med det naturlige lys, kan det forvirre din døgnrytme med konsekvenser for dit velbefindende.
(Foto: Shutterstock</a>)

Ifølge Kjeld Johnsen, som er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet, er det helt uforståeligt, at vores boliger, institutioner og hospitaler ikke i højere grad er indrettet efter dagslyset. Bygninger, hvor vi opholder os hele døgnet bør indrettes, så de understøtter, og ikke modarbejder, dagsrytmen.

Det er vigtigt for vores sundhed, forklarer han.

»Lyset er den primære kilde til styringen af vores kropsrytme. En stabil kropsrytme er vigtig for den gode og sunde søvn. Kroppen restituerer, mens vi sover og opbygger vores immunforsvar, så vi bliver mindre syge og kommer til at føle os bedre tilpas, når kropsrytmen er uforstyrret,« siger Kjeld Johnsen, som i mange år har forsket i vores behov for dagslys, når vi er inden døre.

Kjeld Johnsen undrer sig over, at viden om behovet for især dagslys, som han mener burde være kendt og indlysende for alle arkitekter, ikke i højere grad bliver anvendt i planlægningen af nutidens byggeri.

»Det er en rigtig god ide at planlægge og indrette bygningerne, så vi naturligt bliver eksponeret for dagslyset på de rigtige tidspunkter af døgnet. Flere undersøgelser har ligefrem påvist, at hospitalspatienter, som er indlagt på sengestuer, der vender mod øst med meget lys, restituerer og udskrives hurtigere, end patienter der ligger på stuer mod vest,« siger Kjeld Johnsen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Arkitekter er positive

Myriam Aries' erfaring er faktisk også, at arkitekter, ingeniører og andre, som skaber huse, egentlig er meget positive over for at tage lysets rytme med i betragtning, når der bygges nyt. Men der er stadig forhindringer, der skal overvindes.

»Jeg oplever en åbenhed og stor interesse i at vide mere om området. Men i praksis står der stadig en masse ting i vejen. I det store hele virker det, som om de gerne vil tage hensyn til den indendørs sundhed og placering af rum i forhold til lyset. Men lige så snart det giver udfordringer og koster ekstra i energi eller penge, så bliver det ikke anset som vigtigt nok,« siger Myriam Aries fra Eindhovens tekniske universitet i Holland.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Goliath-frøen, som du kan se på billedet herunder.