Pænt fald i udledning af kvælstof fra landbruget
Udledningen af kvælstof fra landbruget er faldet markant siden 1985. For at opnå yderligere reduktioner må nye midler tages i brug, mener jordbrugsforsker fra Aarhus Universitet.

Husdyrgødning er den væsenligste årsag til udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Men efterhånden udnyttes den så effektivt, at man er nødt til at gå helt nye veje, hvis udvaskningen skal yderligere ned, mener seniorrådgiver Jesper Waagepetersen (Foto: titanium22)

Husdyrgødning er den væsenligste årsag til udvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Men efterhånden udnyttes den så effektivt, at man er nødt til at gå helt nye veje, hvis udvaskningen skal yderligere ned, mener seniorrådgiver Jesper Waagepetersen (Foto: titanium22)

Siden 1985 er der gennemført en række vandmiljøplaner i Danmark med det formål at mindske næringsstofbelastningen af vandmiljøet. Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet har vurderet effekten af de forskellige tiltag og set på mulighederne fremover.

De vil blive præsenteret på Plantekongres 2009, som holdes den 13. og 14. januar i Herning Kongrescenter.

»Overordnet har det været en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og den generelle effektivisering af planteproduktionen, der har haft størst betydning for den stærke reduktion i kvælstofudvaskningen,« siger seniorrådgiver Jesper Waagepetersen fra Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Vi skal gå nye veje

For landbruget har et af de primære mål været, at udvaskningen af kvælstof (N) fra landbrugsjord omtrent skulle halveres. Det mål blev nået i 2003.

Efter 2003 har Vandmiljøplan III (VMPIII) været i kraft med en målsætning om en reduktion af udvaskningen på yderligere 13 procent, men denne plan har endnu ikke haft tydelig effekt på N-udvaskningen.

En grov oversigt over betydningen af de vigtigste elementer for en reduktion i udvaskningen af kvælstof viser, at for en reduktion på 55 kg N/ha, fordeler bidraget til reduktionen sig som følgende:

Udnyttelsen af husdyrgødning er øget fra 18 til 60 kg N/ha, og tabet ved ammoniakfordampning og N-udvaskning er reduceret 42 kg N/ha

Udvaskningsmodellen N-les3 viser en teknologieffekt (plantebeskyttelse, jordbearbejdning, sorter), især først i perioden, på 15 kg N/ha

Ved 10% normreduktion er gødningsforbruget reduceret ca. 14 kg N/ha, og N-udvaskningen er reduceret ca. 5 kg N/ha

Økologi og efterafgrøder tilsammen 2,5 kg N/ha

»Hvis man ønsker en væsentlig reduktion af den udvaskning på ca. 60 kg N/ha, vi har i dag, er man nødt til at gå nye veje. Med den effektive udnyttelse af husdyrgødningen vi har i dag, er det næsten kun ammoniakfordampningen vi stadigt kan reducere, medmindre man forgasser gyllen og afbrænder fiberresten. Det er meget begrænset, hvad der kan opnås selv ved så indgribende tiltag,« forklarer Jesper Waagepetersen.

Fokus på udvaskning i efteråret

Det er naturligvis svært at vide, hvad teknologieffekten vil betyde i de nærmeste år, men meget tyder på, at den effekt er kraftigt aftagende, og den almindelige udbyttefremgang tilsyneladende også er markant reduceret, siger han videre.

Fokus må i stedet rettes mod den udvaskning, der skyldes mineralisering af afgrøderester og humus i efteråret, hvor der typisk ikke er afgrøder, der kan optage det frigjorte kvælstof.

Efterafgrøder er en mulighed, men det bedste er at udvikle afgrøder med længere vækstsæson. De igangværende klimaforandringer øger betydningen af en indsats på dette område.

Lavet i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk