Økologisk grønt kan produceres endnu grønnere
Den økologiske produktion af grønsager kan gøres endnu mere bæredygtig og miljøvenlig ved hjælp af forskellige dyrkningsmetoder.

Der er masser af plads til forbedring i de økologiske jordbrug. Det viser ny forskning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. (Foto: Colourbox)

Der er masser af plads til forbedring i de økologiske jordbrug. Det viser ny forskning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. (Foto: Colourbox)

Hvis landbruget vil være skånsom overfor miljøet kan det blandt andet gøres ved at dyrke afgrøderne økologisk.

Men økologi er et vidt begreb og der er masser af plads til forbedring. Det viser et forskningsprojekt ledet af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.

»Hvis man vil opnå gode miljøeffekter, er det lige så vigtigt at satse på udvikling af de økologiske dyrkningsmetoder som det er at øge arealet, der dyrkes økologisk,« siger lederen af projektet, seniorforsker Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Havebrugsproduktion ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.

Formålet med projektet "Økologiske dyrkningssystemer til grønsagsproduktion" er at udvikle nye, mere miljøvenlige økologiske dyrkningssystemer og bidrage til forståelsen af de effekter, økologiske dykningsmetoder har på miljøet og på grønsagernes kvalitet.

Forskerne undersøger betydningen af økologiske dyrkningsmetoder for en række aspekter af produktkvalitet såsom smag og indholdsstoffer, holdbarhed, angreb af sygdomme og skadedyr, naturlig regulering af skadedyr i marken, og på næringsstofbalancer og nitratudvaskning.

Flere slags økologi

De sammenligner fire forskellige dyrkningssystemer: én konventionel og tre økologiske.

Alle de økologiske systemer overholder reglerne for økologisk dyrkning, men på meget forskellig vis.

Et system minder meget om et konventionelt, hvor man bruger meget gødning og ingen grøngødning eller efterafgrøder.

I det økologiske bruges derfor gylle som gødning i stedet for kunstgødning og ingen sprøjtemidler.

I det andet system gør man brug af grøngødning og efterafgrøder om efteråret i så stor udstrækning som det er muligt, og brugen af gylle er meget begrænset.

Samlet set tyder resultaterne på, at vi har mulighed for at udvikle mere bæredygtige økologiske systemer uden at gå på kompromis med udbytte og kvalitet

Hanne Lakkenborg Kristensen

Det tredje system ligner det andet, men har desuden striber af efterafgrøder efterladt som mellemafgrøder mellem grønsagsrækkerne for at forbedre vilkårene for de naturlige reguleringsmekanismer af skadedyr og sygdomme.

Resultater viser, at der er store muligheder for at udvikle den økologiske produktionsmetode i retning af systemer med mindre tab af næringsstoffer til miljøet, mindre afhængighed af husdyrgødning og med øget diversitet i form af efterafgrøder og mellemafgrøder.

Der er kun små forskelle på udbytte, kvalitet, smag og indholdsstoffer imellem produkterne fra de tre forskellige økologiske systemer, og der er opnået godt udbytte selv ved meget lave niveauer af gødning.

»Samlet set tyder resultaterne på, at vi har mulighed for at udvikle mere bæredygtige økologiske systemer uden at gå på kompromis med udbytte og kvalitet,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Omlægning til økologisk produktion kræver stor bevidsthed om sædskifte og korrekt gødningsanvendelse for at sikre store miljøgevinster.

»En sådan udvikling kan bidrage til øget afsætning af økologiske produkter, fordi det bidrager til økologiens troværdighed og gør den økologiske produktion mindre afhængig af gødningsimport fra konventionelt jordbrug,« siger Hanne Lakkenborg Kristensen.

Om projektet, bogen, undersøgelsen

Projektet er udført i samarbejde med Københavns Universitet og Syddansk Universitet og er støttet med midler fra FØJØ III.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk