Nye DNA-spor: Mennesket frikendes for mammuttens forsvinden
Klimaforandringer tog livet af mammutterne. Ikke mennesker eller rovdyr. Det antyder nye dna-analyser af 300 forskellige mammutter.

På vandring efter føde. Ny DNA-forskning viser, at mammutter har været plaget mere af klimaforandringer end af menneskets spyd og sabeltigerens tænder. (Ill.: Mauricio Antón)

På vandring efter føde. Ny DNA-forskning viser, at mammutter har været plaget mere af klimaforandringer end af menneskets spyd og sabeltigerens tænder. (Ill.: Mauricio Antón)

En ny DNA-analyse viser, at klimaændringer formentlig har været den vigtigste årsag til, at der ikke længere går mammutter rundt på de sibiriske stepper.

Mennesket har ellers længe været under mistanke for at have udryddet mammutten. Men nu viser de nye undersøgelser, at bestanden af de store behårede dyr gik dramatisk tilbage, lang tid før mennesket for alvor indtog Europa.

»Vi så, at under en varmeperiode for cirka 120.000 år siden mindskede antallet af mammutter dramatisk, og mammutterne blev delt op i få, isolerede populationer,« siger Eleftheria Palkopoulou, ph.d.-studerende ved Naturhistoriska riksmuseet i en pressemeddelelse.

På dette tidspunkt var Jorden inde i en varmeperiode mellem to istider. Da den næste istid var ved at slutte for 20.000 år siden gentog dette forløb sig, forklarer lederen af det nye studie, lektor Love Dalén fra Stockholms Universitet:

»Der danner sig et billede af, at det var en temmelig dynamisk art, der gik gennem lokal uddøen, ekspansion og migrationer. Det er meget spændende, at der skete så mange ting,« siger Love Dalén til BBC News.

Mammutter manglede mad 

Forskerne kommer ikke med nogen præcis forklaring på, hvorfor klimaet har presset mammutterne så meget, men gætter på, at ændringer i fødeudbuddet har været afgørende. Når mammutten i forvejen var presset af klimaet, har mennesket og andre store rovdyr været en ekstra faktor, der har hjulpet med til at presse arten til at uddø.

Fakta

De nye DNA-analyser viser, at den europæiske mammut uddøde allerede for 30.000 år siden, da den sibiriske mammut indtog Europa.

Denne hypotese stemmer overens med dansk forskning, der i 2009 viste, at mennesket og mammut har levet side om side i mindst 3.500 år.

»Vi er ifølge alle eksperter på vej mod en global opvarmning, og det er sådan set det samme, der skete ved slutningen af seneste istid,« sagde professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik dengang til Videnskab.dk.

I det nye studie har forskerne analyseret DNA fra 300 individer af den uldhårede mammut (Mammuthus primigenius). Graden af variation i deres DNA brugte forskerne som en indikation på, hvor store de enkelte populationer har været. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.

Du kan i videoen her se, hvordan de svenske forskere omhyggeligt tager prøver ud af en enorm stødtand fra en mammut:

<i>Video: Naturhistoriska riksmuseet</i>

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk