En ny DNA-analyse viser, at klimaændringer formentlig har været den vigtigste årsag til, at der ikke længere går mammutter rundt på de sibiriske stepper.
Mennesket har ellers længe været under mistanke for at have udryddet mammutten. Men nu viser de nye undersøgelser, at bestanden af de store behårede dyr gik dramatisk tilbage, lang tid før mennesket for alvor indtog Europa.
»Vi så, at under en varmeperiode for cirka 120.000 år siden mindskede antallet af mammutter dramatisk, og mammutterne blev delt op i få, isolerede populationer,« siger Eleftheria Palkopoulou, ph.d.-studerende ved Naturhistoriska riksmuseet i en pressemeddelelse.
På dette tidspunkt var Jorden inde i en varmeperiode mellem to istider. Da den næste istid var ved at slutte for 20.000 år siden gentog dette forløb sig, forklarer lederen af det nye studie, lektor Love Dalén fra Stockholms Universitet:
»Der danner sig et billede af, at det var en temmelig dynamisk art, der gik gennem lokal uddøen, ekspansion og migrationer. Det er meget spændende, at der skete så mange ting,« siger Love Dalén til BBC News.
Mammutter manglede mad
Forskerne kommer ikke med nogen præcis forklaring på, hvorfor klimaet har presset mammutterne så meget, men gætter på, at ændringer i fødeudbuddet har været afgørende. Når mammutten i forvejen var presset af klimaet, har mennesket og andre store rovdyr været en ekstra faktor, der har hjulpet med til at presse arten til at uddø.
\ Fakta
De nye DNA-analyser viser, at den europæiske mammut uddøde allerede for 30.000 år siden, da den sibiriske mammut indtog Europa.
Denne hypotese stemmer overens med dansk forskning, der i 2009 viste, at mennesket og mammut har levet side om side i mindst 3.500 år.
»Vi er ifølge alle eksperter på vej mod en global opvarmning, og det er sådan set det samme, der skete ved slutningen af seneste istid,« sagde professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik dengang til Videnskab.dk.
I det nye studie har forskerne analyseret DNA fra 300 individer af den uldhårede mammut (Mammuthus primigenius). Graden af variation i deres DNA brugte forskerne som en indikation på, hvor store de enkelte populationer har været. Resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the Royal Society B.
Du kan i videoen her se, hvordan de svenske forskere omhyggeligt tager prøver ud af en enorm stødtand fra en mammut:
Video: Naturhistoriska riksmuseet
