Mistanke bekræftet: Klimaforandringer presser livet i havene
Et verdensomspændende studie afliver tidligere tvivl om temperaturstigningens konsekvenser. Varmere havvand får bl.a. fisk til at vandre hen, hvor de normalt ikke lever. »Vi mennesker spiller en rolle i det her,« siger uafhængig forsker.

Fisk, der normalt lever i varmere vand, er begyndt at vandre mod nord. Studiet viser også, at der som regel er en 'bagtrop' af fisk, som bliver tilbage eller flytter sig langsommere end 'pionererne', når en art begynder at vandre mod nord. (Foto: Shutterstock)

Nu kan det dårligt diskuteres, at stigende temperaturer har konsekvenser for naturen.

Et globalt kæmpestudie slår nemlig endeligt fast, at rigtig mange af havets beboere allerede er påvirket af det varmere vand.

Det betyder blandt andet, at danskere begynder at finde fisk i køledisken, som ellers normalt lever i varmere vande.

»Resultaterne var overvældende. Det er det første studie, som dokumenterer med så stor sikkerhed, at livet i havene er ved at reagere på klimaforandringerne,« siger Keith Brander, der er professor emeritus ved DTU Aqua.

Første og største studie af sin slags

Keith Brander har samarbejdet med cirka 20 andre forskere om undersøgelsen, der netop er blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Climate Change.

Gruppen lavede et metastudie, hvilket betyder, at de samlede alle eksisterende undersøgelser og gennemgik dem systematisk.

Undersøgelsen giver dermed det første fulde billede af, hvordan temperaturstigninger har indvirkning på fisk, skaldyr, vandmænd, muslinger og plankton.

Hav omkring Danmark er særligt varmt

Det er meget forskelligt, hvor meget varmere havene er blevet. I nogle dele af verden er vandtemperaturen steget mindre end én grad, mens det omkring Danmark er op mod to grader.

Herhjemme er det sket i løbet af de seneste 35 år, og derfor viser konsekvenserne sig allerede tydeligt.

»Vi kan se, at fiskene flytter sig i takt med, at vandet bliver varmere. Pludselig kan vi købe ansjoser og havaborrer i fiskeforretningen,« siger Keith Brander.

Læs også: Frygt for sydeuropæisk klima herhjemme om 100 år

Fremtidsudsigter bekymrer

Selvom det indtil videre ser ud til, at fiskene blot spreder sig over et større areal, kan de lunere vande imidlertid få mere alvorlige følger.

Havet absorberer over 80 procent af de globale temperaturstigninger og er samtidig meget lang tid om at afgive varmen igen.

»Hvis stigningen fortsætter, vil vi i løbet af 100 år begynde at se dramatiske konsekvenser, hvor nogle arter kan blive udrydningstruede,« siger Keith Brander.

Fisk vandrer mod nord

Frem for at gå i panik over temperaturstigningerne anbefaler han, at vi i første omgang prøver at beskytte fiskene mod overfiskeri.

Det forurener nemlig havene og presser bestandene, når der overfiskes.

»På den måde kan vi måske sørge for, at bestandene bliver mere robuste til at modstå klimaforandringer,« siger Keith Brander.

Sløjt med data fra Afrika

Fakta

Sammen med omkring 20 andre forskere arbejdede Keith Brander på NCEAS, National Center for Ecological Analysis and Synthesis, i Santa Barbara i Californien.

Her kiggede gruppen på flere end 3.000 undersøgelser, vurderede deres kvalitet og valgte 1.735 ud, som de brugte i metastudiet.

Det viste sig, at over 80 procent af observationerne i undersøgelserne stemte overens med den forventede klimapåvirkning af livet i havene.

Keith Brander peger selv på, at der er langt igen, før vi har det fulde overblik. Der mangler kilder fra mange af de tropiske områder.

Langt størstedelen af undersøgelserne kommer fra Europa, Nordamerika og Australien, mens kun seks studier blev lavet i havene omkring Afrika.

»Hovedmålet med dette studie er at gøre folk opmærksomme på, at vi allerede nu kan se ret store forandringer, selvom temperaturstigningerne er relativt små,« siger Keith Brander.

Vigtig viden for beslutningstagere

Videnskab.dk har forelagt undersøgelsen for Toke Thomas Høye, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, hvor han selv arbejder med klimaforandringernes effekt på landjorden i Arktis.

Han var ikke involveret i metaundersøgelsen, men roser forskerne for deres arbejde.

»Det er typisk studier som dette, der vil ende i hænderne på politikere, fordi det giver et godt overblik. Det er et vigtigt og yderst sobert stykke arbejde,« siger Toke Thomas Høye.

Læs også: Klimaforskere: Flyt København væk fra havet - eller byg høje diger

Kolde fisk kan blive fanget i varmen

Selvom studiet ikke viser tegn på, at arter er udrydningstruede, er resultaterne dog stadig bekymrende.

Toke Thomas Høye peger på, at de fisk, der i forvejen lever langt nordpå, ikke kan flytte sig længere ’opad’. For nylig målte DMI den højeste temperatur nogensinde på Grønland.

»I de arktiske egne kan det hurtigt gå hen og blive problematisk, fordi der lever arter, som kun kan klare sig i rigtig koldt vand,« siger han.

Læs også: De arktiske dyr dør af varme

Økosystem kan vælte som dominobrikker

Derudover kan man ikke vide, hvad fiskevandringerne vil betyde for det samlede system, og om vi kommer til at se det, der kaldes ’trofisk kaskade’.

»Det er det, som vi alle er bekymrede for, men som er enormt svært at bevise. Hvis én fiskeart bevæger sig nordpå, mens en anden bliver tilbage, vil den tilbageblevne art måske miste sit fødegrundlag,« siger Toke Thomas Høye.

Risikoen er altså, at hele økosystemet vælter som en række dominobrikker.

»Det her studie bekræfter min klare opfattelse af, at mennesket spiller en rolle i temperaturstigningen på vores klode, og at der er rigtig god grund til at holde øje med den. Det er næppe det sidste, vi ser til klimaforandringerne,« siger han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.