Hvis du er en frø eller en salamander i Danmark, har du højere risiko for at uddø på grund af klimaforandringer, end hvis du er en flagermus i Alperne. Det er en af konklusionerne i et nyt dansk forskningsprojekt, der netop er blevet publiceret i det førende tidsskrift Science.

Et internationalt hold ledet af forskere fra Aarhus Universitet har undersøgt effekten af klimaforandringer på forskellige dyregrupper under den sidste istid. Resultaterne skal blandt andet bruges til bedre at forstå, hvilke egenskaber dyrelivet skal være i besiddelse af for at overleve fremtidens klimaforandringer.

»Resultaterne af vores forskning viser to ting. For det første viser de, at det specielt er ’langsomme’ dyregrupper, der har størst risiko for at uddø under de næste 100 års klimaændringer. Det er på grund af deres dårlige spredningsevne, som er dyrenes evne til at flytte sig, når klimaet ændrer sig.«

»For det andet har historiske klimaændringer haft stor indflydelse på, hvordan dyrelivet ser ud i dag,« fortæller Brody Sandel fra Institut for Bioscience og Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Dataalgoritmer på Aarhus Universitet. Brody Sandel er postdoc på et interdisciplinært projekt ledet af biologi-professor Jens-Christain Svenning og datalogi-professor Lars Arge.

Den sidste istid var hård ved de ’langsomme’ dyr

Når klimaet ændrer sig, er det ofte nødvendigt, at dyr flytter sig for at overleve. Dem, der ikke bevæger sig hurtigt nok, risikerer at lide ’klima-døden’.

Under fortidens kuldeperioder, som den sidste istid for 21.000 år siden, var temperaturen ned til cirka 10 grader lavere, end den er i dag. Mange dyr bukkede under for kuldegraderne, og specielt arter, som ikke var i stand til at migrere til varmere himmelstrøg, uddøde.

Eftervirkningerne af kulden ser vi stadig på udbredelsen af dyrearter i dag.

I Danmark har vi for eksempel ikke nogle unikke dyrearter med lille geografisk udbredelse. De gik til grunde under istiderne. Langt de fleste af vores arter er først for nyligt indvandret fra deres tilflugtssted i Sydeuropa, hvor de søgte hen, da den sidste istid var over os.

»Vi kan se, at der er en enorm konsekvens af historiske klimaforandringer på udbredelse af dyrearter i dag. I områder med store klimatiske svingninger, som for eksempel Danmark, er der en meget lille andel af arter med lille geografisk udbredelse, i som ofte også har dårlig spredningsevne,« forklarer Brody Sandel.

Hellere være en fugl end en salamander i Danmark

Når klimaet ændrer sig, er det bedre at være en fugl eller en flagermus, der kan bevæge sig hurtigere væk fra området, end det er at være en frø, der er så godt som bundet til et bestemt vandhul.

Derudover har landskabets udformning også stor betydning. Hvis en dyreart lever i et bjergrigt område, er der kortere afstand til varmere luftlag, da det ofte betyder, at dyrene kun behøver at bevæge sig lidt ned af bjerget for at opnå deres foretrukne temperatur.

I Danmark er landskabet fladt, og vi har også et ret ustabilt klima historisk set. Derfor er det bedre at være en fugl i Danmark, end det er at være en salamander. Under de næste 100 års klimaændringer kan fuglene relativt frit bevæge sig ud af landet, mens den geografisk bundne salamander blot kan håbe på, at den kan klare temperatursvingningerne. Det flade danske landskab gør nemlig, at der er forholdsvis store afstande til temperaturer, der er blot en enkelt grad højere eller lavere.

Klimaændringshastigheder har betydning for dyrenes overlevelse

Andesbjergene er et godt eksempel på et område, hvor der findes mange dyrearter med lille spredningsevne. Andesbjergne har historisk set ikke været ramt af store klimaændringer, og når klimaet ændrer sig, kan dyrene flytte op eller ned af bjerget og hermed opnå temperaturer, der er optimale for arten. (Foto: Dennis Pedersen)

Selvom det ikke er særligt sandsynligt, at vi får temperatursvingninger på 10 grader, som i istiden, de næste hundrede år, skal vi stadig være opmærksomme på den hastighed, som klimaet ændrer sig med.

»Klimaændringshastigheden er den afgørende faktor for, hvor hurtigt en art er nødsaget til at bevæge sig. Hvis vi kigger på klimaændringerne de sidste 21.000 år, er der store forskelle i temperaturer. Men hvis vi kigger på de næste hundrede år, så vil de årlige temperaturforskydninger blive mindst lige så store,« forklarer Brody Sandel.

Forskerne har kigget på forskellige områder rundt omkring i verden og studeret dyrelivet i relation til, hvor store og hvor hurtige temperatursvingningerne har været historisk set. De fandt ud af, at områder med små temperaturforskydninger, som for eksempel Amazonas, har større artsrigdom af dyr med lille geografisk udbredelse, mens områder med store temperaturforskydninger, som for eksempel Nordeuropa, har lav eller ingen forekomst af dyr med lille geografisk udbredelse. Disse effekter er størst for dyregrupper med dårlig evne til at følge klimaændringer ved at migrere.

I både Amazonas og i det vestlige Afrika lever mange dyr med lille geografisk udbredelse, som er meget let påvirkelige af klimaforandringer. De vil være i en alvorlig fare, når klimaet ændrer betydeligt på temperaturen i området de næste 70 år.

»Udbredelsen af Jordens dyreliv i fremtiden er bestemt af klimaet. I områder hvor menneskeskabte klimaforskydninger bliver størst, vil dyr med små geografiske udbredelser og i særdeles dem med dårlig spredningsevne være i alvorlig risiko for at uddø,« afslutter Brody Sandel.