Det var med bankende hjerte og nerverne uden på tøjet, at den ph.d.-studerende Gitte Jensen fra Roskilde Universitet lagde sin rygsæk på transportbåndet i Jakartas lufthavn på vej hjem mod Danmark.
»Jeg frygtede, at rygsækken ville forsvinde eller gå tabt under den lange rejse. For uden den var det ikke lykkedes os at komme i 'Nature' i dag,« siger Gitte Jensen.
For rygsækkens indhold var ikke hvad som helst. Den indeholdt 20 kilo aske og lavasten fra den sagnomspundne indonesiske ø, Flores, hvor man blandt andet tilbage i 2004 fandt 18.000 år gamle skeletrester af fortidsmennesket Homo floresiensis.
Ud fra disse sten har Gitte Jensen og hendes kollegaer nu fastslået, at de første menneskelignende skabninger slog sig ned på Flores mindst 200.000 år tidligere, end hidtil antaget. Opdagelsen bliver offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature i dag.
Hobitter var tidligt ude
Homo floresiensis var en menneskeligende skabning, som i den levende udgave målte cirka en meter og havde en hjerne på størrelse med en appelsin. Derfor fik de meget hurtigt det populære tilnavn, hobbitter, efter Tolkiens roman af samme navn.
Men opdagelsen af 'hobitten' i 2004 var ikke det første vidnesbyrd på, at øen Flores havde været beboet af menneskelignede skabninger.
Allerede i 1998 ved det arkæologiske site, Mata Menge, havde australske forskere med Mike Morwood i spidsen fundet stenredskaber, som de kunne datere helt tilbage til for ca. 800.000 år siden. Altså hele 700.000 år før det moderne menneske, Homo sapiens, overhovedet begyndte at lege med tanken om at udvandre fra Afrika.
Startede med nye fund af stenredskaber
Nu viser det sig, at den spirende civilisation kom endnu tidligere til Flores, og svaret lå altså gemt i Gitte Jensens rygsæk, da hun vendte hjem fra et nyt arkæologisk site, Wolo Sege, som de selvsamme australske forskere var faldet over i deres videre arkæologiske arbejde på Flores.
Her var det lykkedes dem at spore stenredskaber i et endnu dybere lag end tidligere. En indikation på at stenredskaberne kunne være af endnu ældre dato, men det kunne de ikke vide med sikkerhed.
Ankom i Indiana Jones-stil
Derfor tilkaldte de Gitte Jensen fra Quaternary Dating Laboratory på Roskilde Universitet, hvor hun og hendes kolleger er eksperter i at bestemme alderen af forskellige grundstoffer ud fra bl.a. deres halveringstid.
Ankomsten til den arkæologiske udgravning skete i bedste Indiana Jones stil, ved at Gitte Jensen og hendes kollega, den hollandske palæontolog Gert van den Bergh, i selskab med lokale og deres børn skulle krydse en flod til fods og vandre gennem et område, som ifølge Gitte Jensen mindede om en blanding af et månelandskab og mudrede rismarker.
»Fremme ved den arkæologiske udgravning, tog vi prøver fra de vulkanske aflejringer, som stenredskaberne var fundet under,« siger Gitte Jensen, som i øvrigt er tidligere gymnasielærer.
Fyldt rygsæk fortæller ny verdenshistorie
De første menneskelignende skabninger, som slog sig ned på Flores blandt dværgelefanter og kæmpeskildpadder, gjorde det mindst 200.000 år tidligere, end man hidtil har troet.
Michael Storey
Hjemme i laboratoriet på Roskilde Universitet blev rygsækkens indhold hældt ud, og fra materialet lykkedes det Gitte Jensen under ledelse af laboratoriets chef, Michael Storey, at isolere nogle krystaller, som de med hjælp fra et massespektrometer, kunne bestemme alderen af.
Helt præcist så de på grundstoffet kalium-40, som kan henfalde til ædelgassen argon-40.
Ved at måle på, hvor stor koncentrationen af de to grundstoffer var, kunne de fastslå, at krystallerne var cirka en million år gamle.
»Det fortæller os, at de første menneskelignende skabninger, homininer, som slog sig ned på Flores blandt dværgelefanter og kæmpeskildpadder, gjorde det mindst 200.000 år tidligere, end man hidtil har troet. Det udfordrer vores forståelse af denne ø´s historie,« siger lektor Michael Storey, som leder laboratoriet på Roskilde Universitet, hvor undersøgelserne er lavet.
Ny forklaring på dværgelefantens exit
For eksempel forbandt man tidligere udryddelsen af dværgelefanter og kæmpeskildpadder med, at de første mennesker kom til øen. Men nu viser den nye forskning, at de har levet side om side i ca. 200.000 år, så det var formentlig et regionalt vulkanudbrud eller andre naturfænomener, som tog livet af både dværgelefanten og kæmpeskildpadden og altså ikke de tidlige menneskers tilstedeværelse.
Villum Kann Rasmussen fonden har støttet de danske forskere ved Quaternary Dating Laboratory på Roskilde Universitet med 12 millioner kroner. Den aktuelle forskning er gennemført i samarbejde med forskere fra University of Wollongong og Det Indonesiske Geologiske Institut.
\ Kan ændre den menneskelige udviklingshistorie
De nye forskningsresultater kan på sigt også komme til at rokke ved historien om, hvem det i grunden var af de menneskelige forfædre, som forlod Afrika først og startede spirende civilisationer andre steder i verden. Den mest dominerende og yndede forklaring i dag er, at det var Homo erectus, der med sin stærke fysik og rimelige intellekt som den første udvandrede fra Afrika til Asien for senere at ende i Europa.
Men nu kunne de nye forskningsresultater tyde på, at der måske var en anden bejler til titlen om at være den første udvandrer fra Afrika. En mere primitiv menneskeabe, som på trods af sin undseelige skikkelse og lille hjerne kunne rejse den lange vej og ende via Indonesien på det isolerede ø-samfund Flores og starte en civilisation, som holdt i cirka en million år, før et vulkanudbrud tog livet af dem for ca. 17.000 år siden.
»Vores australske kolleger har nu fundet et nyt arkæologisk 'site' på den store indonesiske ø, Sulawesi, nord for Flores. Hvis det viser sig, at det fund kan dateres endnu tidligere tilbage end de fund, vi står med nu, så vil det for alvor udfordre tanken om, hvordan den første udvandring af menneskelige forfædre fra Afrika tog sig ud,« siger Michael Storey.
