Bizar fortidskylling forsvarede sig med knoglekølle
Forskere mener, at den uddøde Xenicibis xympithecus udviklede en særlig tyk og stærk knogle, der blev brugt som et baseballbat.

Den uddøde fugl var på størrelse med en kylling, men var langt bedre klar til kamp med sine køllevinger. (Foto: Proceedings of the Royal Society B )

Den uddøde fugl var på størrelse med en kylling, men var langt bedre klar til kamp med sine køllevinger. (Foto: Proceedings of the Royal Society B )

Forskere har studeret knoglerne fra en uddød jamaicansk fugl, og mener at have fundet en gren på fuglenes stamtræ, der stikker særligt meget ud.

Fuglen var på størrelse med en kylling, men langt mere hårdtslående - bogstavelig talt.

Den uddøde jamaicanske fugl kunne ikke flyve, men til gengæld udviklede den en snedig forsvarsmekanisme.

Den yderste knogle i fuglens vinge voksede til et regulært baseballbat.

Fuglen, xenicibis xympithecus, uddøde for omkring 10.000 år siden, og var en del af fuglearten ibis.

Øverst venstre: Kølleknoglen set fra oven, nede og begge sider. Øverst højre: tværsnit af knoglen og røntgenbilleder. Nederst: For oven vingen af den uddøde fugl, nederst vingen af nulevende ibis.(Foto: Proceedings of the Royal Society B )

Forskningen er udgivet i magasinet Writings of the Royal Society journal Proceedings B. Forskerne mener, at den ekstra tykke og stærke knogle blev brugt til forsvar, fordi skader på andre artsfæller stemmer overens med slag fra knoglekøllen.

Gammel kampteknik bruges stadig

Fossiler af fuglen viser, at den udviklede sin metacarpus - der sidder som en knogle på det sidste led af fuglens vinge - til en kølle. Det har givet xenicibis xympithecus evnen til at bruge sine vinger som et sæt køller.

»Vi aner ikke, hvordan de har brugt køllerne, men vi kan se på nulevende arter af ibis, at de griber fat i modstandere med deres næb, mens de slår løs med deres vinger,« siger Nicholas Longrich fra Yale University til BBC Science.

Svaner mistænkes også for at have evnen til at brække armen på en voksen mand. Andre fuglearter har udviklet sporer, så de kan gøre mere skade, når de slås. »Det er noget, vi aldrig før har set blandt hvirveldyr - der findes ingen, der har udviklet en legemsdel til en regulær kølle,« fortæller Nicholas Longrich.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk