Alle mænd har engang været kvinder
Vidste du, at alle mennesker i princippet er kvinder – i hvert fald i de første uger i fosterstadiet? Få forklaringen i denne skægge video.

Arnold Schwarzenegger har været det. Brad Pitt har været det. Og hvis du selv er en mand, har du også været det: Kvinde.

Det lyder utroligt, men alle mænd er faktisk kvinder i de første 5-6 uger i forsterstadiet. Beviset kan ses på vores kønsorganer, når vi er voksne. Se hvordan i videoen ovenfor.

Derfor har mænd brystvorter

Forklaringen hænger sammen med vores kromosomer, som vi arver fra vores forældre, og som bærer vores gener. Kvinder har to X-kromosomer, hvorimod mænd har ét X-kromosom og et Y-kromosom. (Se også boksen under artiklen)

Men Y-kromosomet bliver først aktiveret efter de første 5-6 uger af forsterstadiet. Ind til da udvikler vi os alle som kvinder, hvilket i øvrigt også er grunden til, at mænd har brystvorter.

Derfor bliver mænd til mænd og kvinder til kvinder

Kvinders ægceller og mænds sædceller indeholder hver 23 kromosomer. Når en æg- og sædcelle smelter sammen og bliver til nyt liv, kombineres kvindens og mandens 23 kromosomer i en ny celle med 46 kromosomer.

Det, der afgør, om barnet bliver en pige eller en dreng, er kombinationen af kromosomer. Kvinders æg indeholder kun X-kromosomer, mens mænds sædceller både indeholder X-kromosomer og Y-kromosomer.

Det betyder, at man får en pige, hvis kombinationen af æg og sædcelle giver XX, mens XY bliver til en dreng.

Kilde: Etisk Råd

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk