Industrialderen lakker mod enden og erstattes af en global økonomi, der i første omgang er baseret på informationsteknologi og automatisering og senere også baseret på levende og intelligente teknologier.
Vores forståelse af denne postindustrielle verden er ikke tilstrækkelig, da både det traditionelle jobmarked og nationalstaten er under forandring. Ligesom industrialiseringen nedbrød feudal- og landbrugssamfundets strukturer, nedbryder den nuværende teknologiske udvikling fortidens økonomiske og politiske strukturer.
Selvom teknologiudviklingens muligheder er et uvant territorium for mange, er vi nødt til at forstå de overordnede mønstre i udviklingen, hvis politik skal give mening, hvis vi skal fremtidssikre vores samfund, og hvis menneskerettigheder og demokrati skal overleve og videreudvikles.
I en serie på fire artikler, som bringes på Videnskab.dk, forsøger vi at give et overblik over, hvilke samfundskonsekvenser den teknologiske udvikling har. Hver artikel bygger på en tese, som underbygges af konkrete iagttagelser.
- Første tese: Den digitale økonomi er fundamentalt anderledes end den industrielle
- Anden tese: Middelklassen og demokratiet er truet
- Tredje tese: Ingen nationalstat kan tage hånd om sine borgere alene
- Fjerde tese: Vi har brug for en ny, global fortælling, hvis det teknologiske gearskift skal give mening
Artikelserien forsøger at give overblik over samfundskonsekvenserne.
De omfattende forandringer, teknologiudviklingen udløser, ligger flere danske politikere på sinde, men det er store og abstrakte spørgsmål, som er vanskelige at konkretisere, så de passer ind i den normale politiske debat. Udfordringen gælder også medierne.
Er vi klædt på til debatten?
\ Fakta
Lene Andersen er fremtidsforsker, økonom og filosof i virksomheden Next Scandinavia og forskningsassistent på Syddansk Universitet. Steen Rasmusssen er professor i fysik, centerleder ved Syddansk Universitet og ekstern professor ved Santa Fe Institute i USA.
I Holland tog man hul på debatten sidste sommer, og i Sverige fik man med den seneste regering et ministerium for fremtidsspørgsmål, som er lige under statsministeriet.
I Danmark er det formentlig forskningsministeriet, der er tættest på problemstillingerne, selvom de går på tværs af de fleste ministerier.
Spørgsmålet er om de danske ministerier og den danske presse er klædt på til at forholde sig konstruktivt til disse komplekse teknologidrevne udfordringer.
Disse artikler har til hensigt at gøre udfordringerne konkrete, så de kan komme til at indgå i den politiske debat.
Artiklerne er en del af arbejdet fra det tværfaglige center, The Initiative for Science, Society and Policy (ISSP), der blandt andet har til formål at understøtte evidensbaseret politik og undersøge samfundskonsekvenserne af nye teknologier.
