Jesus var på eventyr i Indien
Som ganske ung rejste Jesus til Indien og blev inspireret til kristendommen. Eller er det bare en god historie, som vi kan forholde os til?
jesus_påske_indien_kristendom_religion_historie_ungdom

I visse alternative kredse mener man, at Jesus rejste rundt i Indien. (Foto: Shutterstock)

I visse alternative kredse mener man, at Jesus rejste rundt i Indien. (Foto: Shutterstock)

En del mennesker er af den overbevisning, at Jesus rejste rundt i Indien som teenager og blev undervist af indiske guruer.

Især i dele af new age-bevægelsen, der er kraftigt præget af østerlandsk religion og filosofi, er man af den opfattelse, at Jesus var et spirituelt menneske, der blandt andet på rejser rundt i verden opnåede en højere bevidsthed og efterfølgende delte ud af visdommen.

Myten fik liv i 1894

Men myten om Jesus i Indien er faktisk ikke helt ny. Den fik liv, da den russiske aristokrat og eventyrer Nicolas Notovitch udgav bogen 'La vie inconnue de Jésus-Christ' i 1894.

Bogen vakte en del opsigt. Den blev oversat til engelsk, tysk, spansk og italiensk, og ideen om Jesus på rejse i Indien blev efterfølgende taget op af andre forfattere.

I bogen fortæller Notovitch, at han var på rejse i Himalaya-bjergene, da han faldt af sin hest og brækkede et ben. Han tog på rekreation i et munkekloster, og ved at snakke med munkene fandt han ud af, at Jesus var beskrevet i gamle tibetanske tekster. Og disse tekster får Notovitch angiveligt adgang til.

»Her får vi for første gang historien om, hvordan Jesus som 13-årig tager til Indien,« fortæller professor Olav Hammer, der forsker i moderne religiøse bevægelser på Syddansk Universitet. Han har netop redigeret en bog om alternative tolkninger af Jesus.

Jesus ville omvende inderne

»Vi får alle detaljer om, hvordan han kommer dertil, og hvem han snakker med. Og vi får at vide, hvordan Jesus prædiker om, hvor fordærveligt kaste-systemet er, og hvorfor polyteisme er en dårlig idé - for der er jo kun én gud.«

VIDSTE DU

I Bibelen står der ikke noget om, hvad Jesus foretog sig fra han var 12 til han var omkring 30.

Derfor er der frit spil for spekulationer omkring denne del af Jesu liv, endda uden at man risikerer at komme i modstrid med de kanoniserede skrifter.

Det lyder jo utroligt, at Jesus prøvede at omvende inderne som teenager. Men kan der være noget om snakken - faldt Notovitch virkelig over gamle tekster om Jesus, da han rejste rundt i Himalaya?

Hertil siger Olav Hammer: »Det er helt sikkert, at Notovitch ikke læste sådan nogle tekster i tibetanske klostre.« Munkene i de klostre, som Notovitch nævner, kender da heller ikke noget til et besøg fra en russisk eventyrer eller til gamle tekster, der skulle omtale Jesus.

Notovitch havde formentlig bare en god fantasi, fortæller Olav Hammer: »En god forfatter er kendetegnet ved, at han inkluderer nogle detaljer - ikke så mange, at de bliver utroværdigt, men heller ikke så få, at det bliver for abstrakt.«

Historien ændrer sig

I bogen fortæller Notovitch ret overbevisende om de steder og folk, som Jesus skulle have besøgt i Indien. For eksempel møder Jesus hinduer og buddhister i de dele af Indien, hvor disse religiøse grupper rent faktisk fandtes.

Ifølge Notovitch ragede Jesus uklar med inderne, fordi han blev ved med at tordne mod flerguderi og kastesystemet. Men forholdsvist hurtigt efter, at Notovitchs bog udkommer, ændrer historien sig, så Jesus i stedet blev inspireret af buddhisme og hinduisme.

Til spørgsmålet om, i hvor høj grad kristendommen er inspireret af andre religioner, siger Olav Hammer: »Kristendommen er selvfølgelig inspireret af andre religioner. Kristendommen blot er én blandt rigtig mange mellemøstlige religiøse bevægelser, der ligner hinanden forholdsvist meget.« »På denne tid er der forestillinger i en hel række af religioner om, at mennesket skal opnå en form for befrielse fra lidelse ved at indvies til et fællesskab, der centreres omkring en gud.«

Er kristendom en kopi af buddhisme?

Men der er også en del ligheder mellem kristendommen og buddhismen, og både Buddha og Jesus var spirituelle skikkelser, der gav ophav til en verdensreligion. Har der også været en udveksling her?

»Det ved man simpelthen ikke,« fortæller Olav Hammer. »Det er muligt - men der er ikke en eneste historisk kilde, der peger på en sådan udveksling.«

JESUS SOM OPLYST HUMANIST

I oplysningstiden begyndte man at stille spørgsmålstegn ved kirkens lære og beskrive Jesus som mere menneske end guddom.

Et rationelt menneske som tyskeren Karl Bahrdt kunne ikke forlige sig med en guddommelig Jesus, der kunne udføre mirakler. I 1782 beskrev han i stedet Jesus som en oplyst humanist.

Miraklerne var rene tryllekunster, der blev udført for at overbevise befolkningen om humanismens fortræffeligheder. Ifølge denne fortælling overlevede Jesus korsfæstelsen og blev en gammel mand.

Men den anden mulighed er, at menneskers religiøse fantasi går i nogle helt bestemte baner. For religion sidder jo et eller andet sted i vores bevidsthed - i vores hjerne, der er opbygget på samme måde hos alle.

Guder forklædt som mennesker

»Vi har helt klart nogle fælles problematikker, som religion prøver at løse for os, og nogle løsningsforslag, som ligner hinanden rigtig meget,» siger Olav Hammer. »For eksempel er det næsten universelt, at man forestiller sig, at en gud er som mennesker, men bare kan langt mere end os.«

»Buddha er et menneske, der bare har masser af mirakuløse evner og fødes og dør på en anden måde, end almindelige mennesker gør. Og det samme gælder for Jesus - han er også et menneske, men samtidig langt mere end et menneske.«

Religion skal passe til kulturen

De religiøse forestillinger lever stadig i bedste velgående, men i det moderne samfund er der mange, der er religiøse på en anden måde end den, der prædikes i kirken.

Det skyldes blandt andet, at mange mennesker er skeptiske over for traditionel kristendom. Den har nemlig været båret oppe af den patriarkalske og voldsfikserede institution, som de kristne kirker har været gennem en stor del af historien, mener Olav Hammer.

»Religiøse forestillinger skal passe til den aktuelle kultur. Og vi i nutidens kultur er vi ikke meget for at få at vide af eksperter, hvordan tingene hænger sammen. Det betyder, at alle opfattelser bliver lige gode,« siger Olav Hammer og giver et eksempel:

»En præst kan mene, at man får det bedste billede af Jesus ved at læse Bibelen. Men andre kan sige, at man bør lære Jesus at kende gennem Dan Browns 'Da Vinci mysteriet', og atter andre kan holde sig til historier om Jesus i Indien.«

»Du går efter din egen følelse, for det er dig, der er eksperten, og dig, der bestemmer over dig eget liv og din egen åndelighed. Derfor vælger mange mennesker et Jesus-billede, der passer dem bedre: Jesus som feminist a la Dan Brown, som reinkarnation, som vegetar, som politisk profet eller som rumkaptajn,« lyder det fra Olav Hammer.

Artiklen indgår i vores påsketema og er genpubliceret fra december 2009.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk