Sahel-området er et bælte, der strækker sig fra øst til vest syd for Sahara i Afrika, og det er et tørt, varmt og ikke altid lige gæstfrit sted. De seneste års klimaforandring har oven i købet forværret situationen. Og det gør området til et af de tørreste - og fattigste - i verden. Dyrkningen af jorden er ikke let og den smule, der kan dyrkes (primært korn-produkter), rækker oftest kun til eget behov - hvis vejret ellers er gunstigt og man har forsynet i ryggen.
Til gengæld har området noget, der kan vise sig at være en vej ud af fødevaremangel og stridigheder over de fødevarer, der er. Og det er frugttræer.
Hårdhudede frugttræer I den nordlige del af Sahel-området, der grænser helt op til Sahara, har en række frugttræer vist sig at være levedygtige i det stadigt mere ugunstige klima. Og lige netop disse træer har vist sig at være et vigtigt supplement til den ensidige kost i området. Derfor er fire træer blevet valgt ud til et projekt, der skal øge fødevaresikkerheden og livskvaliteten hos folk i Burkina Faso, Mali og Niger - lande der ligger i den vestlige del af Sahel-området.
Det fortæller Anders Ræbild, der er seniorrådgiver hos Skov og Landskab på Københavns Universitet. Københavns Universitet har til formål at koordinere projektet, der hedder SAFRUIT (Sahelian Fruit Trees). Udover Københavns universitet deltager to andre europæiske universiteter og seks afrikanske universiteter.
Baobab, Néré, Jujube, TamarindDe fire hårdføre træer, der skal hjælpe folk i de tre lande, hedder Baobab, Néré, Jujube og Tamarind. Blade, frugter og træ fra de fire træer spiller en vigtige rolle for folk i området - de sørger for proteiner, vitaminer og mineraler hos den ofte fejlernærede befolkning.
Men selvom træerne overlever og er vigtige for fødevaresituationen, så kunne de spille en langt større rolle. Og det er her projektet SAFRUIT kommer ind i billedet.
"Vi skal hjælpe med kapacitetsopbygning - med videnskabelige metoder. Hos Skov og Landskab ved vi en masse om forædling og genetik - to ting der ikke fylder ret meget i skovbrug i de tre lande. Vi skal både hjælpe forskningsinstitutioner i området, men også bønder på et helt lavpraktisk plan. Et af de vigtige aspekter i projektet er at inddrage folk på lokalt plan ved fx at hjælpe dem med at pode træer, så de får nogle helt konkrete redskaber, der kan hjælpe dem", forklarer Anders Ræbild.
Top-down - men ikke helt ned Et af problemerne i området er nemlig, at den viden skovbrugscentre og universiteter i området ligger inde med, sjældent når ud til bønderne i lokalområder. Derfor skal projektet også sørge for alternative distributionssystemer af fx frø end de eksisterende - som Anders Ræbild siger i høj grad er "top-down". Og altså ikke hele vejen ned.
Socio-økonomi, jordpræster og forfædrene Et andet aspekt af projektet, som ikke ligger hos Københavns Universitet, er at undersøge de socio-økonomiske forhold der spiller en rolle for adgangen til træerne - og dermed mad.
I de tre lande er ejerforholdene angående træerne en kompliceret affære. I Burkina Faso ejer staten i princippet jorden, men ude i de små landsbysamfund er jord noget man låner - af sine forfædre. Her er der særlige jordpræster, der bestemmer hvem, der skal have brugsret til jorden - i overensstemmelse med forfædrene. Hvis man har fået brugsret over et stykke jord, må man ikke nægte andre at bruge jorden. Men hvis de andre planter et træ på ens jord, så overtager de brugsretten over jorden i hele træets levetid. Så 'ejerne' af jorden gør alt hvad de kan for at undgå, at der bliver plantet træer. Samtidig er det kvinderne, der står for husholdningen - og de tager sig også af træerne. Men de må ikke plante træer - det er kun mænd, der må det.
Håbet er at man kan ændre nogle af de vaner, der er fremherskende i landsbysamfundene. Eller i det mindste dreje dem i en mere bæredygtig retning. Succeskriteriet og det ultimative Hvis det lykkes og man samtidig får skabt en bestand af højtydende kvalitetstræer, så er befolkningen godt hjulpet i forhold til situation før projektets start.
"Ultimativt håber vi, at bønderne bliver i stand til at udpege de bedste træer, at de får adgang til de genetisk set bedste frø, at de selv kan pode og at forholdene omkring rettighederne til at bruge træerne bliver så smidige, at der bliver rigelig adgang til de goder træerne råder over. I bedste tilfælde vil det resultere i så stor en produktion, at bønderne måske oven i købet kunne sælge og eksportere varer fra træerne. Vi arbejder faktisk også med et femte træ, der hedder Karite. På engelsk kaldes det også for Shea-træet. Fra Karite-træets nødder udvinder man Shea-butter, der bliver brugt flittigt i chokolade som erstatning for kakaosmør og så i cremer", fortæller Anders Ræbild.
Projektet SAFRUIT startede i 2006 og bliver afsluttet i slutningen af 2009. Du kan læse mere om SAFRUIT her.
