Mange forældre tumler med beslutningen om enten at lade børnene starte i skolen eller tage et år til i børnehaven.
Børnehaveklassen og skolen reklamerer ofte med alle fordelene ved deres forskellige læringstilgange.
En tilgang, der vinder frem i de helt små klasser, er legebaseret læring, og forskning viser, at legebaseret læring fremmer børnenes boglige og udviklingsmæssige læringsresultater.
Legebaseret læring kan hjælpe barnet til succes i det 21. århundrede ved at lære dem relevante færdigheder.
Hvad er legebaseret læring?
Børn er fra naturens hånd motiveret til at lege, så det legebaserede læringsprogram bruger barnets motivation som læringskontekst, så barnet kan udforske, eksperimentere, opdage og løse problemer på en fantasifuld og legende måde.
Den legebaserede tilgang omfatter selvinitieret læring understøttet af læreren.
Læreren opmuntrer barnets læring og udforskning gennem interaktioner, der sigter mod at få barnets tænkning op på et højere niveau.
Hvis barnet eksempelvis leger med byggeklodser, kan læreren stille spørgsmål, der fremmer problemløsning, forudsigelse og hypotetisk tænkning.
Læreren kan også vende barnets opmærksomhed til matematik, videnskab og læsefærdigheder, samt opmuntre dem til at engagere sig i begreberne ved hjælp af praktisk læring.
Selvom der er behov for yderligere evidens for årsagssammenhængene mellem leg og læring, understøtter forskningsresultaterne overordnet værdien af et legebaseret tidligt undervisningsforløb af høj kvalitet.
\ Historien kort
- Legebaseret læring vinder mere og mere frem.
- Tilgangen involverer barnets naturlige motivation for leg samt øger udbyttet af undervisningen i skolen på lang sigt.
- De læringsprocesser og færdigheder, som fremmes gennem leg, kan ikke reproduceres gennem udenadslære, mener forfatterne.
I forhold til direkte instruktion?
Legebaseret læring har traditionelt været den undervisningstilgang, lærerne i Australien har implementeret. Legebaseret læring understøtter de nationale og statslige tidlige læringsrammer.
Forskning har belyst de langsigtede fordele ved legebaserede programmer af høj kvalitet i børnehaven, hvor børn bliver eksponeret for læring og problemløsning gennem selvinitierede aktiviteter og lærervejledning.
I modsætning til legebaseret læring er en lærercentreret tilgang fokuseret på at instruere unge børn i grundlæggende faglige færdigheder.
Mere effektiv i de første skoleår
Selvom denne mere strukturerede undervisnings- og læringsstil er den traditionelle tilgang i grundskolen, afslører ny forskning, at legebaseret læring er mere effektiv i de første skoleår.
De nylige studier afslører, at børnenes læringsresultater er højere i et legebaseret program, i forhold til læringsresultater opnået gennem direkte instrukser.
Forskning indikerer også, at små børn kan opleve negative effekter i forbindelse med direkte instruktionsprogrammer som stress, mindsket motivation for læring og adfærdsproblemer.
Det gælder især for de børn, der endnu ikke er klar til en mere formel akademisk undervisning.
Hvad kan man opnå med legebaseret læring?
Ligesom mere traditionelle tilgange fokuserer den legebaserede tidlige læring på undervisning og læring.
Det kan være i form af:
- Fri leg – spontane aktiviteter styret af barnet.
- Styret leg – også styret af barnet, men læreren er involveret i aktiviteten som medspiller forsætlig undervisning.
Begge fremmer børnenes læring. For at få størst udbytte bør et optimalt legebaseret program levere mulighed for både fri leg og styret leg.
Inddragelse i legen stimulerer barnets lyst til udforskning og opdagelse. Det motiverer barnet til at mestre omgivelserne samt fremmer fokus og koncentration.
Det giver også barnet mulighed for at engagere sig i fleksible og højere niveauer af tænkningsprocesser, der bliver anset for altafgørende for skolebørn i det 21. århundrede; blandt andet spørgende processer som:
- Problemløsning
- Analysering
- Evaluering
- Anvendelse af viden og kreativitet
Leg fremmer også en positv holdning til læring som:
- Fantasi
- Nysgerrighed
- Entusiasme
- Vedholdenhed
De læringsprocesser og færdigheder, som fremmes gennem leg, kan ikke reproduceres gennem udenadslære, hvor der lægges vægt på at huske fakta.
Legens undersøgende og udforskende egenskaber bliver understøttet gennem lærernes og børnenes sociale interaktioner.
\ Læs mere
Læreren spiller en aktiv rolle
Lærerne spiller en aktiv rolle i at styre børns interaktioner i løbet af legen.
Børn understøttes i at udvikle sociale færdigheder som samarbejde, evnen til at dele med andre samt reagere på ideer, forhandling og løsning af konflikter.
Lærerne kan også bruge børnenes motivation og interesse til at udforske koncepter og ideer. På denne måde erhverver og praktiserer børn vigtige faglige færdigheder og læring i en legende sammenhæng.
Forskning indikerer for eksempel, at den øgede kompleksitet af sprog og læringsprocesser, der bliver anvendt af børn i legebaserede læringsprogrammer, er associeret med en afgørende læsedygtighed, som omfatter forståelse af ordenes struktur og betydningen.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Bedre sproglige kompetencer
Et andet studie fandt, at børnenes ordforråd og evnen til at fortælle en historie var større i en legebaseret klasse end en traditionel klasse.
Lærerledet læring og direkte undervisningsmetoder har deres plads i uddannelsesmæssige sammenhænge. Men evidens belyser også fordelene ved legebaserede kvalitetsprogrammer til vores yngste elever.
I legebaserede læringsprogrammer er den tid, der bliver brugt på leg anset for at være afgørende for læringen, og ikke som en belønning for god opførsel.
Her har børnene et større og mere aktivt input i, hvad og hvordan de lærer.
Forskning viser, at legebaserelæring leverer et stærkt fundament for den videre succes i skolen, samt støtter udviklingen af socialt kompetente elever, der er i stand til at håndtere udfordringer, og som kan skabe løsninger.
Anne-Marie Morrissey har modtaget støtte fra International Baccalaureate Organisation, Foundation of Graduates in Early Childhood Studies og Fleming's Nursery. Elizabeth Rouse har modtaget støtte fra Victorian Department of Education and Training, International Baccalaureate Organisation, The Foundation of Graduates and Flemings Nursery. Natalie Robertson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
