Bymenneske eller naturelsker? Ny forskning viser, at svaret til dels er bestemt af vores gener
Ny forskning peger på, at næsten halvdelen af variationen i vores tilknytning til naturen kan tilskrives genetik.
Natur miljø oplevelser adfærd gener

Der er stærk evidens på, at selv en gåtur i den lokale park kan være gavnlig for vores mentale og fysiske sundhed. (Foto: Juliane Liebermann/Unsplash)

Der er stærk evidens på, at selv en gåtur i den lokale park kan være gavnlig for vores mentale og fysiske sundhed. (Foto: Juliane Liebermann/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Elsker du at være ude i naturen? Eller er du et bymenneske, som føler sig mere hjemme i betonjunglen end i de store, åbne vidder?

Den amerikanske biolog E.O. Wilson hævder i sin bog 'Biophilia' fra 1984 (på dansk: 'Den biologiske følelse: om arternes uddøen', red.), at mennesket har en livsnødvendig, medfødt tilknytning til andre levende organismer.

Næsten alle aspekter af vores liv er afhængig af naturen, fra mad og ly til brændstof og tøj. Alligevel er nogle af os meget mere 'tilpas' i naturen end andre.

I et forsøg på at forstå hvorfor, undersøgte vi mere end 1.100 tvillingepar for at afdække, hvor meget af vores forbindelse til naturen, der afhænger af vores DNA. 

Vi fandt, at næsten halvdelen af variationen i vores tilknytning til naturen kan tilskrives genetik.

Naturen gavner os

Der er stærk evidens for, at selv en gåtur i den lokale park kan være gavnlig for vores mentale og fysiske sundhed. 

Men med arbejds- og familieforpligtelser samt en propfuld social kalender bruger de fleste af os ikke regelmæssigt tid i naturen.

Vi undrede os over, hvorfor nogle mennesker bruger mere tid i naturen end andre, og hvad der underbygger det faktum, at nogle af os føler os stærkere forbundet med naturen.

Måske er vores samhørighed med naturen nedarvet. Eller måske kan det tilskrives miljøfaktorer, så som smukke skove, hvor vi bor. 

Eller måske kommer det fra vores kulturelle miljø, som de bøger, vi læser, eller de tv-programmer, vi ser.

Svaret på disse spørgsmål kan hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi får en smule natur tilbage i dagliglivet.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Studerede tvillinger

Vi undersøgte mere end 1.100 tvillingepar for at forstå baggrunden for individers affinitet for, eller tilknytning til, naturen.

Resultaterne er publiceret i et studie i tidsskriftet PLoS Biology. Det viser sig, at enæggede tvillinger ligner hinanden meget mere i forhold til styrken af deres forbindelse til naturen end ikke-identiske tvillinger.

Statistisk analyse af resultaterne viste, at 46 procent af variationen i tilknytningen til naturen, målt på en psykologisk skala, kan forklares med genetiske faktorer. 

Selv den mængde tid, vi bruger i vores egen baghave og besøg i den lokale park, ser ud til at have et stærkt genetisk grundlag.

Vi styrer selv

Hvorfor har generne en så stor indflydelse på vores kærlighed til naturen? Tja, man kan forestille sig, at en stærk tilknytning til naturen leverede en signifikant overlevelsesfordel for tidlige mennesker.

Det førte muligvis til dannelsen af komplekse netværk af gener, der styrer, hvordan vi forholder os til naturen, og hvordan vi opfører os i den.

På trods af genetikkens klare rolle viser vores resultater, at andre faktorer faktisk former det meste af vores tilknytning til naturen. 

Det kan være barndommens feriedestinationer, det eksempel, der bliver statueret af forældre, venner og andre familiemedlemmer, uddannelsesmæssige oplevelser eller om vi bor i et område med biodiversitet eller ej.

Og det er gode nyheder, for mange af disse faktorer styrer vi selv.

Læring børn forskole udeskole skovbørnehave undervisning naturleg

Forskere har demonstreret, hvordan små børn engagerer sig i naturfag længe før, de sætter fod i klasseværelset. (Foto: Shutterstock)

Natur og sundhed

Naturbaserede sundhedsinterventioner, så som grønne fitnesscentre eller frivilligt miljøarbejde, kan forbedre vores fysiske, mentale og sociale sundhed og velvære. 

Naturleg-initiativer som Australiens Green Passport for Queensland (et lille hæfte udviklet til børn, der ligner et rigtigt pas med sjove naturlegemissioner, klistermærker og blanke sider, der kan bruges til at dokumentere og fejre de naturlege og udendørs læringsaktiviteter, som børnene deltager i, red.) kan give børnene store naturoplevelser, der kan gavne deres helbred på lang sigt.

Et dybere spørgsmål, som vi endnu ikke har et klart svar på, er, om det at bruge tid i naturen gør, at vi bekymrer os mere for naturen og derfor tager større hensyn den.

Stadig meget at lære

Den amerikanske økolog James Miller hævder, at interaktioner med naturen er afgørende for at skabe opbakning til naturbeskyttelse.

Men et australsk studie, ledt af miljøforkæmperen Jessica Pinder, viser, at bekymringer om naturbevarelse blandt australske studerende var stærkere forbundet med sociale og kulturelle oplevelser i barndommen end med den tid, personen tilbragte i naturen. 

Det er tydeligt, at vi har meget at lære på dette område.

Vi ved dog nu, at en stor del af vores tilknytning til naturen ikke blot er genetisk bestemt, men også afhænger af faktorer, som vi afgjort selv kan styre.

Så tag en beslutning i dag og genopdag din tilknytning til de store, åbne vidder!

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk