Ny teknologi skal sparke liv i bæredygtig fødevareproduktion

Når du drikker et glas mælk eller spiser en skål yoghurt, ved du måske, at der har været en hel industri inde over fremstillingen af det. Men vidste du, at fødevareproducenterne bruger kæmpe mængder vand på at fremstille mælken, du putter på havregrynene hver morgen?

Og det er faktisk et af de helt store uudnyttede potentialer, når vi skal stræbe efter bæredygtige produktionsteknikker i fremtiden, mener professor Søren Balling Engelsen.

Han er en af forskerne fra Institut for Fødevarevidenskab/Fødevarekvalitet og –teknologi på Københavns Universitet, som i samarbejde med fødevareindustrien er begyndt arbejdet med at forbedre renseprocesserne af vandet. Målet er at gå fra opskrift-baseret til måle-baseret rensning af produktionsapparatet.

Med en række hurtigmetoder vil de overvåge vandstrømmene i industrien, og måle hvor rent vandet er. Men man renser selvfølgelig ikke vandet med målinger alene, hemmeligheden bag PAT er, hvordan man udnytter al den nye information. Den nye information kan benyttes til at styre vandstrømmene, forbedre filterteknologien og rengøringen af filtrene. Jo renere vandet er, des flere gange kan det nemlig genbruges.

»Fødevareindustrien har behov for ny teknologi, hvis de skal opfylde deres fremtidige miljøambitioner. Den nye procesanalytiske teknologi giver et paradigmeskift inden for bæredygtig produktion,« siger Søren Balling Engelsen.

Beskidt vand bøjer lys

Selve måleteknologien er ikke ny, men det er brugen af den. Spektroskopi hedder det, og det er ikke så farligt, som det lyder. Tidligere blev spektroskopi brugt til at analysere atomerne og stjernerne – nu bruger vi det på spildevand.

Egentlig betyder spektroskopi bare, at man ved at sende lys igennem vandet, og se hvordan det absorberes, kan regne ud, hvor beskidt vandstrømmen er. Når lyset rammer organisk materiale, dvs. materiale som bakterier kan leve af, bliver det absorberet. Hvis ikke det rammer noget organisk, er vandet rent, og lyset går lige igennem. Så jo mere lys, der går igennem vandet, jo renere er det.

»På den måde kan hele renseprocessen bliver baseret på konkrete og lynhurtige målinger frem for forældede protokoller. Det giver os nogle ægte kvalitetsparametre at gå efter,« siger Søren Balling Engelsen.

Nu består forskernes opgave så i at opsætte spektroskopi og andre sensorer på filtrene i vandstrømmen i industrien, så man kan få en ‘realtime’ overvågning af vandmasserne i processen. Selvom måleteknologien i sig selv ikke er ny, vil der med garanti dukke nye teknologiske udfordringer og nye procesinformationer op undervejs, mener Søren Balling Engelsen.

»Det gør der altid, når man skal afprøve noget nyt. Og det er helt nyt for os at overføre teknologien til dette område.«

Fødevareindustrien er en ‘burning platform’

Som den første store industrielle aktør har Arla sat sig som mål at spare tre procent vand pr. liter mælk om året. Det lyder måske ikke af meget, men taget i betragtning af de enorme vandmasser, som bruges i Arlas produktion, er det et meget ambitiøst mål, forklarer Søren Balling Engelsen.

Arla har produktion i 13 lande, så hvis teknologien bliver automatiseret i Danmark, mener han, at det hurtigt vil sprede sig til de andre 12 lande.

Københavns Universitet er også i dialog med danske slagterier om at indføre teknologien i deres fødevareproduktion, som også indebærer enorme vandmasser.

»Det går rigtig godt med at få implementeret teknikken i industrien indtil videre. Men det er også nødvendigt – fødevareindustrien kaldes sommetider for en ‘burning platform’ blandt andet på grund af produktivitetsproblemer, høje lønninger og outsourcing,« siger Søren Balling Engelsen.

»Men det er også gået alt for trægt med udviklingen af ny bæredygtig produktion indtil nu, og med udviklingen af denne nye teknologi kan hele dette område på sigt udvikle sig til at være en vigtig konkurrenceparameter for den danske fødevareproduktion,« siger Søren Balling Engelsen, som forudser at teknologien hurtigt vil sprede sig til resten af industrien.