Hvor meget koster spidsen af en jetjager?
Du kender sikkert udtrykket ”det koster spidsen af en jetjager”, der bruges i flæng, når noget er meget dyrt. Men hvor meget koster spidsen egentligt, og hvordan er denne faste vending opstået?

Et pitot-rør på et F-16-kampfly tjekkes for skader. (Foto: U.S. Air Force photo/Senior Airman Christopher Boitz)

 

Vores læser Monica Jørgensen undrer sig over, at vi bruger sætningen, ”det koster spidsen af en jetjager”. For hvad koster spidsen af en jetjager egentlig?

Det kryptiske svar er, at spidsen af en jetjager ”koster en hel bondegård” eller ”det hvide ud af øjnene”, hvilket egentligt er ligegyldigt, hvis man ”ikke har en rød reje”.

Men med det svar kommer vi jo ikke nærmere det egentlige problem. Hvorfor bruger vi billedlige sammenligninger, og hvordan er de opstået?

Spidsen af en jetjager er et rør

Hvis vi skal starte med at give Monica Jørgensen det kontante svar på hendes spørgsmål, så koster spidsen af en jetjager, ifølge magasinet "Flyvevåbnet",  ca. 16.000 kroner.

Ifølge Flyvevåbnet fra december 2010, så er spidsen af en jetjager faktisk ikke en spids, men et rør. Det bruges til at måle flyets hastighed. Luftmolekyler presses ind gennem det såkaldte pitotrør, og et måleudstyr ved pitotrørets bagende omregner trykket til hastighed.

Når flyet ikke er i luften, bliver pitotrøret dækket til, så fluer og andre insekter ikke kommer ind. Det vil nemlig give risiko for forkerte hastighedsmålinger, hvilket kan være katastrofalt for piloten.

Så hvis du tror at et nyt fladskærms-tv koster spidsen af en jetjager, så har du på sin vis ret.

Nye faste vendinger

Ifølge Dansk Sprognævn er både "jetjageren", "bondegården" og "det hvide ud af øjnene" nye faste vendinger i det danske sprog.

Faktisk er "det koster en bondegård" først registreret i Den Store Danske ordbog i begyndelsen af 1990'erne, mens de andre faste vendinger stadig ikke er registreret.

De faste vendinger lever ikke så lang tid i det danske sprog og erstattes hele tiden af nye.

Fakta

På dansk har vi mindst 200.000 faste vendinger, men i forhold til sprog fra andre sprogfamilier, fx austronesiske sprog (som indonesisk eller madagassisk) bruger man på germanske og romanske sprog som dansk, tysk, engelsk, fransk osv. i meget mindre grad billedlige udtryk

Alligevel arbejder Dansk Sprognævn på at få dem indført i Den Store Danske ordbog, da de er en vigtig del af den måde, vi kommunikerer med hinanden på.

De faste vendinger er variationer af samme udtryksform, som giver sproget mere kulør, og gør det mere slagkraftigt. At sige "det koster rigtigt meget" er bare lidt for kedeligt at sige, og derfor benytter vi lidt sproglig kreativitet.

De faste vendinger stammer fra…

Nogle faste vendinger har dog rødder tilbage i historien.

Den første bog om faste vendinger på dansk udkom i 1682 under titlen ”Almindelige Danske Ordsprog” af Peder Syv.

Men faktisk er mange af de faste vendinger endnu ældre.

Biblen er krydret med billedtale såsom ”at knokle i sit ansigts sved”, som vi stadig bruger i dag. Udtrykket "spidsen af en jetjager" er naturligvis ikke lige så gammel.

Oprindelsen af de faste vendinger er ifølge Henning Bergenholtz fra Center for Leksikografi ved Aarhus Universitet problematisk at få kortlagt.

Nogle faste vendinger minder meget om hinanden, og det kan være svært at finde ud af, om de stammer fra en fejlfortolkning i en oversættelse.

»I Don Quijote af Cervantes optræder sætningen "som sardiner på en snor", der let kan sammenlignes med det danske udtryk "som sild i en tønde". Om det danske ordsprog har sin oprindelse i Don Quijote er svært at sige,« forklarer Henning Bergenholtz.

Det tager en krig

I Ordbøgerne over faste vendinger forklares baggrundene for mange faste vendinger. I nogle tilfælde er forklaringerne kommet fra brugerne, som i følgende eksempel:

Spidsen af en jetjager er faktisk slet ikke så dyr endda. (Foto: Pajx)

Hvis man kigger på vendingen "det koster en krig" så er det formentligt afledt af vendingen "det tager en krig".

En af brugerne af ordbogen.com har hjulpet Henning Bergenholtz med en personlig beretning, om hvordan personen selv var med, da den faste vending blev skabt.

"Det tager en krig" - stammer fra starten af 1980'erne, hvor en mand var ansat som konstabel ved Prinsens Livregiment.

Da han på grund af et muligt angreb på nogle udefinerede Nato-mål var nødsaget til at blive på kasernen i længere tid, ringede han til sin kærestes datters arbejde, for at bede dem om at give besked til hans kærestes datter om at fortælle hans kæreste, at han var forsinket på grund omstændighederne omkring det mulige angreb.

Beskeden blev forvasket igennem de mange overleveringer, og da kæresten endelig fik beskeden, lød den således:

”Viborg Kaserne er blevet angrebet af nogle palæstinensiske partisanere, så nu tager jeg altså hjem, så jeg kan være ved telefonen, hvis der skulle ske noget alvorligt. De siger, at der bliver kæmpet i gaderne deroppe."

Da der senere blev tændt for radioen, var der ingen nyheder omkring krigen i Viborg, som øjensynligt var færdig.

Herefter opstod vendingen "det tager en krig i Viborg" om en begivenhed, der er hurtigt overstået. Bynavnet Viborg er senere fjernet, og vendingen "det tager en krig" betyder i dag, at noget faktisk går langsomt.

"Det koster en krig" er så siden hen opstået som en fast vending over noget, der er dyrt.

Videnskab.dk takker Monica Jørgensen for hendes spørgsmål, og Dansk Sprognævn og Henning Bergenholtz for deres ekspertise.

Hvis du har et spørgsmål, som vi skal hjælpe dig med at opklare, så skriv endelig til os på redaktionen@videnskab.dk