Intelligent design-professor: Her er biologiens tre beviser for, at Gud står bag alt

Thomas Woodward træder ind i Højnæskirken i Rødovre en lørdag aften i maj. Her skal publikum overvære dagens tredje foredrag fra Woodwards hånd; overskriften er ’Videnskabelig dokumentation for Guds eksistens?’

I Højnæskirkens indbydelse beskrives foredragsholderen således:

»Dr. Thomas E. Woodward er forskningsprofessor ved Trinity College i Florida (en bibelskole, red.) og forfatter til flere bøger, der udfordrer Darwins lære. Woodward vil tale om videnskabelige forskningsresultater, der ikke støtter den rene materialisme, men som snarere understreger, at der er grund til at tro på en skabende Gud.«

Kort fortalt er Woodward fortaler for det, der betegnes som intelligent design. Det er idéen om, at naturvidenskaben – specifikt Darwins evolutionsteori – umuligt kan forklare livets oprindelse og udvikling. I stedet må der stå en skaber bag. En intelligent designer.

Intelligent design versus evolution

Thomas Woodward tror selv, at designeren er den kristne Gud, men han understreger, at det ikke er nødvendigt at tro på Gud for at se beviserne for en intelligent designer. Man skal blot rette blikket mod naturen.

»Intelligent design handler om at analysere den fysiske verden for at finde ud af, hvad der er forårsaget af naturen, og hvad der må være forårsaget af intelligent design. Vi kan konkludere rigtigheden af intelligent design ved at studere mønstre og finde afslørende tegn i naturen.«

Læs også: Forsker: Intelligent design kræver ikke en højere magt

De mest tungtvejende beviser findes i biologien, mener han, og kommer med flere eksempler, som vi undervejs i denne artikel forelægger to danske forskere, der bekender sig til evolutionsteorien: Peter Funch, lektor i biologi på Aarhus Universitet, og Tobias Wang, professor i zoofysiologi på Aarhus Universitet.

Skepsis omkring evolutionens grundprincipper

Centralt i evolutionsteorien er fænomenerne mutation og naturlig selektion. Mutationer er ændringer i arvematerialet, som forandrer organismen; naturlig selektion er den primære mekanisme for evolution. De individer, hvis gener er bedst egnede til deres miljø, har den bedste evne til at overleve og reproducere sig.

Nogle gange sker der en ufordelagtig mutation, som gør, at individet får sværere ved at overleve, og dermed videreføres mutationen ikke. Men det hænder, at der sker en fordelagtig mutation, som gør organismen stærkere og dermed bedre i stand til at overleve.

Men Thomas Woodward giver ikke meget for idéen. Med henvisning til den amerikanske biokemiker og fortaler for intelligent design Michael Behe, siger han:

»Mutationer har evnen til at ødelægge ting, men ikke til at skabe ting. Så spørgsmålet er, om der er gode beviser for, at mutationer og naturlig selektion kan skabe nye ting? Jeg mener, at dette er akilleshælen i den neo-darwinistiske teori.«

Hvad mener de danske forskere om det?

»Der er sandt, at de fleste mutationer er skadelige, men det er ikke sandt, at mutationer kun kan være ødelæggende. Engang imellem sker der en mutation, som gør organismen mere overlevelsesdygtig og giver den en fordel over de individer, der ikke har den,« siger Peter Funch.

Tobias Wang afviser også påstanden.

»Ja, de fleste mutationer er ødelæggende, men de bliver jo netop selekteret fra, og så er det kun de ganske få gavnlige mutationer, som overlever. Det er ekstremt velbeskrevet,« siger han.

Et konkret eksempel på naturlig selektion er bakteriers antibiotikaresistens.

En person, der er syg på grund af bakterier, kan behandles med antibiotika, som dræber bakterierne. Men nogle af bakterierne kan have gener, som gør dem bedre i stand til at modstå antibiotikummet. Hvis de overlever, kan de reproducere sig i patientens krop, og nu vil den nye generation af bakterier alle besidde det gen, som gør dem resistente. Og sådan vil det fortsætte. Individerne med de gener, der egner sig bedst til miljøet, overlever.

Mysteriet om den kambriske eksplosion

Vi bliver i biologien, for Thomas Woodward finder et andet eksempel på intelligent design i fossilfundene.

»Det mest slagkraftige bevis for design i naturen er, at levende organismer pludselig dukkede op i den geologiske periode Kambrium uden tegn på, at det var sket via evolution. I Kambrium opstod der pludselig marint dyreliv, men nedenunder det kambriske lag er der praktisk talt et blank lag kun med mikrofossiler – for eksempel bakterielle fossiler.«

Thomas Woodward henviser til den såkaldte kambriske eksplosion, som fandt sted for cirka 540 millioner år siden. Fossilfund indikerer, at der pludselig opstod marint dyreliv i starten af Kambrium, og det mener Woodward ikke, at evolutionsteorien kan forklare.

Dyreliv fandtes før Kambrium

Man har endnu ikke fundet en dækkende videnskabelig forklaring på fænomenet, men der var ikke noget unaturligt ved den kambriske eksplosion, mener Peter Funch.

»Det er ikke rigtigt, at der ikke fandtes dyreliv før den kambriske eksplosion. Der findes fossiler, der er ældre, selvom de er få. Jeg tror, den kambriske eksplosion skal forklares ved, at forholdene ændrede sig, så der blev skabt bedre betingelser for liv,« siger Peter Funch og forklarer, at der er flere teorier i spil.

For eksempel mener nogle, at der kom en større tilstedeværelse af ilt, som gjorde det muligt for flere livsformer at eksistere.

Læs også: Abers ansigter er en åben bog om evolutionen

Der kan også være simplere forklaringer.

»Når man i dag finder meget gamle fossiler, er det, fordi de haft exceptionelle bevaringsforhold. Sandsynligheden for at finde velbevarede fossiler falder, jo længere tid man går tilbage. Fossilerne fra den kambriske eksplosion er fundet på nogle få lokaliteter i verden, hvor man mener, at der for eksempel kan være sket mudderskred, som har begravet faunaen og lukket for ilt, hvilket har bevaret fossilerne,« siger Peter Funch.

Indtil videre er det dog stadig op til debat, hvorfor fossilfundene indikerer, at der pludselig opstod kompleks dyreliv i starten af Kambrium.

Udfordrer flagermus evolutionsteorien?

I Højnæskirken i Rødovre viser Thomas Woodward et billede af et fossil. En flagermus.

»Dette er en flagermus fra epoken Eocæn. Den er cirka 50 millioner år gammel. Som I kan se, er dens struktur næsten identisk med den nulevende brunflagermus. Det er ret utroligt, er det ikke? Ifølge evolutionsteorien burde en af de tidlige flagermus ikke ligne en moderne; vi ser ikke den trin-for-trin udvikling, som Darwin mener, vi burde,« siger Thomas Woodward.

Derefter viser han et billede af et bregnefossil. Også det ligner til forveksling de bregner, vi finder i alverdens skove i dag.

Men det er ikke et argument mod evolutionsteorien, mener Tobias Wang:

»Når flagermusen eller bregnen ikke har ændret sig synderligt, er det fordi, de har en form, som passer godt til deres miljø. Evolution via naturlig selektion betyder ikke, at organismer nødvendigvis ændrer form over tid. Hvis flagermusen er veltilpasset til det miljø, den lever i, er det kun naturligt, at den ikke ændrer sig.«

Læs også: Aldring: Evolutionsteori bør laves om

Inteligent design – et trosspørgsmål

Indtil der findes håndfaste forklaringer på universets og livets oprindelse og udvikling, vil konflikten mellem naturvidenskaben og intelligent design-teorien formentlig vare ved. Og sandsynligvis længere tid endnu, for naturvidenskaben kan per definition aldrig bevise, at der ikke eksisterer en skaber, siger Tobias Wang.

»Vi kan aldrig komme til bunds i diskussionen om, hvorvidt der er en skaber eller ej. Det handler udelukkende om tro. Hvis man vælger at mene, at universet og livet skyldes guddommelig indgriben, så er det altså ikke mere end et trospørgsmål. Det kan naturvidenskaben selvsagt vanskeligt hamle op med. Selv hvis videnskaben finder naturligt bevis for universets opståen, vil intelligent design-fortalere altid kunne træde et skridt længere bagud og pege på en skaber som årsagen.«