Science fiction er ikke altid langt fra bare at være ‘science’. Andre universer, flere dimensioner og atompartikler, der kommunikerer på tværs af tid og rum.
Flere veletablerede teorier i fysikken kan grangiveligt minde om noget taget ud af en science fiction-film.
I en ny artikel, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Physical Review X, argumenterer tre fysikere, at ikke nok med, at der eksisterer parallelle universer – vi er også i konstant kontakt med dem.
Det kan forklare de mystiske fænomener nede på atomniveau – også kaldet kvantefænomener – som fysikere har debatteret siden kvantefysikkens fødsel for næsten 100 år siden, men som man aldrig helt har forstået, argumenterer forskerne i artiklen.
»Jeg var lidt skeptisk i starten, da jeg hørte om det, men efter at have læst forskningsartiklen igennem, så synes jeg faktisk slet ikke, idéen er dum. Vi ved, at naturen opfører sig meget mærkeligt, når vi kigger på kvantefænomener. Det er fænomener, der har været diskuteret siden Bohr og Einstein, og man har savnet en ordentligt forståelse af dem.«
»Den nye teori giver en ny og interessant måde at betragte fænomenerne på, og det kan måske hjælpe os med at forstå kvanteverden,« siger Anders S. Sørensen, professor i teoretisk kvanteoptik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, som ikke har været med til at udforme den nye teori.
Parallelle verdener ligner vores egen
\ Fakta
En tidlig version af Many Interacting Worlds-teorien blev første gang foreslået af professor Bill Poirer fra Texas Tech University i 2010. Men allerede i 1957 blev eksistensen af mange verdener foreslået af fysikeren Hugh Everett. Ifølge denne teori eksisterer der dog uendeligt mange verdener, og de eksisterer samtidig uden at påvirke vores. Den forklaring af kvantefænomenerne kan derfor hverken bekræftes eller afkræftes i modsætning til den nye Many Interacting Worlds-teori. Kilde: Phys.org
Siden 1920’erne har fysikere undret sig over, at atomer og partikler opfører sig på en måde, der ikke giver mening i forhold til den klassiske fysik.
Faktisk er skellet mellem kvantefysikken og den klassiske fysik, som man kender fra Einstein og Newton, så stor, at de to ikke begge burde være sande. Og alligevel så lader begge dele til at være sande.
Man har heller ikke kunnet forene udregningen af for eksempel tyngdekraft, det vil sige Einsteins generelle relativitetsteori, med kvantefysikkens beregninger af atompartiklers opførsel.
Der mangler simpelthen noget, eller også har fysikere ikke været gode nok til at opfinde den rette matematik til at beskrive fænomenerne.
Many Interacting Worlds forener klassisk fysik med kvantefysik
I den nye forskningsartikel forsøger tre fysikere fra Griffith University og University of California Davis at forene kvantefysikken med den klassiske fysik ved at argumentere, at:
-
Det univers, vi kender, er bare ét ud af et gigantisk antal af universer. Hvor nogle universer er næsten identiske med vores og andre meget forskellige.
-
Alle de her universer er lige virkelige, eksisterer kontinuerligt gennem tid og indeholder præcise, definerede fysiske kvaliteter som vores eget.
- Alle kvantefænomener opstår ud fra en frastødningskraft, der ligger mellem universer, som ligner hinanden. Kraften gør, at universerne, der næsten er magen til hinanden, skubber til de atomare partikler.
Forskerne foreslår med deres teori, som de kalder ‘Many Interacting Worlds’, at vores univers i virkeligheden følger den klassiske fysik, og at årsagen til, at man kan observere kvantefænomener, som bryder med den klassiske fysik, skyldes en påvirkning fra andre parallelle verdener.
Vi har et forståelsesmæssigt problem med kvantefysikken som den er, og det her er faktisk en spændende idé til at anskue fænomenerne på en ny måde. En bedre forståelse kan så måske også hjælpe os med at forene kvantefysikkens matematik med beregningerne af tyngdekraften. Men vi må vente og se, om teorien også kan bekræftes med eksperimenter.
Professor Anders S. Sørensen.
»Vi har et forståelsesmæssigt problem med kvantefysikken som den er, og det her er faktisk en spændende idé til at anskue fænomenerne på en ny måde. En bedre forståelse kan så måske også hjælpe os med at forene kvantefysikkens matematik med beregningerne af tyngdekraften. Men vi må vente og se, om teorien også kan bekræftes med eksperimenter,« siger Anders S. Sørensen.
Målinger skal afsløre andre verdener
»Vi tror, at dette nye billede af kvantebegivenhederne vil kunne bruges til at planlægge eksperimenter, der vil teste kvantefænomenerne,« siger Michael Hall, research fellow ved Griffith University og en af forskerne bag den nye teori i en pressetekst på Griffith University’s hjemmeside.
Ifølge teorien er det i princippet muligt at måle effekten, som andre verdener har på vores, men det bliver sværere, jo flere andre verdener der måtte eksistere.
»De er lige i begyndelsen af at udvikle teorien, og de har ikke forklaret alle kvantefænomener med denne teori. Men hvis der eksisterer en frastødningskraft mellem verdenerne, der påvirker atomerne, så kan vi i princippet måle det. Det bliver bare sværere jo flere verdener, der skulle påvirke vores,« siger Anders S. Sørensen og fortsætter:
»Det kan derfor også nemt ende med, at dette bare er en ny forklaring, som ikke får os videre. Men hvis man en dag måler denne her kraft, så vil det blive en stor, stor ting.«
