Orions venstre skulder opfører sig underligt
Et af vinterens mest karakteristiske stjernebilleder er Orion. I dette stjernebillede kan man blandt andet se den røde superkæmpe Betelgeuse, som astronomerne ikke kan blive helt kloge på.

Stjernen Betelgeuse, der er en del af stjernebilledet Orion som den ene skulder, udsender plasma, der er meget koldere end alle beregninger ellers forudsiger. (Illustration: Astronomy Central)

Betelgeuse nærmer sig afslutningen på sit liv, og den skyder en stor del af sin masse ud i rummet som plasma. Det er en meget normal opførsel for stjerner af den type, men ny forskning er ikke kommet nærmere en forklaring på, hvorfor stjernerne har så enorme udbrud.

Betelgeuse er Orions skulder

Betelgeuse er den næstklareste stjerne i stjernebilledet Orion, og du ser den som Orions venstre skulder.

I stjernekataloger er Betelgeuse angivet som a Orionis - det vil sige som stjernebilledets klareste stjerne. Dette tilsyneladende misforhold skyldes, at Betelgeuses lysstyrke varierer med uregelmæssige mellemrum, når dens ydre lag skiftevis udvider sig og trækker sig sammen igen. På sit klareste har Betelgeuse af og til været lige så klar som den blåhvide Rigel i Orions højre fod.   

Betelgeuse er det, man kalder en rød superkæmpe – en døende kæmpestjerne, der i sin slutfase svulmer op til 100 gange Solens diameter for til sidst at eksplodere i en supernovaeksplosion. 

Forklaring på Betelgeuses mystiske udbrud mangler

I løbet af den næste million år vil Betelgeuse afgive omkring det kvarte af sin masse i voldsomme plasmaudbrud, og problemet er, at man ikke har kunnet gennemskue den basale fysik bag denne mekanisme.

Det har været et stort problem, som man har arbejdet meget med i astrofysiske kredse, og for nylig er der blevet fremlagt et nyt studie, der gør sagen endnu mere kompliceret.

Det nye studie viser, at det plasma, der bevæger sig væk fra Betelgeuse er meget koldere end forventet. Det giver astronomerne yderligere hovedbrud, for man kender ikke til en proces, der kan skabe så store udbrud af masse uden også at skabe enormt meget varme.

Magnetfelt kan være synderen

I 1980’erne troede astronomerne, at de havde fundet svaret på, hvorfor røde superkæmper som Betelgeuse udskilte så meget masse. Ifølge den teori, skulle et magnetisk felt skubbe den elektrisk ladede gas ud i rummet.

Her trak astronomerne på deres viden om Solen, men i 1997 undersøgte man Betelgeuse med et radioobservatorium. Her blev det tydeligt, at temperaturen var meget lavere, end modellerne for magnetfelts-teorien forudsagde.

Infrarøde målinger

Magnetfeltsteorien blev forkastet, og man var på bar bund igen. Siden da er der lavet flere undersøgelser af Betelgeuse for at forklare det forholdsvis kolde plasma. De nyeste observationer er gjort med SOFIA (Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy), et spejlteleskop fastgjort på et fly og suppleret med NASAs infrarøde teleskop på Hawaii.

Det nye studie viser, at temperaturen af plasmaet er endnu lavere, end det man tidligere har målt. Forskerne har stadig ingen forklaring på, hvordan det forholdsvis kolde plasma bliver skudt ud fra stjernen, men de undersøger stadig muligheden for, at et magnetfelt delvist er grunden.

Andre mulige forklaringer kan være chokbølger eller store udbrud af plasma fra det inderste af stjernen, men forskerne arbejder stadig på at finde en forklaring.

Endnu ubekræftede data - fortsat mystik om Betelgeuse

Det er desuden værd at bemærke, at de nye data ikke er bekræftede. Det vil sige, at man kun har observeret fænomenet en gang. Teamet bag den nye forskning planlægger en ny observationsrunde for at bekræfte deres resultater.

Men endnu er der altså ingen, der ved hvorfor Betelgeuse er så kold.

Redigeret af Karsten Bomholt og Michael Thykier.