Syntetiske celler ramte overskrifterne sidste år, da J. Craig Venter Institute meddelte, at det havde skabt en syntetisk celle.
JCVI-cellen var dog kun delvist syntetisk. Den blev skabt ved at erstatte det naturlige genom af en naturlig bakterie, med et genom, der blev kunstigt syntetiseret fra almindelige ikke-levende kemikalier.
Alt andet i JCVI-cellen var naturligt. Alle de øvrige materialer i cellen kom fra en normal levende bakterie.
Og bortset fra nogle ubetydelige ændringer, som gener til at producere blåt farvestof og uudtalte genetiske vandmærker, var det syntetiske genom i JCVI cellen en nøjagtig kopi af genomet i en naturlig bakterie.
Men JVCI-cellen er kun begyndelsen. I løbet af de kommende år vil vi høre annonceringer af stadig mere unaturlige syntetiske celler.
Metoderne, der blev brugt til at skabe JCVI-cellens genom, kan bruges til at skabe et genom med enhver slags gener, som kan specificeres.
Generne kan være så unaturlige som det ønskes – ja, faktisk, kan genoment være enhver specificeret sekvens af nukleotider.
Dette er dog ikke den eneste grund til at forvente at en eventuel fuldsyntetisk celle vil være meget unaturlig. Fuldsyntetiske celler er ikke begrænsede af de samme tilfældigheder og ’frosne ulykker’ der har skabt naturlige livsformer.
Dertil vil det være lettere at skabe syntetiske celler, hvis man gør dem enklere end naturlige celler. Sidst, men ikke mindst, vil det kræve tiltagende omfattende cellulær omprogrammering at opnå de praktiske fordele ved syntetiske celler:
Vi kan få bakterier til at producere værdifulde goder som brændselsstoffer og lægemidler, men det vil kræve en masse arbejde og opfindsomhed.
På denne måde vil selve grundende til at vi skaber syntetiske celler også drive dem til at blive mindre og mindre naturlige.
Syntetiske celler er syntetiske på tre måder. For det første eksisterer cellerne kun på grund af de bevidste og forsætlige handlinger, der udføres af det bagvedliggende hold af menneskelige forskere; de er altså syntetiske, fordi de er artefakter.
For det andet er syntetiske celler lavet af ikke-levende materialer – den slags materialer, som kan bestilles fra kemiske leverandører.
I hvilken grad cellens materialer kommer fra ikke-levende kilder varier. I JCVI-cellen er det for eksempel kun det genomiske materiale, der er syntetisk.
For det tredje, så kan en syntetisk celle være en helt ny slags livsform – det vil sige en, der er helt forskellig fra enhver naturlig form for liv.
Der er mange måder at skabe unaturlige syntetiske celler – én er at tilføje eller slette en masse gener.
Skabelsen af nye livsformer kan dog gradbøjes – nogle former for liv er kun lidt unaturlige, mens andre er meget unaturlige. JCVI-cellen var alene et kunstigt skabt eksempel på en naturlig form for liv, men meget mere er på vej.
Vi kan forvente at se fuldsyntetiske celler, der ikke deler gener med en fysisk livsform og som er konstrueret helt fra bunden uden brug af ikke-levende materialer (se video).
Meddelelsen om den syntetiske JCVI-celle blev dog hurtigt efterfulgt af overskrifter om at forskerne ’leger gud’.
Denne bekymring opfattes som afgørende af nogle, men den afvises også blot af andre som religiøs konservatisme, især af videnskabsfolk.
Drew Endy er for eksempel blevet kendt for at have sagt, at ’spørgsmålene om at lege gud eller ej er så overfladiske og pinligt simple, at de ikke kommer til at være nyttige i diskussionen.’
Det er dog værd at bemærke at ’legen-gud-bekymringen’ kommer i forskellige former. Om end det er sandt, at nogle af dem er overfladiske og forenklede, er det dog ikke tilfældet for den specifikke version som jeg vil forsvare her.
Min bekymring er ikke, at det kun er gud der kan skabe helt nye livsformer. Denne påstand er åbenlyst falsificeret af de stadige fremskridt inden for genteknologi og syntetisk biologi.
Den forfulgte, men hengivne, kristne videnskabsmand Galileo observerede længe, at det er en uklog teologi, der gør sig selv til gidsel for uforudsete empiriske observationer.
Galileleos råd gælder stadig i dag. Min bekymring er heller ikke, at det kun er gud der bør skabe syntetiske celler.
Forskellige perspektiver inden for forskellige religioner kunne give forskellige råd om, hvem der skal og ikke skal skabe syntetiske celler, og uden tvivl ville en sådan rådgivning nok ende med at indeholde megen visdom.
Men hvis den eneste underliggende støtte til rådgivning er religiøse dogmer, så vil ikke-troende personer ignorere denne. Min bekymring bør gribe enhver, der sætter pris på kompleksiteten af syntetiske celler.
Min version af ’legen-gud-bekymringen’ er i stedet sekulær, fordi ingen af dens forudsætninger stammer fra nogen bestemt religion.
Den forudsætter heller ikke nogen tro på nogen gud. Den forudsætter blot, at syntetiske celler er så komplekse, at de er ekstremt vanskelige at forudsige og kontrollere.
Enhver videnskabsmand, der arbejder med at skabe syntetiske celler vil være enige i denne præmis. Da bekymringen således er sekulær og funderet på videnskab, kan den ikke nemt afvises.
Det er her den sekulære ’legen-gud-bekymring’ opstår. Givet at syntetiske biologer kan skabe syntetiske celler, da bærer de også ansvaret for at udøve denne kapacitet med omtanke.
Dette ansvar bør ikke behandles let. Syntetiske celler deler med alle levende celler egenskaberne til eksponentiel vækst, spontan reparation og åben-endet evolution.
Disse egenskaber er en uundgåelig del af det, der gør syntetiske celler kraftfulde og potentielt nyttige for os mennesker og vores samfund.
De selvsamme egenskaber er dog også dem, der gør syntetiske celler særligt vanskelige at kontrollere og forudsige.
Uforudsigeligheden af syntetiske celler rejser spørgsmålet om, hvorvidt vi har den rette forståelse, magt og moralske visdom, der er nødvendig for at skabe syntetiske celler på en ansvarlig måde.
Denne nødvendige forståelse, magt og visdom ville naturligvis være at finde hos en hypotetisk enhed med
Men bør vi også forvente det samme af os selv?
Den pragmatiske og sekulære version af ’legen-gud-bekymringen’ er, at det er hybris at forvente sådanne gud-lignende evner af almindelige dødelige.
Men hvad er så svaret?
Er vi eller er vi ikke gud-lignende nok til at skabe syntetiske celler?
Nogle vil sige ”Ja!”, mens andre vil sige ”Nej!”.
Jeg siger, at spørgsmålet er åbent, og at der er behov for at vi alle deltager i denne diskussion, herunder videnskabsmænd såvel som ateister.
Mark Bedau er
Initiativet for videnskab, samfund og politik (ISSP) skal bidrage til at gøre videnskab og teknologi til en integreret del af den samfundsmæssige planlægning og offentlige debat.
Samfundet bør drage fordel af den videnskabelige ekspertise, og forskerne bør reflektere over deres rolle i samfundet og professionelle ansvar for at deltage i samfundslivets processer.
ISSP sigter mod at være en central katalysator for progressiv, ansvarlig og bæredygtig social forandring. Det foregår bl.a. gennem følgende arbejdsgrupper med fokus på emner i krydsfeltet mellem samfund og videnskab:
Kunstig intelligens er vel defineret som
et system, som kan opsamle erfaringer, systematisere dem og træffe "intelligente" valg udfra de opsamlede erfaringer.
Skakcomputere vs. Stormestre er vel det mest anvendte eksempel, men jeg har da svært ved at forestille mig en maskine med "fantasi" som istedetfor at spille skak fandt på at lave kaffe :-)
Kunstigt liv er - synes jeg en anden sag, men der er jo hele tiden mikrober (virus/bakterier) som muterer til andre sygdomme AIDS og Ebola, så hvad er forskellen på at et hold forskere forsøger at fremstille en nyttig organisme (der f.eks. kunne "spise" olie-udslip) i forhold til diversiteten i naturen ?
Angst er fremskridtets største fjende !
Tomsnak,
Der er ikke nogen der skaber kunstigt liv, ligesom der heller ikke er nogen der skaber kunstig intelligens, det er ren tomsnak.
Liv og intelligens er evige realiteter, og kunstige bliver de aldrig.
Hvad er værst? At forskere leger Gud, eller ...
...at Gud leger forsker?
Når man ser de uheldige følger af menneskets håndtering af livet på denne planet, så kunne man ønske sig en større fornuft og forudseenhed hos vor "skaber".
Nu er de mere end 5000 forskellige guder, der tilbedes verden over, kun menneskelige fantasier, så vi kan ikke bebrejde nogen af dem vor uforstand. Men eftersom livet har overlevet i 3,8 milliarder år ved at tilpasse sig enhver ændring i livsbetingelserne, behøver vi nok ikke at frygte for livet som helhed, men kun for de mere komplekse livsformer.
Bakterier skal nok klare de fleste udfordringenr, og selv kakerlakker har demonstreret en fremragende tilpasningsevne, så de har forlængst lagt billet ind på at blive vore mulige arvtagere.
Set i æonernes lys er menneskearten ikke uundværlig, men det er da den bedste chance, jorden til nu har udviklet, for eventuelt at komme i kontakt med liv andre steder i universet, så hvorfor skulle vi ikke prøve alle muligheder for at udvikle vores art til et højere niveau, uanset hvor risikobetonet det må være.
I SETI-forskningen regner man med 3 klasser af intelligente civilisationer. De, som kan manipulere med planeter, de som kan manipulere med solsystemer og de, som kan manipulere med galakser. Vi er endnu ikke nået til den laveste af disse klasser, og selv Starwars behersker knap nok 1. klasse.
Man lærer kun kontrol gennem erfaring, så der er ingen grund til at have moralske skrupler, især ikke hvis moralen har sin oprindelse i religiøse forestillinger.
Mvh
Ole Bjørn :o)
Sekulære bekymringer hovedsageligt.
I bund og grund handler det (for mig i hvert fald) om, hvorvidt vi kan håndtere konsekvenserne ved eventuelle "uheld", hvilket der også bliver nævnt sidst i artiklen i overskuelig punktform. I hvert fald med de første 2, sekulære grunde.
Jeg vil gerne sammenligne det lidt med eksempelvis olieboringer i havet. Der er jo visse sikkerhedskrav, men en gang imellem sker der uheld - nogle med vidtrækkende konsekvenser. Givet det er et lidt andet miljø, så går problemstillingen igen. Vi kan ikke altid forudsige alt, og nogle ting er en del farligere at få forkerte end andre.
Hele det moralske aspekt har jeg dog svært at forholde mig til. Som med så meget andet forskning, så gælder det om at tilegne sig viden på området. I sidste ende kan det trods alt gavne os alle. Selv om det muligvis er forbudt område ifølge visse religioner, så skal det ikke holde forskerne tilbage. Desuden har jeg svært ved at se, hvorfor det at skabe kunstigt liv, og endda kun celler sådan cirka, er "værre" end at holde husdyr o.l. for slagtning, kæledyr etc.
Som afsluttende kommentar kan den nyeste "Abernes Planet: Oprindelsen" lige nævnes. Det er sådanne konsekvenser, vi skal sikre os at kunne styre. At slå det hen, som kvinden i filmen gør, ved at sige, at måske er vi ikke ment at lege Gud, synes jeg er at gøre de sekulære problemstillinger til religiøse problemstillinger. Det giver ingen anledning til videre debat og sætter en stopper for yderligere forskning sådanne svar.