Naturen er barsk; det ved de fleste. Alligevel kan graden af brutalitet stadig overraske selv de mest hårdføre.
Et nyt japansk studie, der er publiceret i The Journal of Experimental Biology, viser, at hvepsen ikke bare er en modbydelig plageånd som voksen.
På larvestadiet suger den sig fast til en udvalgt edderkops krop, og når tiden er moden, paralyserer den edderkoppen, der i en viljeløs zombie-tilstand spinder et net, larven kan bruge som puppe.
»Vores undersøgelse har fokuseret på hvepselarven, der sender sin værtsedderkop ind i en bedøvet tilstand, der gør, at den ændrer spindelvævets struktur til et mere vedholdende kokon-væv, så hvepsen kan forpuppe sig sikkert i dette væv efter edderkoppens død,« skriver forskerne fra Kobe University's Graduate School of Agricultural Science i Japan i studiets hovedkonklusion.
Endnu uvist, hvordan hvepselarve manipulerer
Det er endnu en gåde, hvordan hvepselarven formår at tage kontrollen fuldstændigt og manipulere edderkoppen til at spinde sig et helt nyt net.
Forskerne gætter på, at den paralyserer edderkoppen med et særligt stof, der kan styre edderkoppens adfærd.
Her er der højst sandsynligt tale om en indsprøjtning af kemikalier eller hormoner, men for at komme et klarere svar nærmere er der brug for mere forskning på området, medgiver de ifølge news.sciencemag.org.
Edderkoppen dør hver gang
Hvad man til gengæld ved med sikkerhed er, at den morderiske larve ikke lider af tilknytningsafhængighed.
Selvom hvepsen lægger sine æg i edderkoppens krop, og larven den første periode af dens levetid er naglet fast til dens 'plejemor', ender historien på tragisk vis hver gang sådan her: Hvepselarven dræber edderkoppen.
Denne adfærd er typisk for de hvepsearter, der bliver betegnet som snyltere. De suger sig fast til deres værtsinsekt, hvor de lever af den proteinholdige væske, insektet indeholder, og i modsætning til parasit-hvepse dræber snylterne altid deres vært.
De fleste fortærer den også efterfølgende.
Grådig hvepseart stjæler sine 'stedsøskendes' mad
Selvom hvepselarvens opførsel over for sin værtsmor synes noget utaknemmelig, er det intet sammenlignet med arten af hvepse, der kaldes for kleptoparasitter.
De lægger æg det samme sted, som andre hvepse og bier har lagt deres æg, og sørger for at time det sådan, at deres egne æg udklækkes et stykke tid før de andre.
Afkommet kan dermed spise den mad, som den fremmede bi eller hveps har efterladt til sit eget afkom.
Og som om det ikke var grådigt nok i sig selv ...
På bedste survival-of-the-fittest-manér stiller de sulten ved at mæske sig i de endnu uudklækkede æg i reden.
