Det ikoniske baobab-træ, som findes i Afrika og Madagaskar, har én eneste slægtning – boab-træet som findes i Kimberley regionen i det nordvestlige Australien. Ingen ved hvordan boab-træet kom fra Afrika til Australien, eller hvorfor det kun findes naturligt i denne region.
I en undersøgelse, udgivet for nyligt i PLOS ONE, løste vi en del af gåden ved at påvise, at forhistoriske aboriginere var ansvarlige for boab-træets spredning i Kimberley-regionen.
Boab-træets gåde
En af de første hypoteser var, at baobab-træet fandtes i dele af Gondwana – den geologiske betegnelse for det superkontinent, som efter en opsplitning for mere end 50 millioner år siden blev til Afrika, Madagaskar og Australien. Det var ikke en særlig overbevisende teori – for det første fordi den indiske halvø, som var en del af den vældige kontinentale opsplitning, ikke har dens egen baobab-sort.
Som bio-geografen Patrick Armstrong påpegede, lå Australien ikke altid, hvor det ligger nu. Efter opsplitningen af Gondwana lå landet i lang tid tættere på Sydpolen, og drev nord på til den nuværende placering for små 30 millioner år siden. De ekstreme klimavariationer gennem denne lange periode kunne sagtens havde gjort det af med baobab-træet.
Gondwana-hypotesen blev strengt taget forkastet af botanikeren David Baum, da han foretog en genetisk analyse af baobab sorter fra Afrika, Madagaskar og Australien. Han fandt, at de 3 mest betydningsfulde forgreninger skilte sig fra hinanden for blot 6 millioner år siden – lang tid efter at Gondwana blev splittet.
Med udelukkelsen af denne teori menes det nu, at boab-træets stamfædre flød over det Indiske Ocean og landende i det nordvestlige Australien, for så at tilpasse sig det nye hjem, og udvikle sig til en helt ny baobab-sort.
For nyligt fremlagde forskeren Jack Pettigrew endnu en teori. Menneskeforfædrene i Afrika satte så stor pris på baobab-træets frugter som mad, at de spredte frøene overalt de kom. Da de for cirka 70.000 år siden migrerede fra Afrika, tog de frugternes frøkapsler med sig og indførte boab-træets stamfader, da de ankom i det nordvestlige Australien. Den foreliggende genetiske analyse af baobab-træer understøtter imidlertid ikke dette scenarie.
Gener og ord har ledetrådene
Vores rapport undersøgte Kimberley-regionens boab-træers genetik for at se om der var variationer. Vi fandt udtalte biologiske hindringer i Kimberley, som havde påvirket evolutionen af pattedyr som for eksempel wallabies. Vi forventede at finde lignende variationsmønstre blandt boab-træerne, da vi formoede, at de var blevet spredt gennem oversvømmelser eller af dyr.
(Illustration: Rangan et al. 2015).
Men resultaterne viste det modsatte. Der var stor genetisk overførsel mellem arterne og kun ganske få variationer mellem boab-træerne i Kimberley på trods af godt med hindringer. Det tyder på, at boab-frøkapslerne højst sandsynligt blev båret af mennesker, som var i stand til at overkomme disse forhindringer, men det kan ikke bevises udelukkende ved hjælp af den genetiske data.
En måde at spore menneskets vandringer er gennem sproglige ledetråde. Når mennesker tager ting med sig fra et sted til et andet, medbringer de også ord og navne for dem. Hvis tingene er helt nye for de mennesker, der modtager dem, vil de som regel låne navnene og ordene, for så at modificere dem, så de passer til deres eget sprog. Hvis de allerede er bekendte med tingene, kan de tilføje det nye navn til deres eksisterende ordforråd.
Afrikanske undersøgelser har vist, at der er stor mangfoldighed og mange lånte ord for baobab-træerne sprogene imellem. Så vi besluttede os for at kombinere de genetiske og de lingvistiske data for boab-træerne i Kimberley for så at kortlægge dem, og se hvad de afslørede.
Da vi kortlagde mønstrene for gen-migrationen mellem sorterne og bevægelserne af boab-relaterede ord mellem aboriginernes forskellige sprog i Kimberley, blev vi i høj grad overraskede over, hvor meget de stemte overens med hinanden.
Overlapningerne mellem de to var stærke nok til at bevise, at mennesket var ansvarlig for udbredelsen af boab i det nordvestlige Australien. Yderligere arkæologiske fund af boab-frø og frøkapsler i regionen understøttede teorien.
Men så dukkede et nyt spørgsmål op – hvis mennesket var ansvarlig for spredningen, hvorfor findes boab-træerne så hovedsagligt kun i Kimberley regionen?
Flugten fra de stigende vande
Der kom to ledetråde ud af den genetiske analyse. Den første var, at nuværende boab-træer stammer fra den mest yderlige nordvestlige del af Kimberley. Den anden ledetråd var en genetisk indsnævring eller formindskelse, som fandt sted for mellem 6000 til 17.000 år siden, fra hvilken de nuværende boab-træer ekspanderede.
Da vi sammensatte disse ledetråde med rapporter om klimaforandringer siden den sidste istid for cirka 20.000 år siden, dukkede der et klarere billede af menneskets vandring og spredningen af boab-træer op.
(Illustration: Rangan et al. 2015).
I istiden strakte den australske kontinentalsokkel sig meget længere ud mod nordvest, til knap et par hundrede kilometer fra Timor. Boab-træer ville havde været fordelt hovedsagligt over den udsatte kontinentalsokkel, og de aboriginere, der levede her, ville havde brugt dem. Da istiden var forbi, ville det stigende havniveau havde oversvømmet boab-træerne i dette område.
Havvandet ville havde skubbet dem yderligere ind i landet, og de grupper af aboriginere, som levede her, ville have haft boab-frøkapsler med sig, som de flyttede ind i Kimberleys centrale og østlige områder. Her ville de havde slået sig ned og introduceret boab-træer og ord til andre grupper af aboriginere.
Hvis du nogen sinde kommer til Kimberley regionen i det nordvestlige Australien, så brug lidt tid på at se på boab-træerne og på de ledetråde, de forsyner os med. Det kan være, du kan hjælpe os med at løse resten af gåden, om hvordan de kom hertil fra Afrika.
Haripriya Rangan modtager støtte fra The Australian Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
