Det er ikke Facebooks opgave at understøtte demokratiet
Facebooks forretningsmodel handler ikke om at understøtte eller tilskynde demokratiet og ytringsfriheden, men om profit.
Facebook sociale medier ytringsfrihed censur politik overbevisninger dagsorden promovere fremme regler fællesskabsregler standarder Kina profit forretningsmodel partipolitiske informationer nyhedshistorier

Facebook er et socialt medie, som er udviklet til at tjene penge på trafik, reklamer og annoncer. At understøtte og tilskynde demokratiet er ikke del af forretningsmodellen. (Foto: Shutterstock)

Facebook er blevet beskyldt for at fremme misinformationer samt falske og yderst partipolitiske nyhedshistorier.

Kritikken har især handlet om Facebooks rolle som nyhedsfilter og risikoen for, at misinformationerne og de falske nyhedshistorier påvirkede det amerikanske præsidentvalg. 

Vi glemmer, at Facebook er et socialt medie, som er udviklet til at tjene penge på trafik på siden, gennem bevågenhed, reklamer og annoncer. At understøtte og tilskynde demokratiet er ikke del af forretningsplanen. 

Men de seneste nyheder om Facebooks indtog i Kina taget i betragtning, kan censur af ytringsfriheden – og derigennem også en bevidst underminering af demokratiet – derimod meget vel vise sig at være en del af forretningsmodellen.

Ikke et sted, hvor ytringsfriheden kan boltre sig

Facebook var aldrig for alvor – og heller ikke i princippet – stedet, hvor ytringsfriheden virkelig havde frit slag.

Der er nemlig grænser for, hvad du må skrive ifølge Facebook-reglerne, de såkaldte 'community standards' eller fællesskabsregler, der højst sandsynligt kun er blevet læst af ganske få brugere, dengang de oprettede deres Facebook-profil.

Fællesskabsreglerne afslører, at:

»Facebook fjerner hadefulde udtalelser, der omfatter indhold, som angriber folk direkte på baggrund af: 

  • Race
  • Etnisk tilhørsforhold
  • National oprindelse
  • Religiøst tilhørsforhold
  • Seksuel orientering
  • Køn eller kønsidentitet
  • Alvorlige handicap eller sygdomme…«

Men også at:

»Vi tillader humor, satire eller sociale kommentarer relateret til disse emner..« 

Hvad, der får lov til at blive hængende på 'væggene', er en beslutning, som Facebook alene træffer. 

Facebook er ikke et statsligt eller offentligt anliggende

Fra tid til anden har Facebook fået prygl for sin redaktionelle praksis; særligt her på det seneste, hvor mange misinformationer og falske nyhedshistorier, der var beregnet til at manipulere vælgerne og valgresultatet, florerede på teknologigigantens websider.

Man kan godt betragte Facebook som et privatejet medieorganisation med cirka 1,8 milliarder journalister i form af brugere og de offentlige sfærer, de er i stand til at adressere.

Fordi det er en privat organisation, er det redaktionelle ansvar og den måde, det bliver opfyldt, en subjektiv og skønsmæssig vurdering; ikke et statsligt eller offentligt anliggende. 

Vi kan være uenige med reglerne, fremgangsmåderne, og hvad der ofte virker som en meget lemfældig omgang med sandheden, fakta, nyhedshistoriernes pålidelighed og egne standarder og regler.

Modsat kan man sige, at statsstyret tankekontrol blandt borgere og virksomheder i et liberalt demokrati er som at mikse en cocktail bestående af olie og vand.

Censur og ytringsfrihed

Når Facebook beslutter sig for at censurere et indlæg eller en gruppe, udløser det et ramaskrig; ytringsfriheden er blevet krænket!

Men først og fremmest er der ikke noget, der hedder ubegrænset ytringsfrihed på Facebook, hvilket lige præcis er det, fællesskabsreglerne er formuleret til at formidle.

For det andet bliver ytringsfriheden først krænket, hvis forsamlingsretten overtrædes, og man hverken kan få sine meninger publiceret på Facebook eller andetsteds, så man ikke kan give sin mening til kende eller mødes med ligesindende.

Men hvis dit Facebook-indlæg bliver fjernet, betyder det jo ikke, at du er afskåret fra at få dit budskab ud. Du kan oprette din egen server med online-adgang eller forsøge at publicere indlægget hos en anden online platform. 

Hvis en bestemt avis ikke ønsker at publicere din artikel, kan du prøve lykken et andet sted. Hvis det mislykkes, kan du forsøge med en brevdue eller gå fra dør til dør med dit budskab. 

Det har intet at gøre med hverken ytringsfrihed eller demokrati.

Tilbage på det kinesiske marked?

Men hvad Facebook tilsyneladende er lige ved at gøre, har derimod alt med ytringsfrihed og demokrati at gøre.

I 2009 blev Facebook bandlyst i Kina, men nu dukker der rapporteringer op om, at virksomheden lige siden har forsøgt at bane sig vej tilbage på det kinesiske marked.

New York Times har afsløret, at Facebook angiveligt arbejder på et censurredskab, som Kinas censurregler vil kunne tillade.

Det kinesiske marked er tilsyneladende for stort til bare at blive ignoreret, fordi der er potentielt en ganske stor profit at hente her.

Nettet er styret af en potenslov

I et liberalt demokrati kan det meget vel være, at Facebook (som et bi-produkt) stimulerer den demokratiske diskurs og det offentlige rums evne til at udvikle, forfine og justere politiske, sociale og kulturelle relationer mellem mennesker. 

Men Facebooks forretningsmodel bygger på onlinetrafik og på at være en af de afgørende distributører af vores online opmærksomhed.

Enkelte store aktører 'ejer' stort set al trafik på internettet, og alle de andre har travlt med at rage det tilbageværende til sig.

Det inkluderer også brugerne.

Online opmærksomhed følger ikke en normalfordeling, men en potenslov, hvor de store bliver større, selvom alle i dag har en kæmpe megafon vendt mod resten af verden. 

Men en megafon betyder ikke nødvendigvis, at man bliver hørt. Dem, der råber højest, får typisk mest bevågenhed – hvad enten det er rigtigt eller forkert.

Sådan er det med potensfordelingen.

Retten til at udtrykke sig er ikke det samme som retten til at blive hørt.

Business first 

Facebook har potens – sammen med Google, Instagram, YouTube og et par andre teknologigiganter. 

Det har noget at gøre med Facebooks forretningsmodel, og også noget at gøre med titlen som verdens største sociale medieplatform. 

Men forretningsmodellen har meget lidt at gøre med at understøtte demokratiet, ytringsfriheden og friheden til at udtale sig i det offentlige rum. 

Sandt nok; disse funktioner kan måske være afledte effekter af verdens største medieorganisation. Et medie, som har et redaktionelt regelsæt, der tilhører Facebook.

Indimellem administrerer Facebook reglerne rigtig dårligt, hvilket også kan ske for en hvilket som helst medieorganisation.

Facebook kan således understøtte og stimulere ytringsfriheden og demokratiet nærmest som et biprodukt, men som det mulige indtog i Kina antyder, hvis ytringsfriheden står i vejen for profit, så vil Facebook gerne sælge ud af demokratiet ved at tilbyde at installere censur for at sikre bundlinjen.

Business first. Så kan sikring af demokratiet komme i anden række – om nogensinde.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud