»Det er en fantastisk oplevelse at være på konference i USA blandt verdensførende forskere inden for Parkinsons sygdom, og se, at alle er helt oppe at køre over ens forskning. Det giver jo håb om, at vores arbejde vil komme til at gøre en forskel,« siger Elisabeth Svensson, postdoc på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Hun er førsteforfatter på en ny dansk undersøgelse, der peger på, at den såkaldte vagusnerve – der går fra hjernen ned til maven – kan transportere Parkinsons sygdom op i hjernen nede fra maven; og hvis nerven bliver skåret over tidligt nok, kan det halvere tilfældene af Parkinsons.
Selvom vi stadig er usikre på, hvordan Parkinsons sygdom starter nede i maven, er det første gang, at vi har direkte dokumentation for, at vagusnerven er involveret i udvikling af Parkinsons sygdom hos mennesker, konkluderer forskerne bag.
»Man har længe haft en mistanke om, at Parkinsons kan opstå nede i maven, men det her er en af de første gange, at det er vist i mennesker. Det kan blive en vigtig brik til at forstå, hvordan Parkinsons sygdom opstår,« siger Elisabeth Svensson, der er førsteforfatter på forskningsartiklen, som lige er blevet udgivet i tidsskriftet Annals of Neurology.
Første symptom er forstoppelse
Det nye studie er et meget vigtigt resultat inden for parkinsonforskningen, og det kan blandt andet være med til at afgøre en stor diskussion mellem to forskningslejre, mener Per Borghammer, overlæge og lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
\ Fakta
Vagusnerven er en del af det autonome nervesystem og er blandt andet med til at regulere vores produktion af mavesyre, vores insulinudskillelse og vores leverstofskifte.
Når man skærer vagusnerven over, ændrer det derfor flere mekanismer i kroppen. Det har dog ikke umiddelbare alvorlige konsekvenser for helbredet, men man ved ikke, hvad det vil betyde for helbredet på længere sigt, og om det vil øge risikoen for at få andre sygdomme.
Kilde: Overlæge og lektor Per Borghammer
»En del forskere har tvivlet på, at sygdommen kan opstå nede i maven, selvom mange dyrestudier har peget på det. Men nu har vi direkte bevis for, at vagusnerven er involveret i sygdommens udvikling, også hos mennesker.«
»Man kan håbe, at det så kan komme tvivlen lidt til livs, og at flere af de mange milliarder af kroner, der hvert år bruges på at forske i Parkinsons sygdom, vil blive brugt på at undersøge, hvorfor sygdommen opstår nede i maven,« siger Per Borghammer, der er medforfatter på den nye undersøgelse og gennem flere år har forsket i, hvilken rolle maven spiller for udviklingen af Parkinsons sygdom.
Selvom den nye undersøgelse giver det første direkte bevis hos mennesker, har man længe vidst, at parkinsonpatienter ofte har problemer med forstoppelse i flere år, før de typiske parkinsonssymptomer – såsom rystelse, nedsat bevægelighed og tendens til depression – opstår.
Sidste år kunne en dansk forskergruppe ledet af Per Borghammer vise med en ny PET-skanningsteknik, at parkinsonpatienter har færre nerveforbindelser nede i tarmen, end raske personer har. Det tyder på, at Parkinsons sygdom ikke kun slår celler ihjel i hjernen, men også i nerveforbindelsen mellem hjerne og tarm.
Sygdommen stammer muligvis i alle tilfælde fra maven
I den nye danske undersøgelse indgik over 10.000 patienter, der i 1970’erne eller 1980’erne var blevet skåret i vagusnerven, som del af en behandling af mavesår.
\ Fakta
Rystelser, depression og manglende evne til at bevæge sig. Det er nogle af de triste konsekvenser ved Parkinsons sygdom, der rammer cirka en procent af alle danskere. Forskere ved stadig ikke, hvad der udløser sygdommen, eller hvordan man kan forebygge den.
Kilde: Sundhed.dk
Cirka halvdelen af patienterne havde fået skåret nerven helt over, mens den anden halvdel kun havde fået skåret en lille del af nerven over.
Forskerholdet kiggede på, hvor mange af patienterne der udviklede Parkinsons sygdom i de to grupper og sammenlignede det med forekomsten af Parkinsons i en kontrolgruppe på over 100.000 personer, som ikke var blevet skåret i vagusnerven.
Resultatet viste, at:
- Gruppen af patienter, som havde fået skåret vagusnerven helt over, havde 50 procent færre tilfælde af Parkinsons sygdom end kontrolgruppen.
- Gruppen af patienter, der kun havde fået skåret nerven delvist over, havde procentvist lige så mange tilfælde af Parkinsons sygdom som kontrolgruppen, der ikke havde fået lavet et indgreb.
Nerven skal altså skæres helt over, hvis indgrebet skal sænke risikoen for, at sygdommen spredes fra maven, siger Elisabeth Svensson.
»Vi kan se, at det ikke hjælper på risikoen for at få sygdommen, hvis nerven kun skæres delvist over. Så vil sygdommen stadig have mulighed for at sprede sig fra celle til celle, indtil den når hjernen,« siger Elisabeth Svensson og fortsætter:
\ Fakta
Forskning peger på, at Parkinsons sygdom udvikler sig i maven allerede 10-20 år, før sygdommen rammer hjernen og giver symptomer. Derfor er forskere nu også interesseret i at finde en markør eller indikator på, hvornår sygdommen begynder at bevæge sig op gennem af vagusnerven.
Kilde: Overlæge og lektor Per Borghammer
»Det lader til, at jo tidligere i livet patienterne havde fået skåret vagusnerven helt over, desto mindre sandsynlighed var der for, at de udviklede Parkinsons sygdom.«
Kan man også få Parkinsons gennem næsen?
Spørgsmålet er, hvor mange rent faktisk ville få sygdommen, hvis de fik skåret nerven over tidligt nok, siger Per Borghammer.
»Vi ved altså ikke, om alle parkinsonpatienter får sygdommen nede fra maven, eller om den også kan være opstået på andre måder. En af de andre populære forklaringer er, at man kan få sygdommen gennem næsens slimhinde og ind i lugtenerven,« siger Per Borghammer, der samtidig understreger, at man ikke kender de langsigtede konsekvenser ved at skære vagusnerven over (se faktaboks).
Forskere ved endnu ikke, hvad der udløser Parkinsons, men man undersøger lige nu, at det kan være noget i vores miljø eller mad, der enten kommer ind i vores næse eller vores mave, som så gør cellerne syge.
Parkinsons sygdom kan muligvis minde om kogalskab – der sætter sig i køernes hjerner – som også kan smitte mennesker, når vi spiser kød fra køer med kogalskab.
En del forskere har tvivlet på, at sygdommen kan opstå nede i maven, selvom mange dyrestudier har peget på det. Men nu har vi direkte bevis for, at vagusnerven er involveret i sygdommens udvikling, også hos mennesker.
Lektor Per Borghammer
LÆS OGSÅ: Forurenet mad giver højere risiko for Parkinsons sygdom
Resultatet er én brik ud af mange
Undersøgelsen er vældig interessant og helt klart en vigtig brik til at forstå Parkinsons sygdom, men det ér kun en brik i et større puslespil, siger overlæge Kristian Winge efter at have læst forskningsartiklen.
»Undersøgelsen er meget interessant, og den skal nok få betydning for vores indsigt i Parkinsons. Men helt konkret finder forskerholdet bag den nye undersøgelse kun en statistisk forbindelse mellem mennesker med afskåret vagusnerve og udviklingen af Parkinsons sygdom – ikke hvilken rolle, nerven spiller i forhold til sygdommen.«
»Hvis man har fået skåret vagusnerven over, ændrer flere ting i kroppen sig, og derfor kan der principielt være flere årsagsforklaringer til, at denne gruppe af patienter ikke får Parkinsons sygdom i samme grad. Men hvis man ser på det samlede forskningsbillede, peger meget efterhånden på, at maven og vagusnerven er en væsentlig smittevej,« siger Kristian Winge, forskningslektor ved Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet.
Det næste skridt i forskningen er at finde en markør for, hvornår der begynder at ske ændringer i nervecellerne i maven, siger Kristian Winge.
»Der er stadig mange mysterier og sorte huller i vores viden om Parkinsons sygdom. Blandt andet skal vi finde ud af, hvad der præcist sker i cellerne, når en syg parkinsoncelle smitter en rask nervecelle. Derudover skal vi finde ud af, hvor mange parkinsonpatienter har fået sygdommen nede fra maven, og hvad der sætter sygdommen i gang.«
