En speciel type medicin mod sygdomme som psoriasis, leddegigt og betændelse i tarmen hjælper ikke patienter med sclerose. Det på trods af, at sygdommene er beslægtede, da de alle er autoimmune, hvilket vil sige, at immunsystemet angriber sin egen krop.
Medicinen mod de autoimmune sygdomme blokerer et af immunsystemets vigtige signalstoffer, som hedder TNF. I modsætning til de andre autoimmune sygdomme bliver patienter med sclerose bare ikke raske af behandlingen, men derimod mere syge.
Det har i mange år undret forskere og læger.
Nu har et internationalt forskerhold under dansk ledelse fundet frem til, at en genetisk variant forbundet til sclerose er skurken. Den genetiske variant får den TNF-blokerende medicin til at give alvorlige bivirkninger hos sclerosepatienter, idet deres sygdom bliver forværret frem for forbedret.
Forskerholdet håber, at den nye viden fremover kan bruges til mere bredt at afgøre, hvilke patienter der har gavn af en given medicin, og hvem der ikke har. Det gælder ikke kun sclerosepatienter, men også patienter med andre sygdomme, hvor arvelighed spiller en rolle.
»Ved at kortlægge hele det menneskelige genom kan vi finde frem til information omkring genetiske sygdomme. Denne viden kan belyse, hvad der går galt, når en sygdom opstår og hjælpe læger med at vælge, hvilken type medicin patienterne vil have gavn af – og lige så vigtigt, hvilken medicin der kun vil give dem bivirkninger. Det er en meget konkret og væsentlig brug af genforskning, som vi forventer os meget af,« fortæller professor ved Oxford University og Aarhus Universitet, Lars Fugger, der står bag den opsigtsvækkende forskning.
Resultatet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Forskere har i de seneste år identificeret hundredvis af genetiske varianter i vores arvemasse, der kan kobles til sygdomme som sclerose, hjertesygdomme og diabetes.
Dog er de fleste af varianterne ikke hovedansvarlige for sygdommene i sig selv, men bidrager til det samlede resultat. Derfor har forskernes opgave været at identificere, hvilken rolle og effekt de genetiske varianter hver især har.
Sclerose er en autoimmun sygdom, der rammer nerveceller og myelinskeder (beskyttende materiale) omkring nervebanerne i rygraden og hjernen.
Når myelinskederne bliver beskadiget, går det ud over nervebanerne, hvilket medfører en lang række symptomer på sclerose.
Symptomerne inkluderer svækkelse af muskelstyrke, mistet kontrol over blærefunktionen, talebesvær, synkebesvær, balanceproblemer og depression.
Forskerne bag den nye opdagelse har undersøgt et specifikt gen kaldet TNFRSF1A, der er forbundet til risikoen for at udvikle sclerose.
TNFRSF1A koder for et protein, der under normale omstændigheder sidder i cellernes overflade. Det betyder, at gen-varianten, der er forbundet til sclerose, i stedet får proteinet til at flyde rundt i væsken uden for cellen.
»Ved den genetiske variant i sclerosepatienter bliver TNFR1-proteinet kortere end normalt og mangler derfor det ’anker’, der skal holde den fast i celle overfladen. Derfor svømmer det rundt i væsken uden for cellen, hvor det kan blokere et vigtigt signal-molekyle i immunforsvaret,« forklarer Lars Fugger.
Når TNFR1A flyder rundt i væsken uden for cellen, opsamler den signalmolekylet TNF, der er vigtigt for en lang række processer i kroppen. Men signalet kommer aldrig videre ind i cellen, da proteinet ikke længere er forbundet til cellens overflade.
Det er praktisk talt det samme, der sker, når en patient får medicin mod autoimmune sygdomme. Medicinen går ind og blokerer for TNF.
»Den genetiske variant, der får TNFR1A til at flyde rundt i væsken uden for cellen, er koblet til en moderat risiko for at udvikle sclerose. Når sclerosepatienter får medicin, der yderligere blokerer for TNF, forstærker medicinen effekten af den genetiske variant og forværrer derfor sygdommen. Det fortæller os, hvorfor sclerosepatienter får det værre af at blive behandlet med denne form for medicin,« fortæller Lars Fugger.
De nye resultater baner vejen for, at læger i fremtiden bedre kan forstå, hvorfor noget medicin kun giver bivirkninger hos nogle patienter.
Hvis forskere havde haft den nye viden, da de testede TNF-blokerende medicin på sclerosepatienter i kliniske forsøg, havde de på forhånd kunnet forudsige det uventede resultat af forsøgene.
»Der er i dag en dårlig forståelse af sammenhængen mellem genetiske varianter og hvor godt eller skidt, medicin virker. Vores forskning viser vej til en bedre forståelse af denne sammenhæng. Denne type forskning vil hjælpe i prioriteringen af, hvilke patienter der skal have hvilken type medicin,« siger Lars Fugger.
Misvisende oplysning.
I artiklen kan man læse følgende (citat)…. ”Medicinen mod de autoimmune sygdomme blokerer et af immunsystemets vigtige signalstoffer, som hedder TNF. I modsætning til de andre autoimmune sygdomme bliver patienter med sclerose bare ikke raske af behandlingen, men derimod mere syge.” (citat slut).
Sclerose er en sygdom, som lægerne ikke kender årsagen / årsagerne til, men som man forsøger at behandle ved hjælp af symptomdæmpende behandling.
Der er altså ikke tale om, at patienten bliver rask.
INTERAKTION
Kan det ikke skyldes, at den medicin der normalt gives til næsten alle sclerose patienter kan påvirke effekten af anden medicinering.