Annonceinfo

Forældre ser ikke deres børns overvægt

Mange forældre ser ikke deres børns overvægt og frygter endda, at børnene er for tynde, viser ny ph.d-afhandling. Men bærer forældrene ansvaret for børnenes vægt alene?

Halvdelen af europæiske forældre ser ikke deres børns overvægt. Mange af dem frygter endda, at de er for tynde, viser ny ph.d.-afhandling. (Foto: Shutterstock)

I dag er cirka 20 procent af alle danske børn overvægtige, og man kan hurtigt mistænke forældrene for ikke at tage ansvar og hjælpe deres børn til at spise rigtigt. Men kan forældre overhovedet bedømme deres børn objektivt nok til at vide, hvornår de er overvægtige?

En ny ph.d.-afhandling fra Gøteborg Universitet viser, at halvdelen af nord- og centraleuropæiske forældre med overvægtige børn ikke er bevidste om deres børns fedme. Faktisk er 40 procent af forældrene med overvægtige børn bange for, at børnene er undervægtige.

»Mange forældre er simpelthen ikke klar over, at deres børn vejer for meget. Det er et stort sundhedsmæssigt problem, og hvis man ikke fanger det i tide, så bliver det sværere at rette op på,« siger Susann Regber, der står bag ph.d.-afhandlingen.

Det generelle billede fra Europa passer også på danske forældre, konstaterer Anne Brødsgaard, klinisk forsker på Hvidovre Hospitals Børneafdeling, som selv har udført et lignende studie herhjemme.

Psykologisk mekanisme kan spille ind

Susann Regber har med ph.d.-afhandlingen undersøgt 16.220 europæiske børns BMI i alderen to til ni år og sammenholdt deres BMI med forældrenes vurdering af børnenes tendens til at være overvægtige eller undervægtige.

Fakta

BMI-tallet giver mulighed for at vurdere, om personen er undervægtig (BMI under 18,5), normalvægtig (18,5-25), overvægtig (25-30) eller fed (over 30). Men for børn skal dette BMI-tal justeres for barnets køn og alder.

Få udregnet din egen BMI her

Kilde: Sundhed.dk

Og det viste sig altså at være halvdelen af forældrene, som overser problemet. Værst står det dog til i Sydeuropa, hvor 75 procent af forældrene med overvægtige børn ikke er klar over, at deres børn vejer for meget.

Samtidig er forældre med overvægtige eller fede børn mere nervøse for, at deres børn er undervægtige, end forældre der rent faktisk har undervægtige børn.

Sundhedsvæsenet bærer en del af skylden

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor mange forældre ikke ser deres børns overvægt, men sundhedsvæsenet bærer også en del af ansvaret og skal blive bedre til at kommunikere til forældrene, konstaterer Susann Regber.

»Mine undersøgelser viser, at sundhedsplejersker oplever, at børnenes vægt er et meget sensitivt emne, der kan skabe konflikt, og de ved simpelthen ikke, hvordan de skal kommunikere det videre på en god måde. De er bange for, at forældrene finder det ydmygende. Derfor får mange forældre simpelthen ikke det at vide helt klart og tydeligt,« siger Susann Regber.

Samtidig viser hendes afhandling, at det er udbredt i sundhedsvæsenet at bruge en målemetode, der kigger på barnets alder og vægt for at vurdere, om barnet er overvægtigt eller ej. Det gør mange gange, at sundhedsplejerskerne får forkerte resultater. I stedet skal de kigge på børnenes højde i forhold til vægt også kaldet BMI (se faktaboks).

Fakta

De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at niveauet af overvægtige børn i Danmark har stabiliseret sig.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

»Skolesundhedsplejersker vil med fordel kunne bruge en computer til at lave en BMI-beregning på barnet, og derefter få computeren til at tegne en graf, der viser forældrene, hvor barnets vægt ligger i forhold til det anbefalede niveau. Det ville kunne lette kommunikationen for alle parter,« siger Susann Regber.

Danske forældre overser også overvægt

Anne Brødsgaard, klinisk forsker på Hvidovre Hospitals Børneafdeling, har ikke selv været inde over den svenske ph.d.-afhandling, men hendes egen ph.d.-afhandling fra 2011 viser samme billede med danske forældre.

»Den svenske afhandling bekræfter de resultater, jeg selv fandt frem til. Nemlig at mange danske forældre ikke er klar over, om deres børn er overvægtige eller ej,« siger Anne Brødsgaard .

Hun er også enig i, at danske sundhedsplejersker ikke føler sig tilstrækkelig uddannet i at italesætte og motivere overvægtige børn og deres familier til at foretage de nødvendige ændringer.

»Hver dag har vi på Hvidovre Hospitals børneafdeling kontakt med børn, der vil kunne opnå store helbredsmæssige fordele ved at spise anderledes og være aktive, men sundhedsplejerskerne har på nuværende tidspunkt ikke de fornødne redskaber og metoder til at motivere familierne og børnene. Muligheden bliver derfor ofte forpasset,« siger Anne Brødsgaard .

Forældre undervurderer børnenes sukkerindtag
citatEn del af forklaringen på, hvorfor børnenes vægt stiger, kan meget vel skyldes, at forældrene tror, at de har mere styr på børnenes sukkerindtag, end de har. Derfor er det også noget, forældrene skal have information omkring.
- Anne Brødsgaard

Anne Brødsgaards forskning viser samtidig, at danske forældre undervurderer, hvor meget sukker børnene får i løbet af ugen.

Ud af 16 familier med svært overvægtige børn mente 13, at de holdte sig til anbefalingerne, men alle 13 familier lå 38 procent over det anbefalede niveau af sukkerindtag.

»En del af forklaringen på, hvorfor børnenes vægt stiger, kan meget vel skyldes, at forældrene tror, at de har mere styr på børnenes sukkerindtag, end de har. Derfor er det også noget, forældrene skal have information omkring,« siger Anne Brødsgaard .

De går nu på afdelingen i gang med at afprøve et skriftligt materiale og en samtalemetode til at få italesat problemet over for familierne og motivere dem til at ændre deres kostvaner og øge deres aktivitetsniveau. 

Skatteyderne betaler gildet!

Udviklingen af fedme har været stødt stigende hen over de sidste 50 år, hvor børn for 50 år siden havde et helt andet adfærdsmønster end i dag. Den anden ’skurk’ i regnestykket er industriens emballager dvs. volumen på fx sodavandsflasker (fra 1L - 1,5L - 2L) som er blevet bredere (ikke højere) som snyder børns perception (Jean Piagets eksperimenter), slikposerne er blevet dobbelt så store, tag tre pizzaer og betal for to etc. Og denne udvikling gør ikke ligefrem børn slanke.

OBESITY UPDATE 2012,OECD

http://www.oecd.org/health/49716427.pdf

Næste problem er, at der er negativ social gradient i livsstil, overvægt tynger ned ad i socialgrupper. Det er typisk denne gruppe når de får konstateret livsstilssygdomme, så ændre de tilsyneladende ikke adfærd, men fortsætter den usunde livsstil på kunstige sødemidler og farvestoffer. Med andre ord, de bliver ikke klogere.
Jeg ved ikke hvilken rolle ’assortative mating’ og epigenetik spiller, men, at lige børn leger bedst (assortative mating) kunne være en interessant vinkel. Dvs. en gen-kultur (path dependency) moderation (interaktion).

Den nok mest effektive løsning, er, at få mennesker til at ændre adfærd. Problemet er de nationale sundhedsudgifter som vejer tungt i regnskabet og derved bliver regningen for de usundes livsstil sendt videre til skatteyderne. Og virksomhederne som har en finger med i spillet flytter overskuddet i skattely. Interessant udvikling!

FEDME ER ET LANGT STØRRE PROBLEM END KLIMA-ÆNDRINGER !!!

KOMMENTARERNE (egen incl.) BEFATTER SIG IKKE MED FEDME-PROBLEMET/SPISEVANER.
Findes der virkelig nogen, der ikke kan se, at vi har at gøre med et gigantisk problem ???
At det heller ikke er sundt at være undervægtig har intet med sagen at gøre.
---
FEDME: ARV ELLER MILJØ. ··· OVERVÆGTIGE BØRN.
Nogle personer tager langt lettere på end andre, det er arveligt betinget.
Ingen tager på uden at spise, så der er også noget miljø indblandet.
---
DE FLESTE BØRN OPDRAGES TIL "SUKKERGRISE".
Slik er belønning. Indførelse af en ugentlig "slikdag" gør slik til noget særligt og attråværdigt. Derved opdrages børn til at elske slik og til at foretrække slik frem for frugt.
Sodavand og saft er sukker og tomme kalorier i stride strømme. Sodavand til fest i små flasker (250 ml) skader ikke, men det gør et dagligt tilskud af sukkervand, hvadenten det er sodavand eller saft.
---
DET GODE EXEMPEL OPDRAGER BØRN TIL AT BLIVE SUKKERHADERE.
Faktisk har jeg opdraget flere forskellige småbørn, og intet er lettere end at få dem til at elske sund mad.
Ex:
Jeg er altid blevet informeret om, hvilket sukkerstads barnet plejer at få til morgenmad, og jeg er blevet udstyret med en pose/pakke af sligt.
Første dag, hvor jeg spiser morgenmad med barnet, får barnet sit sukkerstads, og jeg selv æder mine rå havregryn (uden sukker) med letmælk. – Jeg elsker min morgenmad, hvilket lyser ud af mig, og barnet vil naturligvis smage. Da jeg er realist, så ved jeg, at det er noget "surt stads" i forhold til barnets "sukkergodt". Derfor får barnet kun lov til at smage en lille skefuld den første dag. Dosis øges gradvist. Inden der er gået en uge har samtlige børn, som jeg har passet, kun spist rå havregryn (uden sukker) med mælk som morgenmad – OG DE HAR NYDT DET !!!
Så let er det. –
[Analogt med de øvrige måltider. – Jeg har sågar været ude for, at børn ikke ville spise bixemad (indkøbt af deres mor) hos mig, fordi jeg ubevidst må have udtrykt min væmmelse ved det fedtede ruskomsnusk! Siden er jeg blevet oplyst om, at de elskede samme bixemad hos deres mor, som selv yndede denne ret.]
Slik har børn aldrig fået af mig. De har fået ros i stedet - og naturligvis lov til frit at spise tilgængeligt frugt.
---
KEINE HEXEREI. – BØRN I ALDEREN 1-3 ÅR ER EXTREMT LÆRENEMME.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

BMI is not a diagnostic tool!

Hej Linda!
Det er ikke sådan jeg læser hendes afhandling. Den undersøger muligheden for en aktiv forebyggelse via børns forældre (perception af vægt) og sundhedsplejersker (opmærksomhed på forældrene der undervurderer).

Citat: ‘For children, BMI is used to screen for obesity, overweight, healthy weight, or underweight. However, BMI is not a diagnostic tool’.

Kilde:

http://www.cdc.gov/healthyweight/assessing/bmi/childrens_bmi/about_child...

Michael Jørgensen,

Antropometri!
Skrevet af Michael Jørgensen, 18. maj 2014 kl. 05:17

"BMI er et antropometrisk indeksmål af store befolkningsgrupper. Det er ikke et diagnoseredskab."

Men det bliver jo helt klart brugt som et.

Antropometri!

BMI er et antropometrisk indeksmål af store befolkningsgrupper. Det er ikke et diagnoseredskab.
Et andet antropometrisk indeksmål er kvinders talje-hofte-mål som typisk anvendes inden for forskning i kvinders fysiske attraktion. Her er det muligt, at udregne et androgyni-indeks hen over tid. Fotomodeller er blevet mere ’maskuline’ i deres kropsfremtoning i dag.
Et andet mål til den generelle eller almene mentale sundhed er WHO-5 trivselsindeks, som heller ikke anvendes som diagnoseredskab. Målet anvendes i dag i de fleste survey-datasæt inden for samfundsvidenskab, hvor det er muligt, at sammenligne hele Europa fx i forhold til sex, indkomst, forbrug etc. Det samme gælder BMI og talje-hofte-mål.
Inden for samfunds – og sundhedsvidenskab er det nødvendigt, at have diverse indeks over befolkningsgrupper eller lande for at kunne organisere og strukturere mennesker og data. At fx Bulgarien er et af EU’s mest korrupte land, betyder ikke, at der ikke findes retskafne bulgarer.
Artiklen fremstiller det lidt firkantet.
Børn og unge skal aflæses som percentiler.

http://www.cdc.gov/healthyweight/assessing/bmi/childrens_bmi/about_child...

BMI- er noget skramel

Min søn har 17 i BMI. Det betyder ikke, at han er lille og fed, men at han er høj og undervægtig- efter den skala.

Den duer bare ikke til børn og unge.

Jeg er selv 33 i Bmi- og?

Jeg har nogen muskel og ledsygdomme- så jeg ikke på den normale skala. Da jeg som yngre var rask, var jeg også mere stærk. Jeg tror nu min muskel og led sygdom- knytter sig til- at jeg var mere stærk. Jeg vandt altid, når jeg lagde arm. Men så har jeg vundet seneknuder- og seneskehindebetændelse.
I dag kan jeg dårligt nok skære et stykke rugbrød over- uden at det gør ondt.
Meget ondt.

Min søn løber, det gjorde jeg også som yngre. Eller rettere: Jeg gik dagligt 20-25 km- med hunden- og sjippede i hvert eneste frikvarter.
Det fornindrer ikke, at jeg har arthose- eller at jeg er for tyk. Nu. Jeg red også.

Min søn, har aldrig været tyk. Men han er måske tynd-fed. Mht kosten, har han altid spist korrekt. Og har altid rørt sig.

Mvh
Tine

BMI

Jeg har mistillid til at bruge BMI som rettesnor for hvornår nogen er overvægtig.

Jeg er klar over at nogen er voldsomt overvægtige, og det kan være et problem. Men jeg synes at det er gået hysteri og mode i det. Eksempel: det billede de har brugt til at illustrere et barns overvægt.

BMI er for mig noget nær modelmål - det gør det til mode, ikke helbred. Der er også det faktum at der er sat stort spoergsmaalstegn ved helbredsproblemer som følge af overvægt.

Min egen anekdote: en kvinde som virkelig var overvægtig, men som var kernesund, normalt blodtryk og ingen sygdomme. Men hun fik Crohns sygdom og døde efter langvarig sygdom. Årsagerne til Crohns sygdom er ukendte. Men på dødsattesten skrev de 'fedme'.

Hvis det er sådan man finder bevis på at overvægt er farlig, har jeg ikke meget fidus til det.

Jeg synes at der er gået rygning i det. Dermed mener jeg at siden rygning blev forbudt (en aldeles glimrende ting) er der gået hysteri i det sådan at man nu nidkært forfølger de få rygere der er tilbage på den mest idiotiske måde.

Paa samme måde med vægt. Der er et problem, men det går over i chikane og hysteri, sådan at børn der ikke er åleslanke bliver mobbet med samfundets fulde billigelse hvad enten de har et helbredsproblem eller ej, med psykiske problemer, anoreksi og 10 års piger på slankekure til følge.

Forældre ser ikke deres børns overvægt

Desværre rigtigt nok. Nogle forældre (selvfølgelig ikke alle) bliver faktisk ganske vrede og lukker af for videre dialog når sundhedplejerske eller læge fortæller at deres barn er overvægtigt. Det gælder mest forældre, der selv er overvægtige, men også normalvægtige forældre kan reagere negativt på en besked om deres barns overvægt. Man vil jo gerne være en perfekt forælder, og her står det pludselig sort på hvidt at der er noget man har overset. Det er jo også et problem en forælder kan føle sig noget magtesløs overfor, hvad man skal gøre ved barnets overvægt. Så kan man i det mindste "skyde budbringeren".

Åh Gud ...

Igen en politisk korrekt løftet pegefinger til Underklassen, som sikkert ender i tvangsfjernelser pga. fedme, hvis man følger moderne dansk tradition - over for Underklassen.
ET phd-studie gør ingen grundforskning alene. Anden og solid forskning har vist, at især middelklasseforældre sætter deres børn på fedtfattig grøn kost allerede fra fødslen, hvilket er forkert for børn under tre år.
Og jeg ved, at dette er anekdotisk, men jeg var i sin tid en af de babyer, der blev sat på slankekur, da jeg var et halvt år.
I dag er jeg fed - primært pga. medicin (60 piller pr. dag) men også pga. stort motionsbehov for at forbrænde kalorier, der er hæmmet af socialangst, efter at jeg har fået temmelig mange fysiske tæv i de halvfascistiske Nullere for at svare morsomheder om fedme med tilsvarende morsomheder ...
Hvor mon motionsbehovet kommer fra? Gener og undervægt som barn, måske?
vh CP

Kære Steen Ahrenkiel, Jeg har

Kære Steen Ahrenkiel,

Jeg har rettet ordet. Mange tak for kommentaren.

Bedste hilsener

Bo

Vrøvl!

Jeg ville da være den første til at se hvis mine egne børn var overvægtige!

I øvrigt tager BMI ikke hensyn til store knogler. Så selv om mine børn har et BMI på 45 betyder slet ikke nødvendigvis at de er overvægtige!

BØRNEFEDME ET MEGET ALVORLIGT PROBLEM, MEN - - -

Journalistens email er umiddelbart tilgængelig, derfor skriver jeg det her.
---
GRADBØJNING;
----- SLEM ----- VÆRRE ----- VÆRST.
······························
"Og det viste sig altså at være halvdelen af forældrene, som overser problemet. Slemmest står det dog til i Sydeuropa, hvor 75 procent af forældrene med overvægtige børn ikke er klar over, at deres børn vejer for meget."
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg