Mitokondrier er populært sagt vores cellers ’kraftværk’. De producerer den energi cellerne skal bruge for at fungere. Hvis mitokondrierne ikke fungerer optimalt, så fungerer cellerne også dårligere, og det påvirker vores krop og hjerne.
Nu viser en ny dansk undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift Human Genetics, at vores cellers mitokondrier har nogle DNA-kopier, og antallet af disse kopier er forbundet med, hvor lang tid vi lever, vores muskelstyrke og hvor godt vi klarer os kognitivt.
De personer, hvor antallet af mitokondrie-DNA-kopier er lavest, lever kortest og har dårligst fysisk styrke og hukommelse, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
»Antallet af mitokondrie-DNA afspejler, hvor godt mitokondrierne har det og hvor godt de fungerer. Jo dårligere de fungerer, desto dårligere fungerer vores celler i hjernen og musklerne også,« siger Jonas Mengel-From, lektor på Institut for Epidemiologi, Syddansk Universitet.
Mitokondrie DNA-kopier indikerer, hvor lang tid du lever
I undersøgelsen bruger forskerholdet fra Syddansk Universitet data indsamlet i årene 1997-1998 og 2012.
I 1997-1998 undersøgte forskerne 1.067 danskeres antal af mitokondrie-DNA-kopier i deres hvide blodlegemecellers mitokondrier. Samtidig målte de deltagernes gribestyrke og deres evne til at fastholde og huske information, som de lige havde fået. Det er noget, vi bliver dårligere til, når vi ældes, og det kan betragtes som symptomer på aldring.
\ Fakta
Mitokondrie-DNA er et lille cirkulært stykke DNA, der ligger inde i cellernes mitokondrier. Det varierer med alderen, hvor mange kopier af mitokondrier-DNA der findes i mitokondrierne. Kilde: Lektor Jonas Mengel-From
Resultatet viste, at, dem med lavest gribestyrke og dårligst arbejdshukommelse, efter de var fyldt 50 år, også havde færrest antal mitokondrie-DNA-kopier. Samtidig spurgte forskerne hver deltager, hvor godt et helbred personen oplevede at have. Også her var der en sammenhæng.
Forskerne fulgte så i 2012 op på, hvor mange af deltagerne som stadig levede. Her kunne de så se, at dem med færrest mitokondrie-DNA-kopier, efter de var fyldt 50 år, levede i kortere tid end de andre deltagere.
»Når mitokondrie-DNA-kopier aftager i blodcellerne, så aftager de sandsynligvis også i kroppens andre celler, og det forklarer, hvorfor vi ser tegn på svækkelse af hjernefunktioner som hukommelsen og muskelstyrke,« siger Jonas Mengel-From.
Årsag til variation af mitokondrie-DNA er ukendt
Forskere ved endnu ikke, hvorfor folk ikke har de samme antal mitokondrie-DNA-kopier i cellerne.
»Det lader til, at vi automatisk mister mitokondrie-funktion, når vi bliver ældre, der gør at cellerne arbejder dårligere, og det fald i mitokondrie-DNA-kopier vi ser i denne undersøgelse, kunne afspejle en funktionsnedsættelse,« siger Jonas Mengel-From.
Spørgsmålet er dog, hvorfor der sker en funktionsnedsættelse af mitokondrierne og hvorfor det er forskelligt fra person til person.
Når mitokondrie-DNA-kopier aftager i blodcellerne, så aftager de sandsynligvis også i kroppens andre celler, og det forklarer, hvorfor vi ser tegn på svækkelse af hjernefunktioner som hukommelsen og muskelstyrke.
Lektor Jonas Mengel-From.
»Det kræver en dybere indsigt i aldringsmekanismerne. Derfor er denne undersøgelse kun en brik i puslespillet til at forstå kroppens aldring,« siger Jonas Mengel-From.
DNA-kopier giver indsigt i kroppens tilstand
At mitokondrie-DNA-kopierne aftager lader altså til at hænge sammen med, hvor fremskreden vores alder er. Men undersøgelsen peger ikke på om mitokondrie-DNA-kopierne forårsager funktionsnedsættelsen af mitokondrierne og dermed den fremskredne alder, eller omvendt.
»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad der er årsag og hvad der er virkning. Men antallet af mitokondrie-DNA-kopier lader til at give en god indikation på ens generelle helbred og ens biologiske alder,« siger Jonas Mengel-From.
Det er Tinna Stevnsner, lektor ved Institut for Genetik og Molekylærbiologi ved Aarhus Universitet, enig med ham i. Hun har ikke selv været med til at lave undersøgelsen.
»Det er en rigtig flot undersøgelse, men forskerne kan ikke svare på, hvad der kommer først – hønen eller ægget. Men fordi de har så mange forsøgspersoner, der er oppe i årene, så kan de med ret stor sikkerhed konkludere, at antallet af mitokondrie-DNA-kopier hænger sammen med vores biologiske alder. Det er en teori, der har floreret længe, som de her bekræfter,« siger Tinna Stevnsner.
Håb for demente og folk med Alzheimers
Resultatet kan ikke bruges direkte til at udvikle et lægemiddel, der kan behandle folk mod aldringssymptomer som demens, men undersøgelsen giver en viden om mekanismerne bag aldring, der er vigtig, vurderer Tinna Stevnsner.
»Vi vil rigtigt gerne forstå, hvorfor nogle rammes af Alzheimers og hvorfor nogen er bedre til at huske, når de bliver ældre end andre. For at komme med et kvalificeret bud på, hvordan man skal håndtere aldersrelaterede symptomer, så skal man forstå hvad der sker helt grundlæggende i kroppen. Hvis vi forstår alle de molekylære kommunikationsveje, så kan vi bedre komme frem til nogle behandlingsmuligheder,« siger Tinna Stevnsner.
